- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Første Bind:II /
695

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nyborg. Faaborg 695

bagez ligeledes ved flere store Jldebrande til forskjellige Tider, af hvilke den sidste
og største den ltte og 12te Septbr. 17·97, hvad der dog imidlertid ogsaa har havt
til Følge, at denne By nu er en af de smukkere og mere regelmæsstge Kjobstceder
i Landet. Ligesom Fæstningsværkerne paa den ene Side have bevirket, atByen er
bleven godt bebygget, saaledes have de paa den anden Side været til Hinder for
dens Udvidelse; og Nyborg er ikke heller i Henseende til Jndbygger-Antal i den
senere Tid gaaet frem i samme Forhold, som de fleste andre Kjobstcederz saaledes
indtog ved Folketællingen 1769 Svendborg den 12te og Nyborg den 13de Plads
blandt Landets Kjobstceder, hiin med 1949, denne med lt84 Jndbyggere, hvorimod
ved sidste Folketælling Svendborg besindes som Numer 9 med 5«-80 Jndbyggere,
Hg Nyxorg som Numer 15 med 35653 dog er den endnu stedse den tredie største
y i en.

Fra; gammel Tid har der i Nyborg været hævet Stromtold af Skibe, der
passere Beltet (1d’57), indtil iaar, da den bortfaldt med Øresundstolden. J en af de
forste Handelstraetater, som sluttedes med England, nemlig imellemKongerne Hans
og Henrik Vil. d. 20de Januar 1491), lev det udtrykkelig fastsat, at et engelsk
Skib kun i yderste Nod, som Skipveren med to andre Mænd skulde fværge at have
været tilstede, maatte gaae igjennem Beltet istedetfor Oresnnd, og i dette Til-
fælde skulde Tolden betales i Nyborg. Jndtil Souverainitetens Indførelse stod
Fæstntngen under den kongelige Lehnsmand, som havde Bolig paa Slottet.

Af Diplomer kan det ikke bevises, at Nyborg har havt noget Klosterz men
Sogneprcestens Residents siges at have været en Munkebolig og endnu iforrige
Aarhundrede at have fort Navn af Brodrene, som der havde boet, og være kaldet
Korsbrodregaard. Dette Kloster skal være bygget af Dronning Margrete, efterat
hun havde overvundet Kong Albrecht. Foruden Byens Sognekirke, den oven-
nævnte ligeledes af Dronning Margrete opførte Frue Kirke, nævnes i Danske Atl.
Vi. S. 765 endnu 3 andre Kirker, nemlig Gamrnel-tt’irken, som har staaet i Helge-
tofte udenfor Byen efter dens nuværende Omfang og været anneeteret til Hjulby
Kirke, Slotstirken, hvori der efter Reformationen blev prædiket for Kongerne,
Fehnsmanden og Slotsbetjentene af Byens Sognepræst og Capellan, og et Capel,
som blev bygget 1604 af Gammel-Kirkes og Hjulby Kirkes tilbageværenderader-
stene, men allerede t665 igjen nedbrudt efter kongelig Befaling. Den latinste Skole, som
blev stiftet strax efter Reformationen, og som var godt doteret, fornemmelig ved
ovennævnte Kantsler Johan Friis’s Gavmildhed, der skjænkede denne Skole det
Vieariegods, som ved Neformationen var faldet tilbage til hans Familie, overlevede
den store Neduetion under Christian VL i 100 Aar og blev forst nedlagt tilligemed
Latinskolerne i Helsingor og Nakskov 1839. Dens Bygning og Bibliothek bleve
overladte den siden den Tid i Nyborg bestaaende Realskole.

Faaborg,

Kjobstad i Salling t:)erred, beliggende ved en Bugt af Lille-Belt under
550 5« 50« n. B. og 2» 19« 10« v. L., 5 M. fra Odenfe, 31Z9 M.
fra Svendborg og 43»»»4 M. fra Assens. Paa den nordostlige Side af
Byen tæt op til denne ligger en Jndfo paa c. 100 Tdr. Land, almin-
delig kaldet Sundet. Selve Byens Beliggenhed er lav, men i ikke lang
Afstand fra denne, navnlig mod Nord og Nordost, strække sig betydelige
tildeels skovklcedte Lvngbakker (de saakaldte fyenske Alper). "

Byen har 21 Gader og 420 mattikulerede Eiendomme,
hvoraf 286 ere beliggende i den egentlige By ti 1816 angaves Eien-
dommenes Antal til 250, i 1837 til 329). Bygningernes Assuranee-
sum var i 1854: 656,950 Rd. (i 1834: 332,510 Rd.)






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-3/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free