Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svendborg 689
Feltherre Henrik Æmeltorp Svendborg og Skjelskor som Pant for tilgodehavende
Sold; men den næste Konge Christoffer l. fratog ham med Magt begge Stæder
1253, og ved denne Jndtagelse af Svendborg blev Borgen ødelagt. Senere maatte
samme Konge dog afstaae Byen til sin Broderson Junker Abel, som derpaa tog sit
Ophold i Svendborg, hvor han døde 1279 og blev begravet i Graabrodreklostrets
Kirke. l2tk·9 blev Byen indtaget og plpndret af Marsk Stigs Tilhængere, hvorved
ogsaa en Deel af den blev lagt i Aske, ligeledes 1316 af Erik Menveds oprorske
Broder Christoffer, Landets senere Konge, i Forbindelse med tydske Tropper, og
1389 blev den atter afbrændt af Hansestædernes Flaade i Krigen mellem Dronning
Margrete og den svenske Konge Albrecht. Fra den Tid havde Svendborg Ro indtil
Grevens Feide. J denne Borgerkrig viste Borgerne i Svendborg sig ivrigere end
i nogen anden By for den fangne Konge Christiern ll.’s Sag; de afbrændte ikke
alene i Begyndelsen af Krigen (Juli 153—t) det nærliggende biskoppelige Slot Ørkil
og Byen af samme Navn, men de lode det i det Hele gaae ud over Herremændene
og Herregaardene i Omegnen, bragte de andre Byer i Fyen i Oprør, og droge
endog til Odense, hvor de stormede og plyndrede Bispegaarden. Svendborg blev
derfor Ogsaa haardt medtaget afSeierherrerne og ganske givet til Priis for Lands-
knegtene efter Slaget ved OrUebierg i Juni 1535, skjøndt det maa have været paa
den Tid, at Mag. Hans Gaas, som derfor siden blev adlet og gjort til Biskop i
Throndhiem, skal have overtalt sine Medborgere til at optræde mod Lybekkerne,
hvis Skibe de da afviste fra Svendborgs Havn med Kanonskud fra Skattertaarnetttx
Ved de Svenskes Indfald l6«38 led denne By ogsaa meget. I de sidste Par hun-
drede Aar har Svendborg imidlertid ganske forvnndet de Ulykker, som disse gjen-
tagne Odelaeggelser have medførtz dens Skibsfart og Handel med Korn og Fede-
varer har været i stadig Tiltagen, hvilket skyldes saavel Byens fordeelagtige Belig-
gsllhed som dens Borgeres Dristighed’ J sin Bestrivelse af Svendborg (S. 15)
giør Begtrup den Bemærkning, at »de Odelæggelser, som Byen har været under-
kastet, og den Affolkning, som disse have havt tilFolge, har foranlediget de omlig-
gende Oboere til at forene sig med Indbyggerne. Disse Fremmede cthi der findes
Neppe en Famllle-» som er .l()0 Aar gammel) have havt megen Indflydelse paa
Levemaaden og Smdsstemntngen, og bidraget til, at denne Byes Borgerskik stedse
har havt noget Særegent fra Landets andre Kiøbsteder, endog med Hensyn til dens
VngMgeks«, J den nyeste Tid har den stedse tiltagende Dampskibsfart, hvorved
Byen staaer i nær Forbindelse baade med den flensborg-tønningske og den sjællandske
Jernbane, betydelig forøget Oinscetningerne, og et stort Handelshuus, som etable-
redes her l8334 for Kornhandelen, har indvirket heldigt paa at ophielpe denne.
Skibsbyggerierne, som ved den sidste Krig saagodtsom vare standsede, ere atter i
fuld Virksomhed, og almindelig Velstand udbreder sig meer og meer, ligesom ogsaa
Svendborg med Hensyn til Folkemængde hører til de danske Byer, der have til-
taget i de stærkeste og relativ gunstigste Progressioner.
· Den sornaevnte Gra»abrødre-Klosterkirke, som var uden Taarn, men forøvrigt
t god Stand, og som efter Reformationen kun brugtes til Fasteprædike11er og Lig-
taler, maatte 1828 dele Skjebne med den mærkeligere Munkelevning af samme
Orden i Odense, som i Begyndelsen af dette Aarhundrede blev nedbrudt. Ved
Nedbrydningen af Svendborg Graabrodrekirke bemærkede man, at der i ældre
Tlde har været Maleriet anbragte paa Muren, hvilke siden ere blevne overhvid-
tede, og adskillige Prøver af Bygningszirater fra denne Kirke bleve indsendte til
Museet for nordiske Oldsager i Kjøbenhavn, jfr. Nord. Tidsskr. for Oldkynd. lll.
S- 315 f(g. Den latinske Skole, som Byen allerede miftede ved den store Reduc-
tkon af disse Skoler under Christian Vl.’s Negjering 1739, da den blev omdannet
til en »Christendoms Skole« (dansk Skole), skal have været en Levning aleosteret.
Pen beklexldteLiteratorChristiern Pedersen skal være født i Svendborg c. l4««30.
C 1853 hfemssgtes Svendborg afCholera, som iMaanederne August og Sep-
tember ·her bortrev over 80 Mennesker.
(Jtr. J. Begtrups Forsøg til en Beskrivelse over Svendborg Kjøbstad, Odense
182533 J. L. Rohmann: Om Svendborg før Udgangen af det l4de Aarhundrede i
»Blandmger fra Soro,« 2det Hefte 1832 S. 11—45, 6te H. 1834 S. 32—35.)
k) seste for lTnSe siden spvklost forsvundne Taarn, hois Opforelse Sagnet henforer til Kong
Sdelllak Seier, laae ved Byens sydlige Grændse sois Enden af Skarkergaden og ved Skal-
Mpottem som deraf have Navn. Betydningen af Navnet er Mis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
