- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Første Bind:II /
645

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Befiinge Sogn. 645

Hovedgaarden, den tidligere Kongeborg Rugaardis skrives i ældre Tider
stedse Nudgaard (i npere Skrifter ogsaa Ruggaard), hvorfor Vedel Simonsen
cRugaards Hist. l. 1ste Hefte S. 123) antager, at den har sit Navn af den Oprvd-
ning i Skoven, der har fundet Sted her, førend Gaarden kunde anlægges eller
erholde sit fornødne Agerland (ifr. Endelsen rød i de mange Stednavne i det
nordostlige Sjælland af samme Oprindelse). Den forekommer første Gang i Histo-
rien c. 1400, da den tilligemed Skovbp Herred, Bogense o. m. var givet Lehns-
manden paa Hindsgavl Berneke Skinckel i Panteforlehning af Dronning Margrete
og Kong Erik for 2000 Mk. Efter hans Død blev hans Søn Otto Skinckel, som
1419 var med at undertegne Forbundet mellem Kong Erik af Pommern og den
volske Konge Vladislav ll. i Kjøbenhavn (Hvitf.), Pantelehnsmand paa Rugaardz
han efterfulgtes af sin Svigersøn Knud Henriksen Gyldenstjerne H 1467), hvem
Christoffer af Baierns unge Enke Dronning Dorotea, som bekjendt, viste sig til-
bøielig til at give sin Haand, inden der var Tale om at vælge Christiern l. til
Konge; og denne Adelsmands Søn HenrikKnudsen Gyldenstjerne fik 1492 i en Sag
mod Kong Hans paa hele Familiens Vegne Panteretten til Nugaard for den oven-
nævnte Sum stadfæstet ved Dom. Efter at være bleven indløst af Kronen fra
Skinklernes Familie havde Rugaard, hvorefter Skovbp Herred bencevnedes Rugaards
Lehn og længere hen i Tiden Rugaards Amt, Lehnsmænd af forskjellige Familier,
blandt hvilke den ovennævnte Arel Brahe til Elvedgaard, Tpge Brahes pngre
Broder. 1665 blev Amtet skilt fra Gaarden, idet Baron Vilhelm Frederik Wedell,
som var gift med en Datter af Hannibal Sehested, Christian lV.’s Datterdatter,
og som senere blev Greve af Wedellsborg (jfr. dette), kjøbte Rugaard af Kong
Frederik lil. Han døde l706, og hans Søns Enke solgte 1718 Gaarden til Kong
Frederik lV., hvorpaa den blev udlagt til Nytterdistrict. 1764 solgtes Rugaard
paa Auctionen over det kongelige Rytterdistrict for 61,000 Rd. til daværende
Stiftamtmand inen, Geheimeraad Carl Juel til Taasinge, som ombvggede Gaarden,
men allerede 1767 igjen afhændede den til Kammerraad Nicolai Duns, om hvem
Vedel Simonsen (Rugaard tll. S. 188) siger, at han ,,holdt med Skov og Gods
et Pokkers Huus; thi naar Folk kjøbte 4 Læs Brænde, fik de det 5te i Tilgift, og
naar en Bonde havde viist ham en Villighed, hvorfor man ellers pleier at skjænke
ham en Taar, saa tillod han ham i det Sted at kjøre ud i Skoven og hente sig et
Læs Brænde«z og dette er Grunden til, at allerede Danske Atlas (Vl. S. 633)
bemærker, at den store anseelige Rugaards Skov siden Auetionen 1764 er forhugget
og» næsten ødelagt. J 61 Aar derefter (1781—1842) havde Rugaard derimod en
dristig Eier i Simon Andersen Amager, i hvis Families Besiddelse den endnu
befinder sig.

Hovedgaarden Elvedgaard"«), hvis Beliggenhed i ældre Tider antages at
have været forskjellig fra den nuværende, skal i det 15de Aarhundrede have tilbsrt
en holsteensk Adelsfamilie Hesten, af hvilken Hartvig Hesten 14136 skrev sig til ,,Øl-
wedæ,« hvorved Vedel Simonsen forstaaer Elved. Blandt denne Gaards senere
Eiere er især at mærke Familien Brahe, navnlig Brødrene Jørgen og Otto Brahe
cden berømte Tpge Brahes Fader), og den Sidstes Søn, den føromtalte Arel
Brahe, der ligesom sin Farbroder Jørgen Brahe var kongelig Lehnsmand paa Ru-
gaard, og som efter Danske Atlas (Vl. S. 628) skal have omhygget Elvedgaard
1590. En følgende Eier, Oberst Ulr. Fred. v. Bruggemann, en Holstener, lod en
ganske ny Bygning opføre, som blev færdig 1721. Hans Enke maatte 1745 for-
medelst Gjæld sælge Gaard og Gods til Hr. Claus Wedel, Sognepræst i Munkebo
og Provst i Bjerge Herred (en Efterkommer af den bekjendte Literator Anders
Sørensen Wedel), hvis Enke Anne Berg senere blev gift med Justitsrade og Lands-
dommer Bonde Simonsen (s 1765), og saaledes kom Elvedgaard i den Families Be-
fiddelsQ som den Uu har tilhsrt i meer end 100 Aar. Den nuværende Eier er
Landsdommer Simonsens og Anne Bergs Sønnesøn, den lærde Olding Conferents-
raad Laur. Schebpe Vedel Simonsen, som ved sine talrige historiske Samlinger har
bidraget og fremdeles vil bidrage saa meget til Kundskab om sin Føde-3 i Fortid
og Nutid, at hans Navn vil være uadskilleligt fra dens Historie. Han er født paa
denne sin Fædrenegaard 20deDecbr. 1780 og henlever nu der sin Alderdom, efterat



«) Isr. Vedel Simonsens ,,Bidrag til den ihenste Kongeborg Rugaards, dens LEUS Og dens LCUS«

» meends HistJY 5 Heiier, Kbhvn. 1I43——44. — .

" ) Ju-. ·Vedel ’Oimonsens ,,Sa1nlinger til den fyenske Herregaard Elvedgaardc Hist-«- 4 H«k««
Qdenir 1845—t16.














<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-3/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free