Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
St. Hans Landsogn og Paarup Sogn. 593
Halvdeel af det 14de Aarhundrede var dette Slot tilligemed hele Oen i de holstenske
Grevers Hænder-, ligesom det ogsaa til forskjellige Tider findes at have været
pantsat til Adelsmeeudz saaledes indløste Dronning Margrete det 1389 fra Bene-
dict v. Ahlefeld tVedel Simonsens »Bidrag til Odeuse Bhes ældre Hist.« l. 2det
Hefte S. 3·3, 57 flg., 62, 64, 70). J den følgende Tid havde en kongelig Lehns-
mand eller Hevedsmand Bolig paa Næsbyhoved, af hvilke flere nævnes i det 15de
Aarhundrede Ogsaa Kongerne opholdt sig jevnlig paa dette Slot, især Kong Hans,
som fortrinlig yndede Stedet, og hvis Dronning Christine efter Kongens Dod tog
sit stadige Ophold her, indtil hun kort før sin Død flyttede ind iOdense selv, hvor
hun fristede St. Clarce Kloster. J Begyndelsen af Grevens Feide, i Juli 15734,
maatte den gamle Kongeborg falde som et Offer for de vilde Borgerhobes Øde-
læggelfeslyst, og ethvert Spor af den er nu forsvundet. Soen er nu tilvoret med
Siv og vil vistnok om ikke lang Tid være ganske udtorret. Efter Slottets Øde-
læggelse boede Lehnsmcendene paa St. Hans-Kloster i Odense eller Odensegaardz
men Forlehningen vedblev endnu en Tidlang at fore dets Navn.
HovedgaardeneAalykkegaard og Marienlund hidrøre fra den sidste Halv-
deel af forrige Aarhundrede. Den forstncevnte blev ved Auctiouen over Rytter-
godset solgt til Borgermester Holm i Odense, som byggede en Deel af Gaarden
17653 Hovedbygningen bestaaer af 2, grnndmnrede Fleste og er opsort 1788. Marien-
lund er ogsaa bygget 1765 af den bekjendte Kjobmand i Odense Peter Eilschou.
Paa et af Vedel Simonsen i »Borgruiner« meddeelt Kort over Nasbphoveds
Slotsbanke (1813) findes paa enO iNaIsbyhoved-Sø ansat store og lille Thors-
lund samt en lille Holm kaldet Vieholin Thorslund er, som den natvnte For-
fatter har oplyst, et gammelt Navn, der findes omtalt 124t. N. M Petersen
bemærker i Nordisk Tidsfkrift for Oldkyndighed ll. S. 105 med Hensyn til Vic-
holm: »Det maa endnu tindersoges om Vieholm udtales rettelig Vi-eholm ellin
Viholm, og om dette Navn nogensinde forekommer i den ældre Tidz det vil·da
vise sig om det betegner sendt-ny regtujlkus·, og om ikke dette Sted, der ligger saa
ncer ved Thorslund, er, hvorom man allerede nu næsten ikke synes at kunnetvivle,
det rette gamle Odinsve, som Knytliuga Saga ncevner, eller Offerstedet for Odle
man finder ofte paa andre Steder Navnet Ve, hvor Odin dyrkedes, strar ved
Steder, som bære Navn af Thor. Odinseh betegner da ikke Odins Offersted,
knen enten hele Øen Fyen eller den forheuvazrende O, hvor Byen Odense nu
igger.«
Paarup Sogu omgivet as Odense Kjøbstad, St. Knuds og St. Hans
Landsogne, Næsbyhoved-Broby, Korlip, Ubberud og Sanderum Sogne.
Kirken, østlig i Sognet, c. 1»-9 M. v. for Odense. Arealet, 2697 Tdr.
Land, hvoraf c. 100 Tdr. Land Skov, fordetmeste Gjerdselfkov, der ikke
er Fredskov, er tildeels meget fladt, og af leermuldetBonitet. Stavis-
Aa løber langs med Sognets nordlige Greendsez den optager sydfra
Kalør-Aa, i Nærheden af den for sit Udmærkede Vand bekjendte
Carolinesskilde Landeveien fra Odense til Middelfart passerer Sog-
nets sydligfte Deel. Htk. 2983Z4 Td. A. og E., 3 Tdr. Msk. og
1,-z Td. Sksk.
I Sognet: Byerne Paarup med Kirke, Tarup med Præstegaard,
Snestrup med Skole, Stegsted, Villestofte med Vindmolle,
Munkerodgaarde (2 Gl; Hlvlsgaardene Tarupgaard, 181«t4 Td.
Htk» 144 Tdr. Land Ager, 10 Tdr. Land Eng, 10 Tdr. Land Skov,
6 Tdr. Land Mose, Ellegaard, 11334 Td. Htk» 135 Tdr. Land
Ager, 9 Tdr. Land Skov, 6 Tdr. Land Mose: Gaardene Christians-
lund og Skovsgaard. (Gaarden Krogshoi regnes iadministrativ
Henseende ogsaa til Sognet, skjøndt den efter Matriklen hører til Ubbe-
rud S.) Jalt 57 G. og 84 H., hvoraf 21 G. og 30 H. uden-
for Byerne. ·
Indvaanere: 872. Foruden Agerdyrkning, som er Hovederhoerveh
haves noget Erhverv ved Skooarbeide, Afsaetning af Havcsager og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
