- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Første Bind:II /
575

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



Odense. 575

Kirke (tæt op til St. Kunds), oprindelig en Trælirke, ihvilkem som ovenfor an-
ført, Knnd den Hellige blev dræbt, og som 1542 blev skje11l·etBorgerne til andet
Brug og dens Kirkegaard udlagt til Torv, St. Peders Ktrre, som var Sorte-
brodrenes Klosterkirke, samt den ovennoevnte Graabrodrekirke rned,de konge-
lige Begravelser, der afleste St. Albani Kirke som Sognekirke fra 1541 trl,1618 og
- blev nedlagt i Begyndelsen af dette Aarhundrede Den katholske Bisperesi-
dents, som var opfort 150st—7 af Biskop Jens Beldenak tæt ved Torvet, og som
i Grevens Feide (Jnli 15334) blev beskudt fra St. Albani Kirke og de omliggende
Huse og indtaget af Svendborgerne, tilhorte efter»Neformationen forskjellige adelige
Familier og er nuOdense adelige Jomfruklotten En anden af Bistop Velbe-
nak opførtBygning, beliggende ved Flakhaven, vil»nu blive nedbrudt, for at vinde
en større Plads i Byen og sriere Beliggenhed for St. Finnde Kirke.

BlattdtBiskopperne iOdense i den latholske Periode fortjene, foruden Gisico
(1286—»1:500), der gienopbyggede St. Kktltdsjttrke efter »den betydelige Jldsvaade,
som var overgaaet den (l)vorom nedenfor), især de to sidste at anføres: den nys-
nævnte siatskloge og snedige Jens Andersen Beldenak, en Skomagerfon fra Lands-
byen Brondum ved·Liimfjorden, sont gjentagne Gange blev fængslet af Kong Chri-
stiern ll., hvem han forøvrigt gik tilhaande ved det stokholmfte Blodbad, senere
blev dømt til Tremarksmand for fornærmelige Yttringer mod Familien Rønnov,
og efter at have resigneret døde i Lybek l:’)37«z og AdelsmandenKnud Gyldenstjerne,
der 15232 blev sendt afKongsFrederikL op til Norge med en Flaade mod Christiern
lI., som han derpaa forte til Danmark, hvor denne Konge, imod det ham af Bi-
skoppen givne Leide, blev sat i et haardt og langvarigt Fangenskab Af de evan-
geiiske Biskopper maae den første, Jorgen Jensen Sadolin, som havde understøttet
Hans Tausen i at udbrede Reformationen i sin Fodeby Viborg, og den beromte
Psalmedigter Thomas Kingo, født i Slangerup, hvor han ogsaa var Præst lsee S.
113) iil 1677, da han blev Bistop i Odense, hvilket Embede han bekloedte til sin
Død l4. Oct. l70t3, ansees for de mærkeligste.

Odense var en af de Stæder, hvor Kong Christian tv. oprettede Gymnasier
ved Siden af Latinskolerne som Overgangsanstalter fra disse til Universitetet. Det
herværende Gymnasium blev stiftet 1621, havde 4 Professorer, som holdt Fore-
læsninger over Theologi, Græsi,Latin,Philosophi og Mathematik, og bestod, skjøndt
stadigt hensygnende, lige til Skolens Reform 180·2, efterat dets Nedlceggelse gjen-
tagne Gange havde været paa Bane lifr. Bircherods Dagb. S. 249, 304). Den
Første, som fra Skolen gik over til dette Gymnasium, var den lærde Orientalist
Thomas Bangz blandt sine Lærere talte det til forskjellige Tider flere beromte
Videnskabsmænd Af de lærde Mænd, som ere fodte i Odense, og som nævnes i
Danske Atlas lll. S. 455, fortjener især den navnkundige Læge Jakob Winslov
(f. 1669), der tog sit Ophold i Paris, hvor han 1699 gik over til den katholske
Religion og døde som Professor i Anatomi l760, 91 Aar gammel, her at anføres
3 delttessAarhundrede er Digteren Hans Christian Andersen fodt i Odense 2den

pri 1 to.

Ligesom det første Skrift, der vides at være udkommet her i Landet (en la-
tinsk Beretning om Kampen mellem de Christne og Tyrkerne paa Rhodus«), er trykt
af en omreisende Bogtrykker i Odense 1482, saaledes er i den nyeste Tid Odense
ogsaa den første By i Danmark, som fik Gasbelysning, i Efteraaret 1853.

Som nogle af de vigtigere Skrifter om Odense mærkes:

L. Luja, St. Knuds Kirkes, Klosteres og Latinske Skolers første
Begynd. i Odense; Kbh. 1726, 4to.

I. Aagaard, Histor. descrlptio Otltiniæ, civitath Fj011iæ3
(to Disputatser). Kbhon. 1737——38, 4to.

Stef. Tetens, Efterretn. om nogle anyens Stifts Legater og
offentl. Stiftelser; Odense 1814.

C. Paludan-N·tiiller, Om St. Hans-Kloster i Odense (Skolc-
program), Odense 1831.

E. C. Werlauff, Be.skriv. over sMonurnentet over Kong Hans
Og DWML Christine i St Knuds Kirke im. Kbb.) Kbhvn. 1827.










<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-3/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free