Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Odense-. 573
og Aarhuus, forskjellige Privilegier. Aaen, sont løber igjennem den sydostlige Deel
afoen, og som nu har Navn efter den, kaldtes tidligere Kalveaa (Knytlinga-Saga
Cap. 53). Den 25de Oct. 1409 udstedte tiotig Erik af Pommern et Bestjærmelses-
brev for Odense Borgere og Confirmation paa Byens Privilegier. Jgjennem hele
Middelalderen var Odense en as Landets anseeligste Stæderz den var Sædet for
- Fyenbo-Landsthing- hvormed siden 1681 det for Langeland var forenet, indtil 180.-"),
da de gamle Landsthing afløstes af de to siden den Tid bestaaende Landsoverretter,
og allerede ved Folketcrllingen 1769 findes den at have fortrængt samtlige i den
ældre Tid større Stæder, som Roeskilde, Ribe, Viborg og Aalborg, fra Pladsen
som de næste i Kongeriget efter Kjøbenhavn· Siden den Tid idetmindste er den
altsaa Danmarks anden Stad, og i dette Aarhundrede er dens Judbygger-Antal
steget fra 5,800 til næsten l;3,000.
Sin Anseelse i Middelalderen skylder Odense foruden sin høie Ælde fornemt-ne-
lig den hellige Kong Knud, den første danske Marlyr og Helgen. Den lllde Juli
1086 blev denne Konge dræbt i den af ham selv til Ære for den engelske Helgen
St. Albau i Odense opbyggede Kirke af de oprorske Jyder, som havde forfulgt ham
over Lillebelt, og med Kongen faldt hans Broder Benedict (see S. 1250 og flere
af hans Mænd, som forsvarede ham, medens han selv laae knælende i Ben for
Alteret. Kong Knud blev 1100 af Paven canoniseret eller optaget blandt Kirkens
Helgene og det næste Aar høitideligt striinlagt i den Steenkirte, hvortil han ogsaa
havde lagt Grunden, og som bærer hans Navnz fra denne Tid blev der gjort hyppige
Valfarter, endog fra fremmede Lande, til den beromte Helgens Grav, hvor man
haabede at finde Helbredelse baade for sjælelige og legemlige Onder, især paa Helge-
nens Festdagz dette blev en ny og betydelig Næringskilde for Byen og Oprindelseii
til det store St. Knuds-9Jtarked i Juli Maaned.’ J nøie Forbindelse med Kong
Knud den «Helliges Canonisation staaer Oprettelsen af Gilder, som bidroge saa
meget til Kjobstadvasenets Udvikling her i Landet, og hvoraf de ældste og meest
anseet·e (fornennnelig St. Knuds Gilde), som en naturlig chlge af Helgenens Nær-
være»lse,» vare i denne By. J Midten af det 12te Aarhundrede —- Aaret angives
forskielligt —- blev Odense opbrændt afde hedenske Vender, og 1247 afHertug Abels
Hær under Krigen med hans Broder Erik Plovpenning Til forskjellige Tider om- ,
tales en Kongsgaard i Odense, hvor Kongerne af og til have opholdt sig; ligesom
ogsaa flere Gange i den katholske Tid Erkebiskopperne have holdt Concilier med
deres Lydbisper i denne By (1206, 1245, 1419). Byens Vigtighed i Middelalde-
ren sees ogsaa af, at den havde sin egen Myntmester, hvorfor endnu et Stræde
kaldes Myntestrædet.
Den 8de December 1521 døde i Odense Dronning Christine, Kong Hans’s Ef-
terleverskez som havde tilbragt sin Enkestand paa det nærliggeude Næsbyhoved-
Slot og sidst i Odense, hvor hiin samme Aar,· som hun døde, stiftede St. Claræ
Klostet« J, August 13527 holdtes i Odense den første i Rækken af de mærkelige
Herredage iReformationsperioden, som saa væsentligtbidrog til at forberede Drikke-
sorandringen i Danmark, idet her fastsattes de vigtige Bestemmelser, at den lu-
therske Lære skuldevcere lige berettiget med den tatholfke, at de Geistlige Maaske
gifte sig, og at Biskopperne skulde søge Stadfæstelse paa deres Embede yos tie-sn-
gen. 1529 eller 1530 (nogle Kilder angive det ene Aar, andre det andet) led
Odense stor Skade ved Jldebrand, og i Grevens Feide 1534 og 1535 blev Byen
gientagne Gange udplyndret og ilde medhandlet, vexelviis af det kongelige Parti
og det lybekske eller Folkepartiet. J Juni 1539 holdtes her atter en mærkelig per-
redag, hvor den nye Universitets-Fundats blev ndstedt, og Kirkeordinantsen, som
nu blev udgiven paa Dansk, fik Lovskraft. Den 25de Marts 1579 sliittedes i O-
dense Fokllg imellem Kong Frederik ll.· og hans Farbrødre Hertugerne Hans og
Adolph af Slesvig og Holsteen angaaende Forlehningen med Slesvig, som derpaa
fandt Sted, med stor Høitidelighed 3die Mai 1580 i denne By; Fyrsternes Indtog
d. 30. April og Festlighederne ved selve Hyldingen ere oftere beskrevne, saaledes i
Danske Atlas m- S 456 f- Paa denne Tid levede i Odense den ved sin Rigdom
og den Anseelse, hvori han stod hos Kong Frederik il., bekjendte Borger og Raadniand
OlUf Vagek it 160·2)»- som fosrte en stor Mængde Vygninger og i det Hele gav
Byen betydelige Opsving, men skal have bygget sig fattig og være død i trange
Kaaks Flere danske Konget ere som udncevnte Thronfolgere blevne hyldede iOdenst
spm erdmk U« 4542 og Christian lV. 27de Juni 1584, ligesom ogsaa 29de April
1610 stdstneevnte Konges Søn, den udvalgte Prinds Christian, som døde Aaret for
Kongen- samt Christian V. lode September 1655. J Juni 1654 og i Februar Og
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
