Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544 Ofter Lartker Sogn«
soin Toiidehvaelviiigeiis. Hele Skibets indre Tvaerinaal er 20 Fod
12 T. Chorets Sider ere liueforniede, dets Længde er 8 F. 6 T.,
dets største Brede derimod 13 F 12 T. Alterriiiiding med en Radius
af 3 F 18 T. Choret er hvaelvet. I den niidterste Ruiiding ligesom
og i Choret ere Stolestader anbragte .tzJ—-ovedkirkens eiendommelige
Bygniiigsstiil gjentages i andet (Stokvæi«k, kiiii med den Forskjel, at der
her istedetfor Dveergbnerne ere fiirkantedesndgange til det indre Taarns
Hvælving og at Tondehveelviiigens Rygliiiie ikke ligger mere end om-
trent 6 Alen over Gulvet. I tredie Stodkcerk bemærkes, at Svilens
Gjennembriid er bor·tfaldeii, kiin en Dør forer ind til den indre Himl-
hed. En Beegtergang er anbragt langs Ydermnren med Spor af fiir-
kantede Aabninger som Skhdehiiller. Denne har Charaktereii af senere
Tillihgning, ligesom Kirken i det Hele synes oprindelig kun at have
havt to Stokvaerk og Midtpillen at have hævet sig til et lille Taarn
eller Spiir. lidveiidig paa Riiiiddelens Muur er thdelige Kjendetegn
til enten en Gesims ved Taarnets oprindelige Høide eller ogsaa f. Ex.
Tagets oprindelige Hvilepiincter. Udenom Kirken ere aiibragte flere
Muurstiver. Et Baabenhiins er tilbhgget. Ved Kirken et Kloktetaarn
Hovedmaterialet, hvoraf Kirken er bygget, er Granit, ntilhiigget og raat.
J ældre Tid har Kirken havt Fresconialerier, hvoraf dog nu ikke mere
findes Spor. Ved Jndgaiigen til Vaabenhnset en Nunesteen. (k«’. M.)
Endvidere ligger iSogiiet: Præstegaarden, 2 Skoler, hvoraf
den ene ved Kirken, den anden mere mod Vest; følgende Gaarde over
12 Tdr. Htk.: Lensgaard 302 Tdr.Laiid, 26 Tdr. Htk."k"); 2 Vg.;
Kobbegaard, 150 Tdr. L-., 2()1,–c·-Tdr.Htk.; 13 Sg., 95 Tdr. L. 13
Tdr. Htk.; 16 Sg., 99 Tdr. L. 13 Tdr. Htkz 17 Sg., 108 Tdr.L-.
121t9 Tdr. Hthz 19 og 21 Sg» 107 Tdr. L., 14«»’3 Tdr. Htk.; 37
og 38 Sg.,Aagaard,17(3Tdr. L., 161»«4 Tdr. Htk.; 39 Sg» Sme-
degaard, 118 Tdr. L., 1272 Tdr. Htk.; 72 Gaarde under 12 Tdr.
Htk., cirea 150 Huse, 5 Viiidnioller og 1 Vandinollez Sky-Kro, paa
Veien mellem Roiine og Svaneke. Trende Gaardrækker beiieeviies
Strandbh, Gainlevelde og Kjelsebt). Strandkaiiten mod Syd,
hvor en Række Fiskerboliger findes, kaldes Saltnna.
Indvaaiiere 1,20-«:3. Med Undtagelse af nogle faa Fiskerfamilier
eriicere Beboerne sig ene af Agerdyrkning » »
Sognet danner med Annexet Gndhjein een Coininnne. Kirken eier
sig selv. Praestekaldets Neguleringssiim er 840 Rd. Præstegaarden-3
Areal er 86 Tdr. Land med 111J9 Tr. Htk. 2Skoler. Lærerembederne
ved østre og vestre Skoler lined resp. Skolelodder paa Dig og 6 Tdr.
Land) kunne aiislaaes til 450 og 300 Ndl.
3) Lensgaard nævnes i et Landsthingsniode af 22de Mai 152·»2, under hvilket
Jerghen Gagge, udi Lensgaard, Friman, har underskrevet Uee Actstykker til
Bornholins Historie af Hitbertz, S. 6503 Oberst Bendiks von Hatten, Lands-
hovding over Boriiholm 1683—85, boede her (Skougaard, S. 239). Den
har vistnok dengang tilhort Kronenz thi 1743 blev den tilligemed meget andet
Krongods bortfolgt ved Auctioii. J ,,Danmarks Speil eller Efterretning om
den verdslige Stand-O udgivet l767, nævnes denLeenshovedgaard, hvilket dog
formodentlig skal være Leens-Hovedgaard, thi i Maiiuferiptet fra 1604 og ,paa
Thuras Kort kaldes den Leensgaard. Til Proprietairgaardene hører den ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
