Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bornholin. 517
Bornholm E) som af de gamle Nordboerekaldtes »Borgundarholmr«, af Angel-
sarerne »Burgendaland» og senere af den tydske Forfatter Adam af Vremen »Holmus«
eller Holnt, danner baade med Hensyn til sin Natur og sine Oldtidsminder ligesom
en Overgang fra de sydfkandinaviske Lavlande til de nordligere, mere klippefulde
Egne. Paa Bornholm fandtes nemlig tidligere og findes tildeels endnu en heel
Deel hoie Bantastene og eiendommelige lave Gravhoie i forskiellige Former fra den
senere Jernalder, som ellers ikke forekomme i det øvrige nuveerende Danmark, men
som i stor Mængde træffes paa den ligeoverfor liggende blekingste Kyst og derfra
videre heelt opiSverrige og Norge. Vistnok har derfor ogsaa Bornholm netop over
Bleking modtaget den storste Deel af sin Befolkuing, hvorved det fremmede, i og
for sig iiriinelige Sagn, at Bornholm skulde oprindeligt være bebygget af den Af-
deling af det tydske Folk, Burgunderne, som havde givet Ven Navn, aabenbart taber
al Betydning. Et gammelt nordisk Sagn lader Oeii blive befolket fra Helgoland
as ved Jarlen Vesete.
Landet Bornholm synes indtil Gorm den Gamles Tid at have havt sine egne
Konger eller Hovdinger, af hvilke især Jarlen Vesete, hans Sønner Bue hin Digre
og Sigurd Kappe samt hans Datterson Vagn Aageson vare beromte. FraGoriu den
Gamles Tid af blev Vornholm en Deel af det øvrige Danmark. Christendommen
indførtes forst under Svend Estridseii, af den fkaanste Bistop Eginns. Men den
gamle Vikingeaand uddode derfor ikke strax. Navnlig levede paa Vornholm i Knud
den Helliges Tid den mægtige Hovding Blod-Egll, som Kongen lod dræbe paa Grund
af hans paa hedenst Viis stadigt fortsatte Vikiiigetog Svend Grathe afstod3 as Been-
holms 4 Herreder (det nordlige, ostlige og sydlige) til Erkebiskop Eskild og Efterfølgere
paa den Lundske Crkebispestol. Erkebistop Adser anlagde, efter Suhni, den fasl«eBorgHam-
mersl)iiiis. llong Christopher den Første satte vel Kronen igjen iBesiddelse af Bornholm
tilligemed Hamtnershuus, efter at have ladet Erkebiskoppen Jacob Erlandsell fællgfle-
men maatte tilbagegive det Erhvervedez ogsaa i Striden med Erkebifp JEUS GMUD
erobredes Oen og Slottet, men maatte ligeledes tilbagegives og det fjerde Herred
tabtes tillige ved denne Leilighed for Flronein Ligeledes under Christopllck VCU Un-
den og Valdemar Atterdag var den erkebispelige Magt paa kort Tid sat ud afKraftz
men i den allerloengste Tid af de 370 Aar, der forløb fra Svend Grathe til
Christian den Anden, udovede, om endog et Slags Overherredomme var forbeholdt
tiongerne, Lunds Crkebisper næsten fuld Landshoihed over Bornhoimz de gave eller
stadfæstede Love, udstedte Privilegier til öt«jobstæderiie, benaadede med Adelskab, be-
skikkede Landets Embedsincend, endog de høieste-, saasom Hovidsmauden og Lands-
dommeren m. ni.
’ 15729 begyndte en anden Periode i Landets Historie, idet Frederik den Første,
efterat Christian den Anden havde sat sig i Besiddelse af Øen, overlod den til
Pybekterne paa 50 Aar, for at holde dem siadeslose for de Udgifter de havde hth
i Krigen med den fordrevne Konge, især ved Gullands Erobring, hvilken O de
heller ei paa andre Vilkaar vilde tilbagelevere. Judtil Udgangen af lz7c) besad
Lybekkerne nu Bornholm og bestyrede den ved en Hovidsmaiid. De udsugede Lan-
det paa»mange·911’aader, det uagtet Kongen havde forbeholdt sig Jurisdiction saa-
vel i geistlige tom i Justitssager og et Slags Overherredonime over Landet. De
følgende 70 Aar henng rolige for Øen, der lidt efter lidt igjen samlede Kræfter,
skjøndt den trende·Gange hjemsogtes af Pest-en, nemlig 16()2«, 1618 og 1653——34.
lEfter en Optegnelie, der findes i flere bornholmske Kirker, bortrev Pesten i l618t
5184 Mennesker, »og i 16533——54: 4569 Meuiiefker). J den ulykkelige skrig, der end-
kes Ved »Fkl’dcll tll Broinlebro, blev iero den llde Juni 1645 beskudt af nogle Skibe
tff Adlmksxl Wraugels Flaade, samt derefter i 4 Timer plyndret af 500 Mand, og
kort efter forraadte de 3 boruholinske Adelsmceud Just Nicolai, Sivert Gagge Og
Christian Maeabceus deres Fødeland, som den svage Holger Nosenkrantz· ikke vidste
At splspsllss Sveliskerne kom saaledes med Lethed i Besiddelse af Landet, men
maatte igten tilbagegive det ved Freden til Bromsebro. Under den kort efter føl-
") thin ndleder Navnet af Vorg eller Bort-e, og omtrent af samme Mening er Kol0d-Anchek
Lanit A. F. W Schlegel (fee Suhnis tritiske Historie l. S. 2153 og Danniarks Historie l. 54 l
»tnm., samt Schlegels Danina:·ks og Herttigdomniernes Statsret S. 4’3ll). At Bornth111 Par
Hele Borgvladse, der ere af et i Forhold til Vandets Størrelse iiiaerkocetdigt Omfang, UAUOM
de, ogsaa alle have en særdeles fast Beliggenhed og en for sin Tid stærk chckskllinlls Vil « det
sitertolgende blive viist. At Oeii kan have modtaget et Tillæg til sit Navn efter disse Borge,
der maae hyave bragt Fremmede iil at studse, ligesom de endnu den Dag i Dag VEM Forun-
UUA hos slllcs Det sec Nul, finde vi meget rimeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
