Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nyord Sogn. 495’
Indvaanere: ZQ»0. Agerdyrkning er tildeels en underordnet Ind-
tægtskilde for Beboerne, da Hartkornseierne, 20 Gaardmcend, tillige ere
Lodser. Foruden Lodsoldermanden er der ialt 27 Lodser, som be-
sørge Lodsningen igjennem Bøgestrømmen, og den Deel af den mand-
lige Befolkning, som ikke ere Lodfer, henhøre dog iQRegelen til Sø-
mandsklassen, ogsaa ere Nyorderne bekjendte dygtige Sømænd.
Sognet hører til Møens perreds Inrisdiction [»C-tege), Møens
Amtstue- og Lægedistrict; 6te ngds Præstø Amts sode Lægd. Sog-
net danner een Cominune. Kirken tilhører Sognets Hartkornseterez
Sognet har et Fattighuus og Lodseriet eier et Pensionsfond paa 10,000
Rd» af hvis Renter afgaaede Lodser, Lodsenker og uforsørgede Børn
understøttes Præstekaldets Jiidtcegter ere 10 Tdr. Rug, 20 JTdr. Byg,
272 Td. Ærter i Tiende, 20 Rd. Smaaredsel, 90 Rd. Offer og Ac-
cidentfer og 100 Ro. Tilskud af Statskasseii. Da Præsten tillige er
Skolelærer, har denne som saadan i Skoleløn e. 42 Ydr. Byg, 37 Nd.
28 Sk. og i Godtgjorelse for Afsain af Jord 5Tdr. Rug, 5 T·dr. Byg,
5 Tdr. Ærter og Græsning til 4 Køer paa Overdrevetsp Til Præste-
gaarden hører ingen Jordlod, men en Have paa 1 Skp. Land. «
Naar Nyord først er bleven bebygget, er ubekjendt. Navnet (Np Jord) tyder
hen paa en sildig Periode, ligesom de endnu ofte paa Oen forekommende Fornavne
f. Er. Jan, Geert, Bo, samt Beboernes hele Udseende kunde lede Tanken hen til en
frisifk Jndvandring, muligviis dog ogsaa at denne Eiendommelighed med Hensyn til
Navne og Udseende kan søges i en temmelig nær Tid, nemlig fra Kong Frederik
den Fjerdes Experiment med at gjøre Møen med omliggexide Øer til en Coloni for
Sømænd. J det 16de Aarhundrede har der været Lodfer paa Øen, men neppe
endnu Agerdyrkning Efter en Jordebog for Jungshoved Lehn af 1602 sees, at
Nyords O har henhort under dette Lebn. Senere finder man den henregnet til
Møen og henlagt til Stege Landsogn. Da Regseringen i 1769 ved Auetion bort-
so»lgte det invenskeGods, kjøbte Nyords 20 Gaardmaend Øen tilligemed Konge- og
Kirketienden for 3,902 Rd. D. C. »
Endnu i Aaret 1813 kunde Moeiis Provst lade disse Stropher være rettede til
Danmarks Konge:
End er i Istege Sogn en O-
ekijnor mangen Christen boer
Holimt ved milelange Sø
elira Kirken og Guds Ord.
O! maatte der i Herrens jrygt
Tbed ezkongens Maade stor
Et lidet Gudehuiis vorde bygtl
—- Isom MysognkY saa Anord.
Flt Fodsen· naar i Storm og Zlud
Han Daad har bragti Havn,
I Kirken kunde takke tlizudi
Velsigne Christiaas Naivi.
Led Kongeligt Rscr. af 23de»Mai 1845 blev det bestemt at-Nyord skulde op-
rettestil et eget Sognekald, og en Kirke opføres, samt en Begravelfesplads indrettes.
Den 16de December 1846 tndvtedes Kirken, og den første Præst indsattes. Kirken
er en ottekantet grundmuret Bygning, 20 Alen i Diameter, og da Loftet, der er
gibsdækket, hæver sig ottekantet efter Tagets Form, har Kirken den anseelige Høide
af 14 Alen indvendig. Et lille Spiir, hvori Klokken hænger, er anbragt i Spidsen
s) Danisholte Sogn, der ogsaa er aflagt fra Stege Sogn, kaldes af Almuen Nysogii»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
