Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Damsltolte S ogn. 493
Kirken tilhører Eieren af Marienborg. Præstekaldets Reguleringssum
er 2012 Ro. Piicestegaardens Areal er 54 Tdr. Land, af 51,-2 Td. Htk.
I Sognet 3 Skolerz Lærereni Ebbelnces har 4 Tdr. Land, aarlig
49 Tdr. Byg; L. i Sprove 4 Tdr. Land, aarlig 43 Tdr. Byg; L. i
Hjelm 4 Tdr. Land, aarlig 43 Tdr. Byg.
Damsholte Sogn var tidligere endeel af Stege Sogit og er først opstaaet
1743, hvorfor det ogsaa endnu af Beboerne undertiden beticevnes Nv-Sogn.H-)
Kirken er bygget l743, ikke i nogen streng kirkelig Stil, uden Hvælvinger og uden
egentlig Chor adskilt fra Kirkeskibet. Altertavlen er malet af Eckersberg Et lille
Taarit-Spir paa den vestlige Ende. Paa den nordre Side af Kirken etGravcapel
for Familien Visse cle la Calmette, i sin Tid Eier af Marienborg. (Familien, op-
rindelig fransk, senere i hollandsk Tjeneste, kom her til Danmark med Charles Fran-
oois Bosc ile la Calmette, der i Aaret 1760 blev hollandsk Mitiister-Jiesideiiti
Kjøbenhavn, og 1766 kjøbte Marienborg. Hans to Sønner bleve naturaliserede
som danske Lidelsmcendz den ældste, Charles Louis, Overkantmerjuiiker, døde iigist
lsllz den yngste, Gerhard Pierre Antoine, ottnhrre, siden Geheimeraad, var fra
1797 Møenø sidste Attitmand indtil sinDod lo033 og med hans eneste Søn Kinhrre
Charles Reinhard Caltnette uddode Familien 1821).)
J Aaret 1615 laae, hvor Marienborg nu er, to Fæstegaarde, som kaldtes
Nygaarde» Disse bleve Jlar 166«, tilligemed mere Gods paa Oen, afKong Frederik
den Tredie skjænkede RitmesterJacob Daitiiefer.-i«-7’-) Blandt Nhgaards senere Eiere
var Adam Gottlob Moltke, hvem Kong Frederik den Fenite som lironprinds den
17de Jannar 1716»besogte paa Nygaard. Geheimeraad F. E. Mosting beboede som
Amtinand paa Møen Gaarden, tog her er hans Søn Johan Sigusmnnd Møsting,
født l759, i en lang Aarrcekke Geheime-Stateminister, død l84:3). Da den ved de
moenske Godsers Salg blev bestemt til Hovedgaard i Godsei Nr. l, blev deti af
Møsting afstaaet til Regjeriugen. Ved Auctionen 19de Septbr. l769 kjøbtes Godset
Nr. l af Bonderne paa samme, men da de ikke inden nceste Formiddag Kl. 10
havde stillet tilstrækkelig Cantion, blev det den 20de Septbr. atter sat til Auction
og tilstaaet Regimentoqvarteermester Fleischer, der om Kjøbet var i Coinpagni med
den beihgtede Kammerherre Magnus Beringskjolo Denne blev kort efter Eneeier
og opkaldte Gaarden fter sin Frue Marie Christine Cappeln« Marienborg kjøbtes
1776 aninister-ResidentC. F. ile la Calmette, s- l781, og tilhorte derefter Sønnen
Ktnhrre, siden Geheimeraad og Attitmand G. P. A. Calmette, tillige Besidder as
Skamhufet Roseiifeld, -’k ls053, og dennes Søn Knihrre Calmette, tillige Besidder
af Rosenfelds og Jselingens Fideicominisser, Af 1820. Godset solgtes derpaa i 1821
for 228,()l)0 Ro. til den nuvcerende Besidder. Denne opførte iAarene 1853—54
den nuvaerende betydelige Hovedbygning i 3 Ctager med et 40 Alen hoit Taarn.
Marienborg Have, der er anlagt af Kammerherre Calmette, hører til Danmark-3
største og skjønneste Parkanlckg
Paa Hielm Mark er en stor Jettestue med Indgang (F. M.)z om denne see
,,Beretning om Udgravning af en Jettestue paa Hjelm Mark ved Stege« as Prof.
Worsaae, iOversigt over Vidensk. Selsk. Forhandl. 1853, Nr. 5 og 6. Paa
Sioddinge Mark er en dobbelt Jettestue med Jndgang og paa Sprove Mark en af
de betydeligstesettestuer i hele Landet. Disse tvende fredes af Eieren anarienborg.
R«) Det fortælles, at da Kong Christian den Sjetle engang var paa Møen og spiste hos Sogne-
plwrsten i Stege Proost Iaegeiq sagde Kongen i Spøg lil ham: «Det er vel et meget slet Kald,
De hai··« »Dereo Majestcet, svarede Provsten, »det er for stort et Levebrød for een Mand.
To kunne rundelig lede deraf-« Over-raster oed dette Svar, der isntdlertid skal hade været An-
ledningen, oui end ikke Grunden, tit Stege Sogns Deltag, gav Kongen det Løfte til Provsten»
at naar Kildet eiker hans Tid blev deelt, skulde hans Deteendenler have fortrinlig Adgalig til
det nye skald. Hans Sonkieson blev virkelig ogsaa Præst til Damsholte
") kaalldt de 2«(11’ Nottei’e.· som Kong Frederik den Tredie ifølge Betingelserne for Roeskildefredeu
maatte overlade Carl Guttav, var Moeiiboen Jacob Nielsen. Geuei·al-Uldmiral-Lient. Wrangel
fattede Godhed for ham og gav hain Ooshn paa et Skib med 2—nttet» der skulde overseres til Hvert-ig.
Paa et as de dertil beiinttede Skibe, en s.s—i-egat paa 16 Kanoner, var foruden Jacob Nielsen 16
sloellatldike Bondek, der vare tvungne til at hjælpe med Ind- og Udlosning Med dem aftalte
Nielsen at lukke Lugerue, naar det svenske Mandskab oar mindre talrigt paa Dcekket. Dette luk-
ches- Nielsen bød Capitainen strække Geocer, og, da han vaegrede sig, stødte han ham ned, hvor-
etter det lukkedes ham at betviuge det øvrige Mandskab og at billige Fregaten til det dengang
beleirede Kjøbenhavn- Her udncevnie Kongen ham til Nitmester og adlede ham med Navnet
Danileier, saint skjænkede ham, da han siden atlcr udmærkede sig under Beleiringen, de oven-
ncevnte Gaarde i hans Hiemstavn»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
