Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borre og Magleby Sogne. 491
Kirken antages at være ovfort i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede istedet-
for den af Lybekkerne i Aaret 1510 odelagte ældre Kirke (jsr. Moens Beskrivelse as
Paludan I, S. 281). Den er af særdeles stærk Bygning med 21,-2 Alen tykke
Muursteens Mure, hveelvet, med Taarn.
Borre var iMiddelalderen en Kjobstad, hvorved laa en Borg (senere maaskee
kun en stor Gaard). Det var kun i den Periode, da Sildene i en nu ukjendt
Mængde strommede til Øresund, at den lille O Mer kunde have tvende Kjøb-
siæder. Da denne rige Fangst i det Mde Aarhundrede aftog, gik ogsaa Borre, hvis
Forbindelse med Havet derhos ved Tilvorning as den smalle Fjerd, hvorved den
laae, efterhaanden mere og mere blev besværliggjort, snecessive tilbage iVethdning,
medens den heldigere beliggende Kjobstad Stege tilvendte sig dens Handel og
Skibsfart. Endnu 1451 havde dog BhenMagistrat og den erholdt sine Privilegier
fornyede af Christian I; ogsaa Kong Hans bekræftede disse. Byens egentlige
Forsald skrev sig dog fornemlig fra Lobekkernes Overfald i Aaret 15103 de øde-
lagde i Bund og Grund Byen, opbreendte Kirken og Borgen eller Hovedgaarden.
Om endog Kong Frederik den Tredie ved sin Thronbestigelse fornyede Borres Kjøb-
stadprivilegier, var den dog iVirkelighed alt dengang ndtraadt afotjobstcedernes Tal.
Magleby Sogn, det østligste paa Møen, omgives mod Nord, Øst
og Shd as Havet, mod Vest af BorreSogn. Kirken, vestlig iSognet,
2 M. ø. for Stege. Arealet, 6618 Tdr. Land-, hvoraf 1355 Tor. Fredskov
lKlintholms og Liselnnds Skove). thi. 525 Tdr. A. og E og 39 Tor.
Skfl. Den nordlige Deel af Sognet er mere leerholdig end den syd-
lige, hvis Jorder tildeels ere noget sandede. Sognet dannes største
Delen af det saakaldte Høie-Møen med sine mange Terrainafvexlinger
og sine indtil 400 Fod bratte Klinter mod Havet. Klintens høieste
Puncter ere fra Shd af ester Generalstabens Kort følgende: Hvidskud
291«, Graarhg 353«, Sommerspiret 327-, Dronningestolen 403«, Vit-
mundsnakke 293«, alle beliggende paa den saakaldte Store-Klint. Jnde
i Landet, omtrent 1-",3 Miil fra Klinten, ligger Aberrebj»erg, 450«, med
en herlig Udsigt ned over Landet, og sydligere Kongsbjerg, 433«, hen-
imod 1·-z, M. fra Klinten. Det er navnlig nd mod Havet, at Sognets
c-kove ligge, de findes baade paa Klintens Top og i dens Felofter—, de
omgive Danmarks skjønneste og betydeligste Park ved Liselnnd paa den
yndige Lilleklint, der udgjør det mo . Havet ndlobendeKridtparties Uord-
lige og lavere Deel, og de danne med den hvide Kridtklipves bratte
Nedsald og overraskende Former, samt det blaa Havs vidtstrakte Flade
paa Storeklint en Farvemodscetning, en Rigdom paa vexlende Situa-
tioner, der giver Forfatteren af et nyere geographisk Værk Ret i at
paastaae, »at dette Landskab maa regnes imellem de smukkeste og eien-
dommeligste i hele Verden« og Føie til at udbryde: »L—ad andre Steder
være mere storartede og mægtige, Medens Klint med den grønne Krone
om den sneehvide Tinding og Havet om sin Fod kan dristig trædei
« kranken med dem, for at beile om Skjonhedsprisetr«
J Sognet: Byerne Maglebh med Kirken, Præstegaard og Skole,
Stubberup, Sømark, Busene, Mandemark med Skole og
Teglbraenderi, og Budsemark; Hovedgaarden Klintholm, af Htk»
efter Stat. Tbv» 691X9 Tv. A. og E. og 35 Tdr. Sksk. (Bøndergods
536 Tdr. Htk., Magleby Kirke, Teglvcerk og Kalkbrænderi) af Areal
c. 500 Tdr. Land A. og E., 1097 Tdr. Ld. Skov og 83 Tdr. Ld. Mose.
Hovedgaarden Liselund, athk» efter Stat.Tbv., 25 Tdr. A. og E.
og 7 Tdr. Sksk., med et Areal af c. 200 Tdr. Land A. og E. samt
179 Tdr. Skov, iBondergods 84 Tdr. Htk» Borre Kirke); Avlsgaarden
Steengaard henhørende under Klintholm, og Østermølle (Vind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
