Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stege. Stege Landsogn.
Borgere ud af Slotsporten, som om de vilde gaae ned i Byen, men lode i det
samme Ridderne anmode om at træde et Øieblik ud, da noget Vigtigt endnu var
at aftale. De andre Borgere, som vare forsamlede, grebe dem ufortovet, og da
Slotsfogden Hans Stisen, Bildes Svoger, med den militaire Besætning ilede til,
blev han dræbt. · J faa Timer var Slottet sprængt med Krudt, og i faa Dage,
med Undtagelse af Ladegaarden og Fæhnsene, i Bund og Grund ødelagt.
e,e7ordum, — hvor Stormen hviner —
Sted Iakgen høi og stor;
End stande dens Univer,
Snart døer det sidste Spor.
Da viser man hvorlunde
Sig Muren strakte hen;
De gamle Tider sonnde,
Kun cMindet er igjen.
Denne sidste Strophe af Oehlenschlcegers Vers passer ganske paa Stegeborg. Vi
vide, at det laa paa Byens sydvestlige Side, at det har været omflydt af Vandet
paa 3 Sider, men vil man vide, hvor »sig Muren strakte hen,« da maae vi tye til
den udenlandske Forfatter Pusfendors, der i hans tiisioria ret-om gestemm Csikoli
Gusldvi giver en lciinogkapiiia Sjælen- in incnia Moenia Milele, hvorpaa Borgen
har følgende Omrids, af hvilket Siden o vender mod Nord ind mod
Byen. Paa Pusfendorfs Tid have altsaa Murene tildeels været syn-
lige, 100 Aar efter fandtes endnu Brudstykker af disse. »Vi have i
vor Tid« (ved 1520), skriver Paludam hvem Materialet til denne korte
Beskrivelse især skyldes, »seet det sidste Brudstykke af dette ærværdige
Slots Mure liggende isoleret paa Byens Middelpunetz men da det laae iveien
for den virksomme Eiermand lod han det sprænge og lægge til Grund under sin
Haveindhegning, hvor Stykkerne endnu ere at see-«
Efter at Vorre, som foran bemærket, af Lybekkerne var ødelagt, hævede denne
Ny sig aldrig mere og traadte næsten ubemærket ud af Kjøbstædernes Antal.
Befriet fra denne Concurrenee skulde Stege igjen have tiltaget, saafremt ikke den
Ødelæggelse som Moeiis Land blev paafort ved den svenske Occupation i i6x39 60
ogsaa havde indvirket skadelig paa Vyens Næring At Stege som Feestning shar
gjort nogen Modstand, da Svenskerne efter et tappertForsvar havde bemægtiget sig
Øen, ommeldes ikke i Historien, ligesom Stege heller ikke senere nævnes som Fæst-
ning. At den i det sidste Seculum har været i en stadig Fremstriden, sees af den
foran meddeelte Liste over Folkeniængdens Tilvæxt «
Stege Laudfogn omgivet af Stege-Strand, Noret, Stege Kjøb-
stads-Jorder, Kjeldby, Clmelunde og Damsholte S. Til Sognet hører
Halvoerne Ulvshale og Koster (forheu en Ø) samt de smaae Øer Lind-
holm og Egholni. Arealet, 6200 Tdr. Land, er af let- og sandmuldet
Beskaffenhed og udmærket Bonitet. Htk. 628 Tdr. A. og E.
J Sognet: Byerne Bidsinge, Tøvelde, Svensmarkmed
Skole, Tjorn emark med Skole, Udby med Skole, Koster, Nebbele,
Lindemark med Vindmolle, og Hovedskov; Avlsgaarden Cathrine-
dahl, 2de samnienlagte Gaarde, 19 Tdr. Htk., og Marienlyst,
19 Tdr. Htk» Provstegaarden, af Htk. 197x«4 Td» og Koster
Færgegaard. Jalt i Sognet 106 G., 99 H. med og 49 H. uden
Jord, hvoraf 64 G. og 29 H. udenfor Byerne.
Jndvaanere: 1996. Formedelst Kjobstadens Nærhed boe i Sognet,
især i Lindeinark By, endeel Skippere, Skibstommermænd og Søfolk
men iøvrigt er Agerdyrkning Hovederhvervet. Endeel Huusmcend ved
Stege-Noer og ved Kysterne af Tjornemark og Kofter have væsentlig
Erhverv ved Aalestangeri, ligesom noget Sildefiskeri, der dog i de senere
Aar ikke har været af nogen Betydenhed.
11
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
