Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vordingborg 401
Allerede i de første Oldenborgske Kongers Tid synes Vordingborg at være
traadt ud af de faste Borges Tal. Kong Frederik den Anden holdt dog endnu Hof
paa Vordingborg Slot. J en Skrivelse fra ltong Christian den Fjerde til Rente-
mesteren befaler han imidlertid denne at tilholde Overtommermanden at begive sig til
Vordingborg og »der besigtige tvende Taarne, hvis Overdele ganske skal være brøst-
fældige, saa det er at befrygte, at dersom de udi Tide ikke hjælpes, de da skal
falde neder og gjøre Skade paa de andre Huse, som ncrst staae.« Dette synes
saaledes ikke at tyde paa, at Slottet i Christian den Fjerdes Tid har været i den
Stand, at det kunde afgive Residents for Kongen.
Paa Refens Tegning fra.det 17de Aarhundredes sidste Halvdeel, som dog
maaskee lader Bygningerne træde frem i en bedre Tilstand end de i Virkeligheden
have været, fees hele Ringmnren, der omgiver Borgens eirkelformede Plads.
«Gaafen« er det høieste afTaarnene, mindre Taarne ere: Vandtaarnet, Valdemars-
taarn, Ormetaarn, Jomfrutaarnet og endnu tvende itke benævnte. Af Bygninger
sees: Vesterfal (afbildet som Ruin), Østersal, Kongen-3 Kjøkken, ny Lade, gammel
Lade, Flostald, gammel Smedie, Smedien i Haven, Frnerstuen, gammel Kirke-,
Skriverstuen (formodentlig senere kaldet Cancelliet), Prindfens Stald, Porten.
Da Kong Frederiij gav sin Son Prinds Jorgen, senere Dronning Anna af
Englands Genial, Vordingborg Amt som Livgeding, opførte denne paa Slots-
pladsen en Palais med 3 Floie, samt istandsatte nogle af de celdre Bogninger,
deriblandt det saakaldte Cancelli, men allerede det forrige Aarhundredes sidste Halv-
deel saae, efter at Prinds Jorgens Palais 1750 var solgt og derefter nedbrudt,
Slottets Rniner omtrent i samme Tilstand som nu.
Slotspladfens Form er, efter en foreliggende Beretning (1856), en lidt
nregelmaessig Rnnddeel (maaskee dog rettere Fiirkant), der er noget aflang,
da dens Udstrækning er større i Non og Syd end imod Øst og Vestz den
indtager vel et Iireal af c. 6—8 Tor. rand og har Form af en Vakle, som
skjønnes at have veeret omgivet heelt rundt af en Grav, der for en stor Deel exi-
sterer endnu. Vaklen er hoiest imod Nordfiden og skraaner lidt efter lidt ned imod
Svdz den har«vceret indfattet af en massiv Ringmnur, opfort af brændte Steen
og Kalk, hvoraf endnu noget af den ostlige og sydostlige Deel er til, menved Tidens
Indvirkning gaaer sin sikkre Undergang imode, ligeledes staaer endnu et Stykke af
den vestlige Mnnr med Rudera af et Taarn, men ogsaa det er meget medtaget.
Nær ved Ringmuren til den ostlige Side og forhen iForbindelse med Muren staaer
Gaafetaarnet, som er forholdsviis i temmelig god Stand; dets Høide fra Grunden
til Taget er 8972 Alen, dets Omkreds c. Sye-Dig Alen, (det var vanskeligt at maale
Omkreder paa Grund af Jordens Ujevnhed og udstaaende Fragmenter af Rina-
muren, hvormed det har været forbrindet). Muurtykkelsen er ved Grunden 5 Alen,
det har 8 Stokvcerk med Kjælderetagenz den næstøverste Etage antages at have
været overbhgget med Hvælvinger, hvilke dog ere nedbrudtez en Gang iMuren
leder derfra op paa det overste Stotvcert, som nu er forsynet med Tag. Taarnets
Tesiemmelfe hat VETek deels til FceUgsel, og der findes endnu nogle Taarntamre,
som dog itke mere bruges, deels til Vagttsaarn, navnlig overste Stokvcerk med
fine fiirkantede Engerz og deels som Frestningsvcerk, da det er forsynet med Skove-
slaar. Materialet hvoraf Taarnet er opfort er de sædvanlige rode Muursteen, dog
ere Stenene større end de nutildags brugelige Muursteen, Lofterne og Temret
under dem ere vistnok indlagte i en sildig Periode. Et Foengfel bærer Spor af At
være meget gammelt, da det er fammenfeiet af halvrunde Temmerstoth som ere
lagte over hinanden. Den nuvcorende Indgang i Bygningen er ved Grunden, men
den er ny; tidligere har den været høit oppe paa Taarnet, formodentlig fra Ring-
muren Forevrigt er der over Jorden ingen Bygninger af nogen Ælde paa Slots-
pladsen de Boligerz» som staae der, ere uden nogen Betydning. Forskjel i Mum-
stenenes Sammenfrining og Brceiiding i de forskjellige Dele af Rninerne vidner om,
at Borgen er opfort til forskjellige Tider.
, Slottets Romer, af hvilke Gaafetaarnet den 24de Febr. 1808 af Amtsforvalter
Nelekseus CUke fklcenkedes Kongen, høre nu til de redede Mindesniocrker.
J Vordingborg fodtes Profesfor Jacob Naden 1735 (dod 1i·04) og Digteren
Peter Alldrs Heibekg 1758 (død 1841 i aris « bea es Fædre vare Rectorer ved
Byens lærde Skole. P )’ «g L
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
