- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Første Bind:I /
396

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.







396 - Præst-O

i Krigen mod Sveuskerne 1658—60. J det sidste Aarhundrede har Præste- hørt til
de danske Smaabyer, der have gjort stærkt Fremskridt; medens den i t769, hvad
Folkemcengden angaaer, var den 63de iRækkefølgen, havde den i 1801 hævet sig til
den 60de og ved sidste Folketcelling i 1855 til den 57de. Som foran bemærket er Byens
Kirke den tidligere Klosterkirke for St. Antonii Kloster. Jndtil 1550 havde Præste-
sin egen Kirke, helliget St. Gjertrud, der skal have ligget strax til Venstre ved Ind-
kjorselen til Byen, og det var først efterat denne var aldeles faldefcerdig, at den
efter Neformationen og Klostrets Jnddragelse ledige Klosterkirke blev Byen overladt.

St. Antonii Kloster i Præstø synes ikke at have indtaget nogen sremragende
Plads blandt de danske Klostre. Det skal først have ligget ved Beldringe i Baarse
Herred, hvor Herregaarden as samme Navn nu er beliggende, men siden, som foran
bemærket, være forstyttet til Præstø. J Aaret 1563 befalede Kong Frederik den
2den, at ,,det øde"Kloster« i Præstø skulde nedbrydes, med Undtagelse af Kirken.
Blandt Klosterets Ciendomme var et Huus i Kjøbenhavn beliggende ilille Pilestræde,
hvilken Gade senere, formodentlig efter dette Huus (efter Nogles Mening beboet faf
Munke fra Klosteret og altsaa at betragte som et Filialkloster), blev kaldet Antonii-
Stræde (jfr. Kirkehistor. Saml. ll, S. 100).

J Præstø Landdistrict ligger Nysg, Hovedsoedet i Baroniet Stainpenborg.
Gaarden er oprettet af Jens Lauritsen, der under Navn af Pensionarius over
Vordingborg Amt havde Besthrelsen af en Deel Krongods iSpd-Sjælland, o»g som
i Aaret 1670 erholdt et af Kong Christian V uiiderskrevet Skjode paa noget samlet
Gods i Oinegnen afPræstø, oprindeligt pantsat af Krouen til hans Broder-Krigs-
eommissair Søren Lauritsen ,,for givne rede Penges Forstrækning udi· sidste Kjøben-
havns Beleiring.« Jens Lauritsen opførte paa disse Jorder en Gaard, Nhfø
kaldet, som han ved kgl. Bevilling af l673 fik tillagt Hovedgaards-Friheder,, dog
ikke Tiendefrihed, og efterlod den ved sinDod i 1689 til sin Søn, Laurits Lauritsen,
der havde den i henved 18 Aar og 1701 tilkjobte den Skibbinge Kirke. Ifølge en
Optegnelse i Geheime-Archivet af Langebek var Nhso Gaard i Aaret 1707 vurderet
til 20,000 RdJkJ Efter Laurits Lauritsen eiede hans Svoger, Commereeraad J. N.
Voigt Gaarden til 17-l:3, da han solgte den for 1()",000 Rd. tilEnke-Grevinde C. C.
Danneskjold-Samsø, fod Holstein. J Aaret 1761 kjøbte Grev Gustav Holck Gaarden
for 26,5()0 Rd., og solgte den et Par Aar efter for 27,000 Rd. til Kammerherre
og Staldmester, senere Geheimeraad og Stiftamtmand i Sjællands Stift,»Henr.
Adam Brockenhuus, der tillige var Eier af Jungshoveds og Oremandsgaards Godser.
Brockenhuus erhvervede, efterat have gjort Nhso til complet »Jordegods, i Aaret
1763 kgl. Vevilliug for det paa eomplette Hovedgaards-Rettigheder, og solgte i
Aaret 31785 de tre samlede Godser for 13(3,20() Ro til Etatsraad Niels Lnnde
Reiersen (Stifteren af det Reierseuske Fond). Efter Reiersens Død», 1795, solgtes
ved Auciion Nysø Gods for 96,100 Rd. og Jungshoved Gods for 82,100- Rd.
til Justitsraad Peter Thestrup. J Aaret 1800 kjøbte Capitain i Søetaten, senere
Commandeur-Capt. og Kammerherre Holger Stampe Nysø og Jungshovsd Godser
for 207,0s)0 Rd. og erholdt ved kgl. Resol. af llte Februar 1809 disse Godser
oprettede til Baroniet Stampenborg. Erectionen er grundet paa den berømteLov-
kyndige, Geheimeraad og Statsininister Henrik Stainpes Testamente af 7de August
1783, hvorved en Capital af 200,(«)(3-0 Rd. bestemtes til Jude af Jordsgodsy der
kunde oprettes til et Friherstab, under Navn af Stampenborg, og som nærmeste
Llrving havde Statsminister Stampe, der døde den 10de Juli 1789 uden at efter-
lade sig Børn, indsat Sønnen af sin ældste Broder, Frands Thestxup Smme Præst
i Slagelse, død 1762, den ovennævnte Kammerherre Holger St·auipe, der besad
Vawniet til sin Død 18273 hans Søn er den nuvcerende Lehnsbesidder. Da Npts
og Jungshoved Godser imidlertid ikke udgjorde den i Forordn. af 25de Piai »107l
fastsatte Størrelse af 1000 Tdr. Htk. for et Friherskab, paalagdes det i»Ereetions-
Patentet Lehnsbesidderen at oplægge aarlig 500 Rd. til Friherskabets Oupplering
med Jordegods. Denne Forpligtelse er dog nu ophævet ved Lands-Overrettens
Dom Af 13de Augnst 1829, i Henhold til Grundloven af 5te Juni 1849, ths § 98
forbyder Oprettelsen af nye Lehn og Stamhuse samt antyder de niiværendes Overgang



s) Sammcskeds vukdekes Gisseifetd ci1100,000 Rd., Holmegaakd 30«000 Nd« Ncksthotm Uooo Rd«
Vadnstrup 16,0(»s0 elid» Bregenlved 30k060 Rd«« Vetnmetvffe 40,000 NV« Vaas 40’000 Rd «
Grevijgaard 20,000 Rd.

q

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:08:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-2/0554.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free