Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haraldsted og Allindemagle Sogne. 377
skulde være den saakaldte »Sværtekilde« i det nordvestlige Hjørne af Haraldsted
Mark, henved en Fjerdingvei sra Byen.
Det er sandsynligt, at den Gaard, hvorpaa Knud den Helliges Datter Cæcilia
med sin Mand Jarl Crik boede, har været en større Gaard, som tilhorte Kongen.
J Valdemar den Andens Jordebog nævnes Harrested blandt det Kongelige Gods,
og Christosfer den Første pantsatte »de Gods og Huse Haraldstadt« til Grev Gun-
celin af Schwerin for den af ham ydede Understøttelse i Kampen mod Abels Børn
om Forlehningen as Sonderjylland. Længere tilbage i Tiden træffes endnu i
Haraldsted eller ,,Harrested« et Huus, hvor Kongerne paa deres Reiser gjennem
Sjælland stundom overnattede, og hvor t. Er. Christian den Fjerde ikke sjældent
standsede, især paa Touren fra Antvorskov tilKjobenhavin En endnu levende, om
end svag Erindring om dette, senere ganske forsvundne Kongshuus turde det være,
at en Bondegaard i Haraldsted By, beliggende bagved Skolen og i svdvestlig Net-
ning tæt op til Kirkegaarden, har bevaret Navnet «Kongsgaard,« ligesom det og
maa bemærkes, at Byen endnu den Dag i Dag blandt Almuen kaldes »Kongens
Haraldsted»« (See Minder fra Valdemar den Stores Tid af J. J- A. Worsaae,
aftrpkt af Oversigt over det Kgl. danske Vidensk. Selskabet Forhandlinger, 1855,
Nr. 7 og s, AfdelinglV, ,,OmHelligkilderne og Kongshuset i Haraldsted«, og Møl-
bechs Ungdomsvandringer, S. 3-45—47.)
Kirken iHaraldsted frembyder i og for sig ikke noget særdeles Mærkeligt. Prof.
Worsaae mener (see »Monstranshnset iHaraldsted Kirke ved Ringsted« i Folke-
kalender for Danmark 185;) at den, som en stor Mængde Landsbpkirker iVanmark,
oprindelig kun har bestaaet af Chorbygning og et Skib med rnndbuede Vinduer og
fladt Bjælkeloft, istedetfor hvilket der senere er indsat Hvælvinger, hvorhvs Vin-
duerne ere forftorrede og Taarnet, aavelsom Vaabenhnset, tilbvggede. En temme-
lig utvdelig Jndskrift med Munkebogstaver, der ere indinurede dels udenpaa Taarn-
muren, dels paa en Strirbepille ved samme, synes, med Undtagelse as Aarstallet
1478 og et Par enkelte Navne, heller ikke at give noget mærkeligt Udbytte. Kirken
gjemmer dog flere nicerkelige Stykker i Billedsljærerarbeide fra Catholieismens
sidste Tid, saaledes en skjen Egetraes Kirkedor med Aarstallet 1525 og derunder
Roeskilde Domkirkes og Biskop Tage Urnes Vaabenerz flere Chorstole og en Cantor-
stol og sornemlig et smukt 6",«2 Alen hoitMonstranshith der er opreist ved Alteret.
Allindemagle Sogn, Annex til Haraldsted, omgivet af dette S.,
Alsted H, og Holbcek Amt. Kirken, midt i Sognet, c. 1 M. n. n. v.
for Ringsted. Arealet, 1663 Tdr·. Land, hvoraf 257 Tdr. Land Fred-
skov (Allindemagle Sk.), er hoitbeliggende af samme Bonitet som Hoved-
soguet. Paa Shdvestsiden ligger den smukke, skovomgivne Gyrstinge-
So. Hil. 156 Tdr. A. og E., og 11«,-«3· Td. Sksk.
J Sognet: Allindemagle Kirke, af sædvanlig indvendig Byg-
ningsform (uden Taarn, midt paa Taget et Spiir), eenligt beliggende
tæt ved Hovedgaarden Allindemaglegaard, henhørende til Fideicom-
misgodset Skjoldenesholm, i 1852 af 88 Tdr. Htk» i Nærheden af
Kirken Allindemagle Skole, Byen Estrnp. Jalt i Sognet 5 G.,
58 H. med og 1 H. uden Jord-, hvoraf 2 G. og 51 H. udenfor Byen.
Jndvaanere: 422. Erhvervet er ligesom i Hovedsognet Agerdyrk-
ning og Skovarbeide. ·
Sognet horer under Skjoldenesholms Birk (forenet med Ringsted
Herred), Ringsted Amtstue- og Lægedistrictz 1ste ngds. Amtets 16de
Lægd« Kirken tilhører Skjoldenesholm Fideicommis. J Sognet een
Skole, iAllindemaglez Læreren har e. 972 Tdr. Land, aarlig c. 42 Tdr.
Byg, 34 Rd. (efter Skole-Cal.)
J Sognet var tidligere en Hovedgaard af gammel Oprindelse, kaldet Alt-Enge,
der længe tilhorte Familien Vilde, men i Frederik den 2dens Tid ved Mageskifte
kom i Kronens Besiddelse, hvorpaa Gaarden blev nedlagt og Jorderne fordeelte til
Fckstegaarde, der bleve henlagte til Skjoldenesholm Den forrige Eier as Godsei,
Kammerherre J. A. Brun-Neergaard, har imidlertid erholdt Tillladelse til igjen
H3·ZJL——»Z»»« : -k . . -..-.- « ;.. —«« zspsz . ;
Tak-Uk-
- « . —- Ys sv-(—– Omkk s.-S.—;·—
. -« «-
LYEVLZLEOCODYY ——·—« -·—-.—:— -—- «
i-
.-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
