Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 Skovkloster. Herlufsholin Stiftelse-.
fjerde; hine ere i 2—3 Stokværk med alenthkke Mure og en stor
Deel af Værelserne i nederste Stokværk hvælvede.
Ved Reforniationens Indførelse 1536 iiiddroges Klostret under
Kronen og blev Aaret efter forlehnet til den sorhenværende Biskop i
Aarhuus, den ædle Ove Vilde, der først døde 1555. Saavel i Ove
Bildes Tid, som endnu nogle Aar efter, vedblev dog Klosteret at være
Bolig for de endnu levende Munke, men da disse vare uddøde, ophæ-
vedes det ganske som geistlig Stiftelse
I Aaret 1560 bortbyttede Kong Frederik den Anden Skovkloster til
Admiral Herluf Trolle mod dennes tvende Gaarde Hyllerodtzholm og
Græsedegaard. Ligesom dette Mageskifte findes iiirvnet i en Jndskrift
paa Frederiksborg Slot (fee S. 106), saaledes er det ogsaa oinnieldt i
følgende, efter Sproget at dømme dog i en noget senere Tid anbragt,
Judfkrift paa den yderste Hvælving over Choret i Herlnfsholins Kirke:
Horlof Troiio og tit-11 Bjkgjte Gjoe Som galFrjiieriohsboisg og
Greesej Gaard meero Gods for dette Sted og Gods og kaiiioile
dette Horlofsliolm·
Blandt Daninarks Sohelte staaer Herluf Trolles Navn antegnet
med Hæder. Det var i en Sokamp mod de Svenske under Poiiiineriis
Kyst, den 4de Juni 1565, han modtog sit Banefaar, som endte hans
Liv den 25de Juni s. A. inøbenhavn. Kun saare faa Adelsniænd i hans
Tid havde opfattet deres Stilling som denne gudfrhgtige og kundskabs-
sogende Mand, om hvem Dr. Niels Hemmingseu siger: »Han ikke saa
holdt af den ene Stand at han forsmaaede den anden, som mange gjøre,
men var dennem alle tilfællig med al Retfærdighed, Medlidenhed og
Beleve1·i"l)ed.« »Hans Embede forestod han med al Troskab, Rigets Lov
var hans Regel. Han optcenkte ikke ny List til at befncere fattige
Undersaatter med.« Det var til Dr. Hemmingfen at Herluf gav det
Svar, da denne undrede sig over, at han som en Mand, der i saa rig
Maade besad alle Livets Goder, vilde udsætte sig for Krigens Farer:
»Mister jeg mit Liv, jeg faaer vel Liv igjen. Vide J, hvorfore vi
hedde Herremcend, hvi vi bære Guldkjæder og have Jordegods, og ville
være hpperligere end andre? Dersore have vi denne Ære for andre, at
naar vor Konge og·Herre, Land og Rige have det behov, da skulle vi
afværge Rigens Fjender, beskytte og beskjerme vort Fædrenerige med
Magt og al Formue, at vore Undersaatter maae boe og være udi Fred
og Rolighed: Ja! ville vi have det søde, faa maa vi og have det sure
med.« Ved Siden af denne høihjertede Mand stod en ikke mindre ædel
Kvinde, hans Hustru Birgitte Gøye, Datter af Rigens Hofmester
Hr. Mogens Gøhe. Deres eet og tyveaarige Ægteskab var uden Børn,
men i Mangel af egne Børn antoge de sig Andres; det var et ikke
ringe Antal Ynglinger som Herluf lod studere dels i Kjøbenhavn og
dels hos Reforinatorerne iTydsklaud, det var et ikke ringe Antal unge
Piger som skyldte Birgitte deres Opdragelse og Forsørgelse. Dog dette
var dem ikke nok, de vilde stifte Gavn i en videre Kreds og de besluttede
endnu i levende Live at skjænke deres Gaard og Gods til en lærd Skole.
Den 23de Mai 1565, nogle Dage før Herluf sidste Gang gik til Søes,
underskreves Fundatsen. I denne bede de Dannemarks Riges Raad
»att were cepther beggis voris Dødt) Patron og Forsvar for samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
