Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0
e)
—56 Maglebh og Aggcrso Sogne.
Amtets 68de Lægd. Sognet danner en egen Commune. Kirken til-
hører Eieren af Borreby. Præstekaldets Reguleringssum udgjør 1252
Rd. Til Præstegaarden hører 33 Tdr. Land, as 41j9 Td. Htk. I
Sognet 2 Skoler. Til Skolevaefenet er henlagt et Legat af 1068 Rd.,
som indestaaer i Borrebh, stiftet af Fru M. Rosenkrants 1706, og for-
rentes med 6—pCt. Læreren i Maglebh har 8 Tdr. Land, aarlig 44
Tdr. Byg; Læreren i Faaretofte har 7 Tdr. Land, aarlig 44 Tdr.
Byg. Sognet har et Hospital i Maglebh, bygget 1758 af Geheime-
raad V. Berregaard, som dengang eiede Borreby, og hvori 12 Fattige
have fri Bolig. Fattigvæsenet eier et Legat, stiftet 1706 af Mette
Rosenkrants, Etatsraad O. Ramels Enke, stort 600 Rd., som inde-
staaer i Borreby og forrentes med 6 pCt.
M a glebh Kirke, der var helliget til St. Laurentius, er af sædvanlig Bygnings-
form, har et ret godt Orgel. Provst Veher nævner i Bestridelsen afVester-Flakke-
bierg Herred, at i Kirken ere begravede: Vente Henriette, Varonesse af Sølendahl,
Deeanesse for Vallo Stift, Enke efter Grev Henrik Xttl af Renß, Geheimeraad
Villnm Berregaard og dennes Hustru Beate Antoinette, Grevinde af Neuß.
Borrebh har sandsynligviis vceret Beiicevtielsen for en By, der laa ved eu
Borg. En saadan stal der ogsaa vcere funden Spor af vest for det nuvcerende
Borrebh og den menes at være anlagt eller eiet af en Hovding eller Underkonge
Ved Navn Stig, efter hvem Halvoen Stisuces eller Stigsuas endnu bencevnes.
J Slutningen af det l4de Aarhundrede forekommer Borrevh første Gang i Dom-
meuter og tilhorte da Lave Nielsen Urne. Ikke længe efter er Gaarden eller Byen
kommet i Roeskilde Bispestols Besiddelse Den faldt ved Reformationen tilKrouen,
hvorefter lioug Christian ltl overdrog den til sin Cantsler Johan Friis. Aar 1556
opførte denne Borrebvs egentlige Hovedbhgning i det Væsentlige saaledes som den
endnu existerer, med 2 høie og ovenover disse en lavere Etage, formodentlig i sin
Tid en Vægtergaug med Skhdehuller, flere mindre Udbhgninger eller Karnapper,
hvoraf den ene ligefor Vroen, der gaaer over Graven, er høiere end den øvrige
Bygning. For at forøge fin uhe Borgs Tilliggende nedlagde Johan Friis Byen
Borrebh og henlagde dens Jorder under Gaarden, til hvis Opforelse han benyttede
Stenene af Vor Frue Kloster i Skielskoy hvilket Kongen havde flitenket ham. Efter
at have tjent st Konger i 50 Aar døde Johan Friis 1570, og, da han Var Ugjlh
tilfaldt Borrebh hans Vroderson Christian Friis, der døde 16163 han var i sine
sidste Leveaar Kong Christian den Fjerdes Cantsler. Han opførte paa Borrebh en
ny særskilt Hovedbygning i 2 Etager, som tilligemed flere betydelige grundmurede
thniuger fra gammelTid endnu staae og i Forening med Johan Friis’s storartede
og alvorlige Borg danne en saa stor Gruppe af ældre Herregaardsbhgnmger, som
man intet andetsteds finder i Danmark. Efter Christian Friis kom Gaarden til
FamilienDaa, ved hvilken den forblev til ltisl,derefter til Etatsraad Ove Ramel,
-s— Ise;5,. hans Enke Mette Stiosentrstmds, t- l71—?0, deres Datter Else Namel, s t732,
Conferentsraad, Anstmaud Christian Berregaard, s 17:")0, Geheimeraad Villmn
Berregaard, Justitiarius i Hoiesteret, s- l769, Kammerherre Frederik Berregaard.
Denne solgte 1774 Vorrelih til Justitsraad Faith for 7-l,000 Rd., hvorefter Faith
atter afhcendede de«n 1783 for l(3(),0()0 Sid. til Generallientenant J. M. H. Caste!r-
schjold, i hvis Families Besiddelse den siden er forbleveu.
Aggerso Sogn bestaaer afeu O i Store-Belt», c. lig M. »v. fer
Sjællands sydvestlige Hjørne, Stigsnces i Maglebh Co. Ben er « 4 M.
lang og indtil 1,-4 M. bred. Til Sognet hører ØenEgholm, nord for
Agersø. Kirken ligger paa Øens Østf1de, omtrent lige langt fra
Nord- og Sydpynten. Arealet, 1323 Tdr. Land, er 1evnt, deels leer-
muldet deels sandmuldet. Htk. 99 Tdr. A. og E. «
J Sognet: Byen Aggerso med Kirken, Præstegaard, Skole,
Avlsgaarden Aggersogaard, 12·"-,-4 Tv. Htk» 122 Tdr. Land Ager
og 8 lek Skov (Fæstegods 2672 Td. Htk.), Helleholm Vindniplle z
paa Øens sydligste Punkt, hvor ogsaa er beliggende Helleholms eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
