Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjenneslev og Slaglille Sogne. 323
der Kirken ikke meget Mærkeligt. Til et temmelig simpelt Skib slutter sig her mod
Vest et aabenbart yngre Taarn med Gavlene i Syd og Nord, mod Syd et lige-
ledes yngre Vaabenhuus, og mod Øst en lavere Chorbygning, der ender i en min-
dre halvrund Chorslutning, hvilket Sidste imidlertid strax antyder Kirkens anselige
Alder. dindnerne mod Syd ere temmelig store og kjendelig udhuggede i senere Ti-
der. Men tæt ved Vaabenhnsets østre Tag, temmelig høit oppe paa Muren, sees
et tilmuret ældgammelt Vindue, af den for Rundbuestilen særegne lave og smalle,
foroven afrundede Form. Lignende nu tilmurede Vinduer kunne spores paa Kirkens
nordligeMuur, der ogsaa fremviser Omridsene af en tilmuret, rundbuet Jndgangs-
dor, som har svaret til samtidige, endnu brugelige, rundbuede Judgangsdore mod
Syd. Heller ikke Kirkens Indre gjor, med Undtagelse af to udmærkede Granitpiller
i den vestlige Ende, nogen synderlig Virkning. Den i og for sig indskrænkede Byg-
ning er ligesom trykket af de forholdsviis svære Vægpiller og af de paa dem støt-
tede spidsbnede Hvælvingen Men hurtig bliver man vaer, at disse Hvælvinger
først ere indsattei Kirken længe efter sammes Opførelse, og at denne, som de fleste
af vore gamle Landsbykirker, oprindelig har havt fladt Vjælkeloft. Dette sees
bl. A. deraf, atde gamle Vinduer, der, som sædvanligt i de ældste Kirker, have siddet
høit oppe i Sidemurene, tildeels ere blevne overskaarne af de senere, til Støtte for
Hvælvingerne opførte Vægpiller, ja, til yderligere Bekræftelse herpaa sees endnu
ovenover Hvælvingerne svage Spor af de Malerier, hvormed Sidevæggene i sin
Tid lige op til Vjeelkeloftet have været prydede. Tænker man sig derfor Hvælvin-
gerne borte og Kirkens oprindelige Forhold igjen tilveiebragte, bliver det Indre
ulige mere anseligt. Man faaer da en høiere og bredere Kirke, vel med Bjælke-
loft, men dog med en halvrund Hvælving over Ehorslutningen og med en rund
muret Qhorbue og i det Hele i den for Rundbuestilen eiendommelige Vasilica-Form.
Til Forskjel fra de almindelige Landsbykirker har den ovenikjøbet i den vestlige
Ende været prydet med de to ovennævnte endnu bevarede svære Granitsoiler, der
have smukke, med Lovvcrrk forzirede afrundede Sokler, men simplere, forneden otte-
kantede og foroven fiirkantede Capitæler. Seilerne bære tre runde Muurbuer og
ovenfor hver af dem har der i sin Tid kjendelig været et lille Galleri af tre smaae
Soiler afbrændt Leer med ziirligt dreiede Sokler og smukt ndzirede Capitæler,
som igjen have baaret fire mindre runde Munrlmer.«
» Som Morten Pedersen siger, laa Skjalm Hvides Gaard norden for Kirken i
Fjenneslev. Man har ogsaa i en dervaerende Have, hvor der før har staaet en stor
Bondegaard, fornylig ved Eftergravning fundet Levninger af en i Stene og Kalk
opmuret Kjælder og flere stærke Fundamenter, som tydede hen paa en gammel og
anseng Bygning, efter al Sandsynlighed en Deel af Skjalm Hvides og hans Æt-
lingers Borg.
Hovedgaarden Morup, der hører under Soro Academi, forekommer alt i det
16de Aarhundrede. Blandt dens Vesiddere nævnes Geheimeraad Bolle Willum
Lurdorphz senere Geheimeraad og Stiftamtmand Grev Egg Christf. Knnth, der
kjøbte den 1772 med Bondergods af 240 Tdr. Htk. for 38,0()0 Rd. D. C., og
oprettede den’ til et Stamhuus, som dog med Kgl. Tilladelse atter nedlagdes,
hvorpaa den i Aaret 1803 blev solgt for 72,00() Rd. D. C. Soro Academi kjøbte
den i Aaret 1825 for 60,0()() Rbd., og anlagde senere der et Landvcesens-Jnstitut,
der dog kun bestod i nogle Aar (183()——1s-3:23).
Slaglille Sogu omgivet af Almexet Bjernede, Fjemlcslev- Afsked
og Lynge S» samt Soro Landsogn. Sognets sydlige Deel gjennem-
skj—æres af Jernbanen. Kirken, midt i Sognet, c. Ilcz M. ø. for
Sorø. Arealet, 2767 Tdr. Land, hvoraf 548 Tdr. Land Fredskov-
(Størstedelen af Soro Sønder-Skov og Bolborre Skov), der optager hele
Sognets Veftside, er jevnt, med flere Moser lFrxes Og Trolholms
Moser) og smukke Landskabspartier ved Tuel Sø paa Nordvefkgkcendfen
og de dertil stridende Skove. Jordsmonnet er leermuldet, paa nogle
Steder blandet med storkornet Sand. Fotk 203 Tdr. A. og E. og 38
Tve. Sksk. «
» J Sognet: Byerne Slaglille,— beliggende ved Landeveieu fra
Ringsted til Sorø, med Kirken af almindelig Bygning, Præstegaard og
Skole- og Brandsmark; Sonderskov Tegl- og Kalkbrcenderi;
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
