Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
e.
l.
, »-
H .
sp;
ssi «
· i.
;f- 3
t’i
..- «
«l l
Ji
;.
s.
I
l.
l- l
; .
i ."
szn
;«
312 , Skjelskor·
den for Grevskabet Holsteinborg lodrettet 1810), der benyttes af Byen
og Omegnenz deri indestaaer c. 700,000 Rd.
Stjelsslor (i gainle Doeumenter Sijelfiskor, eller muligviis deriveret af
Sljel og Ore O: en Szkandtnnge der gjør Sljel eller Tltsksllelse mellem det ydre og
indre Noerj er en as Danmark-I ældse Stader, og var paa Baldemarernes Tid
langt større og anseligere end nu. Valdentar ll. skjeentede den som Fædrenearv
til Sønnen Livel, Hertng af Slesvig, der sont Konge 17351 oantsatte Byen for
skoldig Sold til Ieltherren Henrik Ælneltorp, Rendohorgs tavpre Forsvaret
Da liong Cl,:-risto·jser l. efter Alels Dod 12573, som Formynder for Ahels Børn-
forlangte Stjelskor tilbage, vaxjrede Æmeltorp sig for at over-levere den og satte
Byen i bedre Forsvarestand, i Seerdeleslced ved at kaste en dyb Grav oni dens
Mart, at hvilken den saakaldte «Hellede tdroft« tcet vest for Byen endnu er en
Levning. Christefser var uheldig i sitiorsre Angreb paa Byen, men da han inceste Aar
1253 paany drog mod Byen med en større Magt, undveg HenritÆmetthorp Angrebet
ved at drage bort fra Byen. Denne blev da indtaget as Kongen, og dens kraft-
ningoverrler for en Deel odelagte, ligesom den i det Hele taget ved Forsvaret
og Eredringen synes at have lidt meget og senere ikke igjen at have kunnet heeve
sig til samme Hove, som den indtog for den Æmeltorpske Oeenpatien. klar
12k»7 holdt Kong Erik Menved og hans Fisrniynder Hertng Valdemar Danehos
i Skjelslor, for at foretage en Undersogilse om Mordet paa Kong Erii Glipping
Da Gjerninngndene herom bleve underrettede, for-søgte de et Ovesi«fald for at
beincegtlge sig Kongen og derved Regjeringen» Men Hertngen havde sine Folk under
Vaalsen eg for-drev Modpartiet ud af Staden. Det er ikke nsandshnligt, at
Vorgerne ved denne Leilighed have gjort god Tjeneste, og at det har været
Hervn, der har ledet det Angreb, som et Par Aar efter af Marsk Stigs Parti
foretoges mod Siielslov Byen blev da næsten aldeles odelagt, og en dervaerende
Kongsgaard »Hofgaarden« afbrændt Endnu Aar 15300 holdt Kong Crik Visenved
og Slong Haagen af Norge et Møde i Skjelslor, men sra den Tid af træder den
ganske ud at de historist mærkværdige Danske Vyers Tal-t) Christoffer ll. vant-
satte 1319 Byen, og den stal fremdeles have vceret underkastet Panthavere,
blandt hvilke iseer nævnes de Arelsonner eller Thotter, indtil l4»·13. Dens mæg-
tige Adelsherrer have vistnok iile nndladtat ndsnge Byen til det Yderste, og derved
end mere bidraget til dens Dalen. Ogsaa havde den sorte Dod i Midten af det
lade Aarhundrede anrettet store Odelaggelser, (Hist. Tidstr. H. 588 fl.)
Efter atStjelskor atter var kommen umiddelbart ind under Fironein synes den dog
igjen at have hcevet sig, navnlig ved llornhandel og vaort af tydsk Ol. De
betydelige Præstationer, den saae sig istand til at yde istrigen 15l333—70, tyder paa
en ikke ringe Velstand. Ogsaa den Tids Skattetarter synes at betegne en betyde-
Iigeke Skilling for Byen. J Aaret l:’)k)k; blev saaledes ndskrevet on Prindsessestat i
Anledning af Christian den Fjerdes Soster Prindsesse Angusias Vilagek Mcd Her-
tng Johan Adolf af Gottory. J denne anseettes Fijolsenlmvn til 1375 Nd»
Ldioge Og Helstnaor hver til 250 k-)kd., Nesloed tit 125 Ry, Skjekskor tit
l()l)—Rd., og efter dsnne Slagelse og Kallnndborg samt de øvrige Sjællandske
Stceder med mindre Summer. yDet følgende Aarhundredes Krige har igjen bragt
Byen ud as denne forholdsviis heldigere Stilling, og flere Data foreligge, som be-
Vile- al den snart har maattet vige tilbage sor Nabostirderne, og medens ved For-
ordningen om Kjobstatderne af 25de Jannar tin-B Korsor og Neflvtjd blev kllfMAet
Ret til ndenlandsk Handel, nagtedes denne Ret Skjelskor, der Ved talUllTI«FV1’0kd-
ntng anføres blandt de Stceder, hvilke knn maatte have en Vyfoged og itte nogen
Magistrat. » ,
J det sidste Seeulum har Byen sueeessive atter hchct llgs »Cliek Folke-
tcellingen i 1845 var den d. 55de i Reekkesolgen as de danske .Kjobstader, i lt’55
derimod d. 47de. Talrige tier-as betydelige Bygnntaet Optokes- og Landsbyen
Smidstrnp inddrages mere og mere under Skje«lslor.
«) Dsmä Borgere omtales dog i Grevens Feide,’da de for-klædte som HesteoralincklU VVMsUMkadk
Korsok Sit-t. P.Edva1dsen Friis nævner det ogsaa som en Ma1»kock1diglied, at siden Eril Wien-
veds Tid vides ikke noaen Konge eller Dronning at have varet i Skjelskor llrviltet heller»ikke
spule hat ycrret Tilicelder) ,,og er gemene Mands Overtro, ak ingen Konge tor fare eller ktore
chk Schitlsasxior Vroe, sormedelstKong Tolv, Klinte Kongen, som boer EKUEUVH kanlok Ami-
Sagllel Meddeles nu ak gaae under den Form, ,,at Vroen iSkiciskOk vil gaae 11U, l det samme
kll Konge kjører over den,« og der tilsvies ,,meget skrobeltg er den-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
