Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O-
..-.— – -..-«— .-.—.-c-—. G«»««—in«
Sorø Kloster, Skole-, Academi. Slagelse. 299
sterkirken, og langs med Klosterfloiene løb en Omgang med 28 Korshvæl-
vinger, 6Alen høie. Den mellemliggende Gaard kaldtes Fratergaarden,
i hvis Midte laae Fraterbronden. Munkegangen havde paa hver Side
en Længde af 60 Alen. Desforuden hørte flere Vygninger til Klostret,
hvilke alle laa inden for den ærværdige, med takkede Gavle og hvælvet
Portnercelle forsynede Port, som endnu staaer som et skjønt Minde fra
gammel Tid, og de fra denne til begge Sider ud til Søen gaaende
Mure, hvoraf et Stykke Østen om Kirkegaarden endnu er tilbage (jsr.
Daugaard »Om de danske Klostrei Middelalderen«, S. 258). Først
under Frederik V nedbrødes de 3 Klosterhuse og gjenopførtes
i hiin Tid s Smag , dog skaanede man Omgangen. Den sørgelige Ilde-
brand i 1813 ødelagde Acadelniets Hovedbygning og fortærede dets kostbare
Bogsamling, deriblandt alle Holbergs Bøger og hans Originalportrait;
Sorø og Qliaribo Klosters Archiver, samt adskillige Reliqvier og Old;
fager fra Klostertiden. Fra 1822 af begyndtes Opforelsen af den nuvæ-
rende Academibygning under Professor Mallings Ledelse, 3 Etager
høi med fremspringende Fløie, i aldeles moderne Stil og derfor i en
mærkværdig Modsætning til den ærværdige Klosterkirke, der nu er den
eneste Levning af Klostret, siden Munkegangen i Aarene 1822—24 blev
aldeles nedbrudt. Ved Academibygningen, der har en skjøn og fri Be-
liggenhed ud mod Sorø-Sø, ligger den anselige Rectorbolig Vestlig
for Academiet ud mod Søen ligger Academiets udstrakte Have med
mange sjeldne Træer og Planter. I den modsatte Side af Søen ligger
den lille O Bogholm udfor en fremspringende skovbevoxet ·Høi, kaldet
Parnas, begge bekjendte for deres skjønne Beliggenhed.
Slagelse,
Kjøbstad i Slagelse Herred, beliggende under 550 24« 13« n. B.,
10 13« 19« v. L. paa et bølgeforlnigt, mod Øst fkovrigt, mod Vest lige
indtil Beltet næsten aldeles skovløst, Terrain, 12 Miil fra Kjøbenhavn,
4 M. fra Ringsted, 2 M. fra Sorø, 21,-s-«4 M. fra Korsør, 5 M. fra
Nestved. Den sjællandske Jernbane gaaer c. 1580 Alen nord for
Slagelse, og haves her en Hovedstation med Chaussee ind til Byen, der
passeres af Hovedlandeveien gjennem Sjælland
Paa Kjøbstadens Grund besindes ialt 347 matriculerede Gaarde
og Huse. Deraf ere beliggende udenfor Byen 10 større Eiendomme og
paa Marken 55 mindre Huse, fornemlig for Arbeidsfolk. Byen har
11 Gader. Bygningernes Assurancesum var 30te Septbr. 1854:
1,311,3()0 Rd. (3()te Septbr. 1844: 711,880 Rd.)
Slagelse har 228 Tdr. Hartkoru A. og E. Kjøbstadjord- med et
Areal af 1843 Tdr. Land Ager og Eng, Jorderue ere alle udskiftede.’««)
s) Sagnet fortæller-, at Slagelses betydelige Tilliggende skyldes dets Patron
Hellig Anders, lfor hvem der endnu vedligeholdes et Kors omtrent Ug Miil
fra Byen paa Veien til Korsor paa det Sted, hvor han vaagnede efter paa
sin Pillegrnnsreise at være indsovetiJoppe iSyrien). J D. A. fortælles Tradi-
tionen saaledes: »Kong Valdemar ll, som af flere Sprover vides athAVe Vckket M
munter og skjemtsom Herre, blev af denne Mand, da Præst i Slagelfe og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
