Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sorg Kirke- Sow Kloster, Skole, Academi. 295
J et Gravcapel ved den sydlige Side af Choret er Geheimeeon-
ferentsraad, Overhofmester for Soro Academi, Reitzenstein U« 1781),
begravet, med et prægtigt Monument.
Den smukke Kirkegaard ligger ved den nordre Side afKirken. Paa
samme staaer et teglhaengt Treestillads for Kirkens 2 Klokker. Paa
Kirkegaarden hvile Geheimeraad Chr. Ludv. Stemann, s 1813;
Geheiineeonferentsraad Chr. Urne, s- 1821; Prof. J. H. Bredsdorf,
f 1841; Professor Chr. Liitken, s 1856; Digteren Chr. Wilster, som
døde 1840, kun 43 Aar gammel; paa Gravstenen staaer:
»ghan Oldtidgliijalde Ungdomsliv gjengav·
Wens selv han sank i tidlig Grav.
Skik opad; Kjærlighed-! See fremad; Savn!
Hift blomstrer frilk hang giv
Og her hans Navn.«
Sorg Hlajtrn Skole, Isadkmi.
Soro fremtræder først som Kloster for Munke af Cistereienserordenen.
Rige og mægtige Mænd af Biskop Absalons Slægt lagde Grunden dertil;
Abfalon selv besatte det med Munke, som han lod komme fra Csrom, og
indviede 1161 Klostret til Jomfru Marie samt skjænkede det betydelige
Gaver af egne Midler. Disse Gaver efter-fulgtes af andre, og snart
hævede Soro Kloster sig til et af Landets anseligste, hvis Abbeder
havde en udmærket Rang blandt Rigets Prælater. De bestyrede Ind-
samlingen af den Skar, som aarlig svareoes til Paven af Cistereien-
klostrene iNorden, samt af Dargum og Colbats i Venden. Flere af
dem have været Medlemmer afKongens og Rigets Raad, hvor de toge
Plads mest efter Biskopperne. Reformationens Indflydelse ramte heller
ikke denne, saavel ved sine Stiftere og Rigdomme som ved en mere end
almindelig videnskabelig Retning hos dets Medlemmer, ansete Stiftelse
saa pludselig som de fleste øvrige Klostre. Munkene bleve paa en vis
Maade i dets Besiddelse indtil den sidstes Død 1580, og først da blev
det fuldkommen inddraget under Kronen. Som Krongods blev det dog
kun i nogle faa Aar forvaltet; thi allerede 1586 bestemte Frederik ll,
at Klostret med Tilliggende skulde oprettes til »en besynderlig og
bedreKongelig Skole« for 30 adelige og 30 nadelige Disciple. Ved
Siden af denne Opdragelsesanstalt og Skole, som beholdt siu egen
Rector, oprettede Christian lV for at inodarbeide de unge Adelsmænds
kostbare Reiser til Udlandet, »forinden de kunde ret fatte, hvad de hos
Fremmede saae og forfarede,« ved Fundats af 30te Rovbr. 1623 et
»ridderligt« eller adeligtAeademi, der blev satiForbindelse med Skolen
ved en fælles Overhofmester (den lærde Geheimeraad Just Høg) , og til
Bestridelse af dettes Udgifter skjænkede han Maribo og Byrglsum Klosteres
men uagtet den Yndest Kong Christian viste
n lod to afsineSonner, Frederik (siden Konge)
anselige Godser m. m.;
Academiet, ved hvilket ha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
