Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Drosselbjerg Sogn. Art-3 Herred.
Sognet, 1!,-9 M. n. v. for Slagelse og 2!-«9 M. o. n. o. for Korsør.
Arealet er 2419 Tor. Land. Den sydvestlige Deel af Sognet er
bakket og sandet, med bratte Klinter ud mod Beltet tMullerup Klint),
den øvrige Deel af Sognet er temmelig fladt med leerholdig Jordbund.
J Sydost den store Maglemose. Hth 244 Tdr. A. og E.
I Sognet: Byerne Drosselbjerg med Kirken af almindelig
Bygning, Skole, og Mullerup med Kro, og shd for Byen Midle-
rup Vindmolle; i Nærheden af Byen ved Store-Belt Mullerup-
Strand med et Udskibningssted og flere Kornmagasiner· End-
videre ligger i Sognet: Hovedgaarden Bostrup med 980 Tdr.
Land, hvoraf 670 Tdr. Ager, udmærket gode Byg- og Hvede-Jorder,
50 Tdr. Eng, 160 Tdr. Mose og Kjær, 100 Tor. Skov, (til Bø-
strnp høre endvidere Drosselbjerg og Ballendrnp Kirker, 81 Tdr. Htk.
Fæstegods og 44 Tdr. Arvefaestegods, et i god Drift værende Teglværk
og Kalkbrcenderi beliggende paa Knudstrup Bhes Mark i Gjerslev S.);
Avlsgaarden Mullernpgaard, forhen kaldet Strandgaard, af 275
Tdr. Land, 31 Tdr. Htk., med et Teglværk og et Olbrhggeri. Jalt
iSognet 28 G., 44 H. med og 27 uden Jord, hvoraf 15 G.
og 35 H. udenfor Bt)erne.
Indvaanere: 648, der fornenilig høre til den agerbrugendeKlasse.
Nogle Arbeidsfolk finde Beskjæftigelse ved Mullerup Strand, hvor de
Handlende i Slagelse have Udskibningssted (c. 30,000 Tdr. Korn
aarli ).
Szsognet hører til de samme Administrativdistricter som Hovedsognet;
3die ngds. Amtets 71de Lægd. Kirken tilhører Eieren af Bostrup.
J Sognet kun een Skole. Læreren har 6 Tor. Land, aarlig 42 Tdr.
Byg, 7 Rd.
Kirken deles ved tvende spiller i 2 Gange, hver med 3 Hvælvinger; Taarnet
slutter sig vesilig tilden sendte Gang og synes, ligesom denne, at være noget senere
tilbygget. Det hvcelvede Taarnrnm er her som andensteds i nyere Tid gjort til
Vaabenhuus; det oprindelige Vaabenhuiis, ved nordre Side, indtaget til Kirken.
J et Begravelsescapel hvile Medlemmer af Familierne Paasche og Switzet—
En mærkelig og smnkKirkedor fra 1489 er ved en Neparation i 1856 ombhttet med
en ny Fløidør. —
Bestrup Hovedgaard blev oprettet omtrent 1660 af Rentemester Henrik
Miiller og sik 1689 Privilegier som adelig Sadegaard» Blandt de senere Eiere
var Henrik Miillers Datterson Maer Caspar Bartholin eller von Bartlin, som
han kaldte sig. General-Auditeur Paasche opførte en Hovedbygning Gaarden kom
1796 til Familien van Deurs, i hvis Eie den endnu er.
Den nuveerende Hovedbhgning er opfort i Aaret 1800 af Grundmnur.
Skin Herred,
det vestligste iHolbcek Ami, omgives mod Vest af Store-Vest med
Samso-Beltet, mod Nord af Kattegattet, mod Øst af Skippinge Herred,
og mod Syd af Love Herred, hvorfra det adskilles ved Iis-Sø og
Halleby-Aa, der falder i Store-Belt. Fladeindholdet udgjør c. 372 U Miils
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
