Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kallnndborg Nykjobing 221
Byen, staaet et Capel, kaldet Hellig-Korses Capel, som 1417 vides at have havt
sin egen Præst, men 1495 blev annecteret til Vor Frue Kirke. Ogsaa fandtes tæt
ved Capellet St. Jørgens Hospital for Spedalske. Dettes Tilliggende og Jordegods er
1631 henlagt til Vartou Hospital og herfra skriver sig den foran ommeldte Byens
Fattigvæsen tilkommende Ret til at belægge 6 Senge i dette Hospital Ogsaa
Capellet synes paa denne Tid at være blevet nedlagt.
J Kallnndborg nævnes i Middelalderen tvende Gilder St. Gjertruds og St.
Kunds. Man tør ogsaa heraf drage den Slutning, at Byen ikke har været uden
Betydning og navnlig har havt flere Haandvcerkere og Handlende. Den synes at
have tiltager i Begyndelsen af det l7de Aarhundrede, men leed overmaade meget
ved den svenske Occupation 1658——60. Slottets Ødelæggelse maa ogsaa have sat
Byen tilbage. JDanske AtlasVl (l774) klages over Byens Tilbagegang og yttres
at der »konime nu neppe 100 Skibe om Aaret her til Broen, da tilforn 140 is 150
have her losset og ladet, eller og med Vallast gaaet herfra.« Efter den svenske
Krig maa den altsaa i ikke ringe Grad atter have hævet sig og derpaa igjen dalet
noget. De lykkelige Confunetnrer i og efter den americanske Krig kom ogsaa Kal-
lnndborg tilgode og Krigen 1807·—14 var for denne By, der vedblev at have en
ikle ringe Trafiqne paa Jylland og Norge og derfor var Station for en Deel af
Noflotillen, mindre ngnnstig end for de fleste andre Provindsstæder· Som soraankt
fulgte efter Krigen særlig gnnstige Forhold for Udforselen af Korn fra Kallnndborg
og derved ogsaa ved høiere-, Nabobyernes overstigende Priser paa dette Landmandens
vigtigste Prodnct en større Sogning til Byen; Smakkefarten vedblev derhos endnu
i flere Aar efter Krigen at være Hovedforbindelsen mellem Sjælland og Jylland
Og førte aarlig e 6000 Reisende tilKallundborg. Disse Forhold ere nu forandrede,
en hidtil ukjendt Concurrence har reist sig saavel fra Slagelse som fra Hollsæk—
Det Er derfor ikke at undres over, at der er en Standsning i Byens Udvikling
relativ til de fleste andre Byers, men flere statistiske Data lade dog antage lfee
fornetnlig det ovenfor anforte om Erporten af Korn til Udlandet), at Byens sam-
lede Handelsomsætning under Landets heldige Udvikling i de sidste Aar, ingen-
sinde har været større end nu, naar man ikke netop vil tage et enkelt Nar
til Maalestok, men sainmenligner de sidste 5 Aar med hvilkesomhelst andre paa
hverandre følgende i den foregaaende Tid. See iøvrigt «P. Paludan, Beskrivelse
over Staden Kallundborg, Kbhvn 1788.«
Nykjobing,
Kjobstad iOdsHerred, ligger ved en nordvestlig Bugt astse-Fjorden, -
(Nykjøbing-Fjord), under 550 55« 30« n. B. og 0» 54« 18« v. L., 3
Mile nord for Holbæk lad Landeveien 6«»»s«9 Mile«). Byens Beliggenhed,
paa Ryggen og Heldningen af en lad Bakkeryg, tæt ved Fjorden og
1 Nærheden af tvende til denne stodende Skove, er ret smuk og hæves
ved flere nette Anlæg i den nærmeste Omgivelse-. Selve Byen er næsten
kun een meget lang og bred Gade; Gaardene og Husene ere paa faa
nær smukke og nye, da Byen efter flere Jldebrande i Begyndelsen af
dette Aarhundrede og senere er næsten aldeles ny opført-
Byen har et betydeligt Jordtilliggende, der mod Nord Ud imod
Kattegattet er bakket og lyngbegroet, tildeels deencpet Flyvesand. Til
Byen hører ogsaa den syd for samme liggende Gronnehave Skov c.
80 Tdr. Land. Det hele Areal udgjør efter St. Tho. 2080 Tdr. Land
med 801»Z2 Td. H.tk.; heri dog indbefattet 7!,-4»» Td. Htk» det hvile paa
de saakaldte·Torsjorder, (egentlig Torupsjorder), som i Matriklen
fthees »f01« K1øbstadjord, men iPraxis hensores til Høiby Sogns Lyng-
1orderne staae for 27s«74 Td. Htk. Disse ere ikke udskiftede, hvilket
derimod er Tilfældet med Markjorderne.
Foruden den nævnte brede og lange Hovedgade har Byen 7 mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
