Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ds- Ves- - »-
, «—«« j—-.,-—.sp——————-—sp——.———’—.—»-—»———-—————-—–- » ,-, , -«»« .. . ·»»· »·· —7»«» »
Allerslev Sogn. · 185
Jndvaanere: 720. Ved Siden af Jordbrug findes intet Erhverv
af Betydeuhed. . ,
Sognet hører under Ledreborg Birk, der er forenet med Leire
Herreds Jurisdiction (Roeskilde), Roeskilde Amtstuediftrict og Læge-
diftrictz 5te ngds. Gl. Roeskilde Amts 54de Leegd. Kirken tilhører
Grevskabet Ledreborg. J Sognet een Skole, i Allerslev; Læreren har
161Z9 Td. Land, aarlig 65 Tdr. Byg, 9 Rd.
Odins Søn Skjold skal have valgt Leire til sit Kongesæde. Saro nævner
Rolf Krake som dets Stifter. Her var det at han, efter Svend Aagesens Beret-
ning, blev overfaldet og dræbt af den staanske Underkonge Hjartvar. Paa Svend
Aagesens Tid var Leire dog allerede en ringe By-) og er nu kun en liden Landsby.
Ved en Bondegaard i denne vises Stedet, hvor Kongsgaarden skal have staaet, men
der findes ingen Levninger assamme. Udenfor Leire, sønden for Landsbyen, ligger
en stor Sandbanke, som strækker sig i en Længde af 400 Alen og nu har Navn af
Hestehøi. Denne er efter Traditionen Kong Dan thilatis Grav. Nordvest for
Leire er en Høi, der i flere Skrifter kaldes Kong Harald Hildetands Høi, men paa
Stedet benævnes Friishøi (!«’. M—") Nær1nere hen til Ledreborg kommer man til
Herthadalen, hvor Hertha siges at have været dyrket, endskjøndt ogsaa Rhgen og
Femern, ja endog Helgoland gjøre Paastand paa, at være Stedet, som Tactius i
sin Germania omtaler som det, hvor Hertha’s hennnelighedsfulde Gudsdyrkelse
fnidfortes Dalen ligger ved Enden af Herthadals Skov, er (efter GliemannJ
over 1100 Alen lang og begrændses af omtrent 30 Alen høie Baller; enkelte
Steder er Breden temmelig ringe, især i den nordre Ende, ikke langt fra hvilken
der ligger en afSkov og mange Høie skjult liden So, Vitte-Sø kaldet (0: den hel-
lige Sø). Herthadals Skov, sønden for Dalen, kaldes endnu den hellige Skov.
Baade i denne Skov og i Dalen findes Levninger af store Steenmasser, som enten
have været Offersteder eller Grave. J den nordlige Deel af Dalen findes endnu
Rudera as en steensat Dam, der har forbunden begge Dalenes Sider, og netop
sort lige til en af de store Steenkredse paa Leire Mark. Efter disse Data tager
Biskop Fr. Munter (»Leire iSsælland iBegvndelsen af det 19de Aarhundrede« i det
Skandinaviske Literatur Selskabs Skrifter 2detBind, for 1805««) ikke i Betænkning
- at erklære, at han holder sor, at dette virkelig i den hedenske Periode har været et
anseeligt, ja sandsynlig Danmarks fornemste Offersted De af Etatsraad Foreb-
hammer og Prosessor Steenstrnp iAaret 1847 foretagne Undersøgelser (see Oversigt
over det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger pko 1848") tale
sor, at det gamle Hledreharligget der, hvor Landbven Leire nu er beliggende. Disse
Lærdes Undersøgelser have tillige udviist, at Leire-Aa i Oldtiden var en Fjord og
Kornerup-Aa ligeledes en Fjerd, der forenedes ved Leire. Beliggenheden inderst i
Vigen med tvende Udveie var da ogsaa særdeles beqvem for en af hiin Tids Borge.
Erindre maa man dog altid, at bestemte historiskeData her mangle; det er ikke her
som ved Jellinge, hvor vi i Nuaestenene paa Gorms og Thhra’s Høie have et
bestemt skriftligt Vidnesbyrd om hiint —berømte jodske Kongesatde
Hvalfo Sogn omgivet af Annexet Særløse, Saaby og Kidserup
S. samt Holbek og Soro Amter. Kirken, midt i Sognet, e. 2 M.
v. f. v. for Roeskilde. Arealet, 3557 Tdr. Land, hvoraf 733 Tdr. L.
Fredfkov (Sk0re Sk., Leerbjerg Sk., Valleborup Sk.), er meget høitlig-
gende og bakkefuldt, især fyd paa. Jordbunden er for største Delen
ss) Rolkliraki oeeisus in Lel-lis-n, qrm lune- kamosissima regis exstitit curia,nunc alllcm Roskildcllsl Vican tilli-
lali inler aiijcclissinm let-kne- ViX colilnr opstillet. cap 1.
N) Foruden denne Hoi blive en heel Deel Gravhoiefog Dhsser under Grevskabet Ledreborg reser-
verede eller alt ere reserverede i de nv udsledte Fcestebrede. Prof. Worsaae har forøvrigt
i »Dannlaris Oldtid oplyst ved Oldsager og- Gravhoie« gjort ovmcesklom paa, M Harald Hinde-
tands Hoi er— en ganske almindelig Dvsfe fra Steenalderen og kan altsaa umulig være Harale
Grav, ettersom denne Konge levede 7s—800 Aar efter ChristrFodsel
W") Om Lekre handler ogsaa: Anmersens Herthadal ved Leire i Sjælland og i det gamle Danmark-
4. Kbh 1745; Planer over Egnen findes i S. J. Skephanii Topvqkaphl over Leikk ihstUs
Noter til Saxo G»rammaticus, 2den Vog, Pag. 74 og 75, Wornis monumenta uenige-, Gelshardi
Getchichte von Danmark, 1ste Deel, Gebhardi to store og sex smaa Tegninger over Leire Mona-
1nenter i Langebeks monumeoia eau-ea paa Kongens Bibliothek.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
