Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Hilleresd. Frederikssund
Punct, Skandsen eller Skandsebakken, 248 Fod høi med en overordent-
lig vid og smuk Udsigt til alle Sider. Jorderne mod Syb, navnlig
den forrige Stutterimark »Holmene« ere lavtliggende og fumpige, saa
at de tildeels kun benyttes til Græsgang og Tørveskjcer. Paa Kjøb-
ftadens Grund ligger øst for Byen Avlsgaarden Sandviggaard, der
desuden har Arealet i Slotssognet og i Gronholt Sogn paa Kronborg
District. Endvidere inaerkes Lyststedet Carlsberg med nogen Avling,
samt Christians Mølle nordost for Byen, meget frit og høit belig-
gende med en vid Udsigt.
Hillerod og Jlskjob vare 2 ubetydelige Landsbyer, som tilligemed Hillerods-
holm kom i Kongens Eie ved Mageskifte med Herlin Trolle 1560. Frederiksbvrg
Slots Bygning gav den første Anledning til disse Smaabyers Sammensmeltning
og Omdannelse til Kiobstad. En as Frederik ll i 1568 stiftet Skole blev, da Stedet
paa Grund af Hoffets Nærhed fandtes mindre beqvem til Studeringer, allerede i
1585 forflyttet til Sorø Kloster. Kjobstadsprivilegierne af 1608 tilsige 12 Gaarde i
Hillerod, som ere indrettede som Kjobstadsbvgninger, Brugen af den gamle Bves
Vang, imod at modtage til T’ogis og Opvartning det Kongelige Herskabs og de
fremmede Gesandters Domestikker og Tjenerskab, naar de i Kongeligt Ærinde
ankomme til Frederiksborg Denne For-pligtelse blev det i Tiden Borgerne vanske-
ligt at opfylde, hvorfor Slotskroen blev opfort for Kongelig Regning, og Byens
omtalte Forpligtelse, men tillige dens Ret til Handel med Spirituosa og navnlig
Brugen af Byens Bang» benlagt til denne. Først efter Kroens Op·hacvelse 1732
fik Byen Hiemmel for fri Udøvelse af fuldstændig Kiobstadsncering. Krovangen
blev derpaa udlagt til Lodder for Byens Vognmaend. Hillerods Udvikling til selvstændig
Kjobstad foregik i Løbet af et Par Hundrede Aar. —— Efter Fuldendelsen af det
nnvcerende Frederiksborg Slot bleve Slotsprirsterne bosiddende ved Stedet, medens
Prastekaldet i sin nuvcerende Skikkelse først blev reguleret 1655, da Herlev blev lagt
dertil som Anner· Ved Kiobstcedernes Matrikulering 1660 var Hillerod ikke nævnt
i den almindelige Befaling, men blev medtaget ifølge et fpeciel Kongl. Rescript af
26· Febr. 1661. Aar 1680 fik Hillerod sin første vioged3 tidligere var den eneste
Under-Ivrighed en Ridefoged, der sorterede under den Kongelige Forvalter og Lehns-
manden paa Frederiksborg Tvende større Jldebrande i 1733 og 18134 have ganske
forandret Byens Udseende. J det sidste halve Aarhundrede er Byen udvidet lige
tll Frederiksberg Slotsport og er endnu i stadig Tiltngen.
Frederikssund
Kjobstad i Lynge-Frederiksborg Herred, er beliggende ved Roeskilde-
Fjord, 3 Miil S. V. for Hillerod og 5 M. N. V. for Kjøbenhavn.
Byen har 3 Gader og 47 brandforsikkrede Grundeiendommme, Byens
Areal udgjør 196,000 U Al. Kjobstaden eier ingen anden Grund
end dens Byggegrunde og de tilliggende Haver. ·
Frederikssund har ingen Kirke, Jiidvaanerne søge den tæt op til
Byen liggende Landsby Udesnndbys Kirke.
J Byen er en Borgerskole, hvorved er anfat en Lærer.
Indvaanernes Antal var i 1855: 679, (Mdkj. 340 og kaj.
339), i 1850: 612, i 1801: 262. Handel og’ Haandvcerksdrift er det
VEfclltligste Erhverv. Af industrielleAnlieg meerkes 9Brcendeviins-
brænderier, der i 1854 have produceret 296,416 Potter Brændeviin-
Vg»2 Garverier. Den samlede Jndforsel af de vigtigere Varer har 1
1804 VOEVEt 44,898 Pund Jern, 336 Tdr. Salt, 3738 Tdr.« Steenkul,
21s724 CUbikfod og 485 Com.-Lcefter Trælast. Til Udlandet udførtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
