Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—»———»— «-.·-.:- .-: Y- -,. -—-» « sp » .· . -
72 Helsingor.
Helsingor omiales allerede i den tidligere Middelalder som By under Navnet
Helsingore, Krogen’eller Orekrog· 1288 afbrændtes den af Marsk Stigs Tilhængere og
i 1311 og 1372 plyndredes og afbrændtes den af Hansestcedernes Flaaden Af Erik
af Pornmern fik den 1416 Kjobstadsret eller maaskee rettere Fornyelse og Udvidelse
af saadan Net. Det l6de Aarhundrede bragte mange Ulykker over Byeii,· thi foruden
at den odelagdes aledsvaade 1500 blev den i 1522 afbrændt afLybekkerne, indtagen
iGrevens Feide 1535 og hjemsogt med Pest 1536 og 1583, i hvilket sidste Aar
ikke mindre end 1200Mennesker døde. Uagtet saa store Ulykker kom Byen dog stedse
igjen til Kræfter, ja blomstrede i den sidste Halvdeel af det 16de Aarhundrede, da
Kronborg ofte var Opholdssted for de danske Konger, og mange Udlændinge synes
at have havt Bolig i Byen, endog mere end nogensinde tidligere; medens
til samme Tid Moraliteten ikke synes at have staaet høit i Byen, at slutte af
Ordene i Kong Frederik den Andens Brev i 1574 til Magistraten i Helsi11gør:
»Vi forfare at der i Byen skal føres et meget ntngtigt Levnet af lesagtige Qvind-
folk, sont søge did mere end anden Steds, for det fremmede Folkes Skyld, som
komme der i Sundet, Gud til Fortornelse og ærlige Folk til Forargelse Saadant
at afværge, bede og befale Vi, atJ lade der i Byen opsøge disse løsagtige Qvind-
folk, og dennem stryge til Kagen og Byen forvises. Komme de igjen, ister at
de ere stubbede til Kagen, da at lade skiære begge Oren af dem. End hvis de
ydermere lade dem finde i Byen, da lader J dem binde i en Sæk og forsænke.
De sont holde saadanne skjørske Folk i deres Huse, skulle forvises Byen.« J Aarene
1618 og 1711 har Pesten atter l)jemsøgtHelfingør. De Dødes Antal skal il7ll have
været henimod 2()00.
Umiddelbart før Reformationens Indførelse havde Helsingsr 4 Klostre, nemlig
foruden det fornævnte Sortebrødre- eller Dominicaner-Kloster, hvis Bygninger,
med Munkegange, Celler og andre hvælvede Rum, for en stor-Deel ere eonserverede
i deres oprindelige Form og benyttes, som foranført, til Hospital og Borgerskolez
et Graabrodre eller Fransiseaner-Kloster, St. Annæ Nonne-Kloster og etCarmeliter-
Kloster tæt udenfor Byen. Boesens Beskrivelse over Helsingor fra Aar 1757
antyder, at Byen i dette og foregaaende Aarhundrede er gaaet tilbage, det
hedder saaledes: «Handelen har her dog ikke saa meget at betyde nu som i
forrige Tider da Judvaanerne havde stærk H kndel paa Jsland, Norge , Rusland,
Dantzig, etc· Adskillige, skjøndt mindre Stæder iSjælland, have større egen Handel
end Helsingor. J Jylland synes Horsens at være ligest med Helsingsr; meni
Handelen bar Horsens Fortrinsret. Jugenfteds i Riget haves saa rart et Prospect
som i Helsingør.«
Det udenfor Helsingor paa en Terrasse, med herlig Udsigt over Snndet, beliggende
Palais Marienlyst, som tidligere heed Lundehave, skal først være opført 1580,
af Kong Frederik ll, paa eller i Nærheden af det Sted hvor der tidligere laae et
Carmeliter-Kloster. Under Kong FrederikV kom det i den grevelig Moltkeske Families
Eie. Til denne Tid synes det at have modtaget sin nærværende Form. Kong Chri-
stian Vll, som senere blev Eier af det, skjænkede det til Enke-Dronning Juliane Marie,
efter hvem det sik Navnet Marisenlyst. Den nu regjerende Konge bestemte det til en
Bolig for Invalider, men da det blev anseet mere hensigtsmcessigt, at den Capital,
der kunde indkomme ved Salget, anvendtes for disse, blev det stillet til Auction
og kjøbtes til Staden Helsingor, der som foranfort, nu er dets Eier. Den smukke
Have ved Palaiet er en af Byens Judvaanere meget yndet Spadseregang.
Øresundstolden. De danske Konger have fra de ældste Tider
hævdet Ret over det til Danmark grændsende Hav, og over alle Snnde
og Fjorde, der løbe imellem de danske Lande eller ind i samme, og særlig
har Herredømmet over Øresundet været dem vigtig. Allerede meget langt
tilbage i Tiden sees det, at de have forlangt en Told af de igjennem
Sundet seilende Skibe. Om man end har Docnmenter fra Aarene
1328 og 1368, af hvilke man kan slutte sig. til at Øresnndstolden da
allerede i længere Tid har været opkrævet, saa er det ældste Document,
i hvilken den ligefrem erkjendes, dog en Tractat af 6. Ang. 1490 mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
