Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1843, men fra den Tid alene for Arrestanterne. I Tugt-, Rasp- og
Forbedringshuset paa Christianshavn, hvis forrige Kirke i den mod
Torvet vendende Hovedfløi i Aaret 1817 blev ødelagt ved Ildebrand,
holdes Gudstjeneste for Fangerne i en af Fængselsstuerne.
Flere fra Folkekirken afvigende Troessamfund have deres egne Kirker.
Den reformerte Menigheds Kirke blev opført i Aaret 1688,
efterat Christian den 5tes Dronning Charlotte Amalie havde formaaet at
skaffe sine Troesforvandte beskyttende Privilegier til deres Ophold her
i Landet. Kirken indviedes den 10de Novbr. 1689; den ødelagdes ved
Ildebranden i 1728, men blev ved Collecter her og i reformerte
Menigheder i Udlandet istandsat og paany indviet den 4de Marts 1731.
Dens Bygning, som har et Spiir paa Midten af Taget, er opført i
reen og simpel Stil og uden indre Prydelser. Flere af Menighedens
ældste Medlemmer ere begravne iKirken; men Ligstenene over dem bleve
ved en Reparation for nogle Aar siden borttagne.
Paa Kirkegaarden hviler Vice-Admiral Johan Olfert Fischer,
der førte Over-Commandoen i Slaget paa Rheden den 2den April 1801.
Den anglicanske Menighed har et i en Privatbygning i Store-
Kongensgade indrettet Capel, hvor der holdes offentlig Gudstjeneste.
Et romersk-katholsk Kapel blev under det Østerrigske Gesandtskabs
Beskyttelse opført i Aaret 1765 i Bredgade. Under Christian den 8de
fik Menigheden Tilladelse til at bygge sig en større Kirke (dog uden
Taarn). Kirken opførtes i byzantinsk Stil efter Professor Hetschs
Tegning, og blev indviet i Aaret 1842.
Et græsk-katholsk Kapel er i Aaret 1853 opført i Reverentsgade,
nærmest til Brug for det russiske Gesandtskab.
Det Mosaiske Troessamfund havde i Slutningen af forrige
Aarhundrede to særskilte større Synagoger, hvoraf den ene i
Læderstræde brændte 1795. Senere blev en ny Synagoge opført i
Krystalgade for samtlige mosaiske Troesbekjendere og indviedes den 12te April
1833. Bygningen, der er opført i en Slags orientalsk Stil af
Professor Hetsch, danner en aflang Fiirkant, 46 Alen lang, 35 1/2 Alen
bred; og er indvendig 24 Alen høi. Det flade Loft er, ligesom
overhovedet Bygningens Indre, rigt og smagfuldt forsiret.
Hovedstaden er Sædet for Landets vigtigste Indretninger for
Videnskab og Konst; hvoraf mærkes følgende:
Kjøbenhavns Universitet stiftedes af Kong Christian den Første
den 4de October 1478 og indviet den 1ste Juni 1479. Samtidigt med
Universitetets Oprettelse indrømmede Capitlet i Kjøbenhavn det til
Forelæsninger en Bygning paa den søndre Side af Frue Kirke. Allerede
i Aaret 1479 fik dog Universitetet til Brug Stadens gamle Raadhuus,
der laae paa Hjørnet af Nørregade og det daværende Raadhuusstræde
(sidenefter kaldet Studiistræde), hvor nu Bispegaarden er beliggende, og
det vedblev at benytte denne Bygning indtil Reformationens Tid.
Universitetet synes imidlertid i det første Tidsrum efter dets Stiftelse
neppe at være blevet meget besøgt af Studerende og kun at have udøvet
en ringe Indflydelse paa den aandelige og videnskabelige Dannelses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
