Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Herre Zebaoths Kirke eller Garnisons-Kirken. I Aarene
1704 til 1706 (den indviedes 24de Marts 1706) lod Frederik den 4de
denne Kirke opføre, hvortil Stenene toges fra det 1689 ved Ildebrand
ødelagte Amalienborg Slot. Det er en middelmaadig Korskirke, 68
Alen lang og 44 Alen bred. I Midten af forrige Aarhundrede var
der Tale om, at Kirken skulde forsynes med Taarn og Spir; men det
blev ikke til noget, og den bar saaledes endnu sit uanseelige vansirende
Trætaarn. Imidlertid fik Kirken dog et nettere Ydre, da den for 2
Aar siden blev opmalet med rød Farve, hvorhos et Jerngitter anbragtes
omkring Kirkegaarden ud til St. Annæ Plads. Judvendig er Kirken
ret lys og pyntelig, med gibset Loft. Altertavlen, af sort og hvidt
Marmor, er et Arbeide af »Kongens Steenhugger« Didrik Gerckem
Den er skjænket af Hans Benzon til Sohngaardsholm (død 1715), som
er begravet under Choret.
Assistents-Kirkegaard udenfor Øster-Port.
Sognet begrændses af Nyhavn (begge Sider), Kongens Nytorv,
Store-Kongensgade og Toldbodveien, samt indbefatter hele Garnisonens
Personale i Kjøbenhavns Feestning uden Hensyn til deres Bopæl i
Staden.
Frederiks Kirke. De tydske Indbyggere paa Christianshavn havde
allerede i Frederik den 3dies Tid erholdt en tydsk Prædikant, som hver
Søndag holdt Middagsprædiken i den danske Kirke (Vor Frelsers Kirke)
og hveranden Søndag Froprædiken; men under Frederik den 5te fik
Menigheden, paa indgiven Ansøgning, ikke blot Tilladelse til at bygge
sig en Kirke paa Christianshavn, men ogsaa en meget rigelig
Understøttelse dertil, idet der ved Kongens Gave, Collecter, Lotterier og
Afgift af Embeds-Bestallinger indkom over 80,000 Rdlr. En heldigt
beliggende Byggeplads for Enden af Strandgaden valgtes, og Kongen
lagde Grundstenen den 12te Juni 1755. Arbeidet blev ledet af
Hofbygmester Oberst Eigtved; 1759 indviedes Kirken, som dog først 10 Aar
efter erholdt sit smukke Taarn (beklædt med Sandsteen, ligesom Kirkens
Hovedfacade) med kobbertækt Spir, opført efter Tegning af Hofbygmester
Anthon. Taarnets Høide er 69 1/2 Al., Spirets 42 1/2 Al., ialt 112 Al.
Indvendig er Kirken en meget lys og rummelig Fiirkant med gibset
Træloft. Under Kirkegulvet er indrettet en Mængde store og luftige
Gravhvælvinger; her hviler vor berømte Historiker Peter Frederik Suhm
(død 7/9 1798).
En temmelig stor Kirkegaard støder op til Kirken, der tillige er
tydsk Garnisonskirke.
Menigheden bestaaer af de tydsktalende Indvaanere paa
Christianshavn, samt den tydsktalende Deel af Garnisonen i hele Staden.
Citadellet Frederikshavns »Slotskirke.« Navnet skal hidrøre fra
Frederik den 3dies Plan at bygge et Slot her. Ved Castellets
Fuldførelse i Aaret 1663 blev en Kirke for Garnisonen indrettet i den uordre
Ende af den saakaldte Artilleristok, hvor nu Præsteboligen er.
Den nuværende Kirke opførtes af Frederik den 4de i Aarene
1703—1704, (den indviedes den 26de November 1704). Det er en
temmelig lille aflang-firkantet Bygning med et Taarnspir midt paa Taget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
