Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
torv, Lars-Bjørnstræde, St. Pederstræde, Saltboderne (et lille Stræde fra
St. Petri Kirketaarn) o. s. v. Efter Reformationen blev Sognet lagt til Frue-
Kirke, og Kirken stod nu længe øde og blev brugt til »Gjethuus«, hvor
man støbte Klokker og Kanoner. Men i Aaret 1585 tillod Frederik den
2den, at de tydske Indvaanere i Kjøbenhavn, der i nogle Aar havde
benyttet St. Claræ Klosterkirke, maatte herefter bruge St. Petri Kirke,
som nu altsaa istandsattes, og især forbedredes af Christian den 4de, der
lod det gamle Taarn »renovere, forhøie (udentvivl det Stykke ovenover
den nuværende Vægtergang) og forbedre«, og forsynede det med et
60 Alen høit skifertakt Spir. 1728 afbrændte Kirken, men istandsattes
snart og indviedes paany den 2den Septbr. 1731. Taarnet blev
forsynet med 4 gode Klokker, men erholdt kun et lidet Kupelspir, indtil
man i Aar 1756—57 opførte det nuværende høie sirlige Spir (72
Alen over Taarnmuren, men 124 Alen fra Jorden), hvortil
Brandmajor og Hoftømmermester Boye Junge gav Tegning. Det er tækket
med 62 Skpd. Kobber og kostede over 20,000 Rdlr., hvoraf Kong
Frederik den 5te gav de 12,000. Ved Kjøbenhavns Bombardement lede
Kirken og Capellet meget og bleve saa ramponerede, at Menigheden
maatte holde sin Gudstjeneste i Helliggeistes Kirke, indtil Petri Kirke
endelig i Aarene 1815—16 blev sat i Stand igjen og aabnet til
Gudstjeneste 5te Søndag efter Trinitatis 1816. Kirken er en Korskirke,
udvidet under Christian den 5te, sandsynligviis imod Nord, da den fra
Nord til Syd har 4 Rækker Hvælvinger, der bæres af fritstaaende Piller.
Altertavlen er, ligesom Prædikestol, Orgel og Døbefont, ny efter
Ødelæggelsen 1807, med Maleri af Prof. Lund: Christi Opstandelse.
I Choret hænge 2 gode Malerier: Jesus i Gethsemane og Jesu
Himmelfart, malede af Krock. To store Gravcapeller ere tilbyggede Kirken,
det gamle og det ny; de ere restaurerede efter Branden 1728, hvorom
2 Marmortavler med Indskrift give Oplysning; de ere nu indmurede
heelt nede ved Jorden paa hver Side af Indgangen, siden man for
omtrent 12 Aar siden afbrød de smukke Frontespicer, hvor de havde en
passende Plads. Mange berømte og i forskjellige Henseender
fortjente Mænd hvile her; vi anføre: Christopher Gadel, Christian
Siegfried v. Plessen og hans Søn Carl Adolph v. Plessen, Johan
Sigismund Schulin, Henrik Stampe, Henrik Hjelmstjerne; Erik Pontoppidan
(i »Urtegaarden,« hvor ogsaa Biskop Fredr. Münter hviler). Endelig
Forsatterinden Charlotte Dorothea Biehl.
Flere af Monumenterne ere af Prof. Wiedewelt.
Kirkegaard omkring Kirken; Assistents-Kirkegaard udenfor Nørre-Port.
Menigheden bestaaer af de tydsktalende Indvaanere i det egentlige
Kjøbenhavn uden Hensyn til deres Bopæl i Byen.
Vor Frelsers Kirke. Det ny anlagte Christianshavns Indvaanere
søgte i Begyndelsen Holmens Kirke, indtil Kong Christian den 4de i
Aarene 1639—40 foreløbig lod opføre et tarveligt Guds Huus, en
simpel Trækirke, som stod noget sønden for den nuværende Kirke, paa
Hjørnet af St. Annægade og Prindsensgade, hvor nu Eiendommen
»Rolighed« ligger. Denne Kirke benyttedes i 56 Aar, til den nye
Kirkes Indvielse 1696, og blev saa 12 Aar efter solgt for 462 Rdlr.
Til den nuværende Frelsers Kirke lagde Kong Christian den 5te
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
