Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Portalets Frontespice: Johannes den Døber prædiker i Ørkenen (i
Terracotta). Indenfor Søilerne: Jesu Indtog i Jerusalem
(Gibs-Basrelief). Inde i Kirken: Christus og de 12 Apostle (i Marmor); Døbefonten
(i Marmor); Vandringen til Golgatha (Gibs-Basrelief); Daabens og
Nadverens Sacramente, Basreliefs i Marmor, ligesom:
Barmhjertigheden og Skytsengelen, anbragte ved de 2 Fattigblokke.
I Kirken skulle Statuer af Luther og Melanchton anbringes og
udenfor samme ved Siderne af Portalet: Moses og David, colossale
Statuer i Bronce, udførte af Bissen og Jerichau.
I Sidegangene findes 2 Monumenter over Biskop Fredr. Münter
og Prof. Jens Møller, udførte af Prof. Freund, saavelsom et Portrait
af Kirkens Bygmester af Professsor Jensen. Aldeles Intet fra den
gamle Kirke.
Kirken har et fortræffeligt Orgel.
Den forrige Kirkegaard omkring Kirken er nu bleven brolagt;
Assistents-Kirkegaard udenfor Nørre-Port.
Sognet begrændses af Gammeltorv, Klædeboderne, Skindergade,
Store- og Lille-Kjøbmagergade, Kultorv, Rosengaarden, Nørre-Vold,
Vester-Vold, Frederiksholms Canal og Raadhnusstræde, samt indbefatter
en Deel af Udenbyes-Klædebo Qv., paa venstre Side fra Nørre-Port.
Helliggeistes Kirke. Munkene af den Helligaands Orden gave sig
især af med at pleie Syge og Fattige, og deres Klostre gjorde Tjeneste
som Hospitaler, hvorfor de ogsaa i Almindelighed anlagdes i Byerne.
I Kjøbenhavn indrettedes allerede i det 13de Aarhundrede et saadant
Helligaands-Hospital (»Helliggjæsthus«) eller Duebrødre-Hospital (eftersom
Ordenen førte Duen, den Helligaands Sindbillede, i sit Vaaben); Konger
og fyrstelige Personer berigede det, og under Christian den 1ste blev
Kirken opført 1469, en stor, men som det synes taarnløs Bygning,
ligesom han ogsaa, til Bedste for de Fattige, indskrænkede Munkenes Antal.
1530 forordnede Frederik den 1ste, at Klosteret skulde alene være Hospital,
og at St. Jørgens og St. Gjertruds Hospitalers Renter eller
Indkomster skulde tillægges dette almindelige Hospital. Efter Reformationen
blev Hospitalets Kirke gjort til Sognekirke, tildeels istedenfor den
nedbrudte St. Clemens Kirke i Kattesund. Aarstallet 1538 paa Chorets
nordre Væg vidner om de i den Anledning foretagne Istandsættelser og
Forandringer. Efterhaanden modtog Kirken flere Forbedringer; i Aarene
1582—83 erholdt den paa Rigens Hofmester Christopher Walkendorfs,
samt Sognefolkets Bekostning sit nuværende Taarn, der 1594 blev
prydet med et smukt Spir, og fik 1643 af Christian den 4de et
Sangværk af 19 Klokker, som hver hele og halve Time spillede et
Psalmevers. I Aaret 1650 kjøbte Kirken den Bygning af det gamle Kloster,
derfra den vestre Ende af Kirken strækker sig imod Nord; her havde
Munkene i den katholske Tid havt deres Refectorium eller Spisesal, og
fra 1539 til 1605 stod Universitets-Bibliotheket her. Nu blev dette
Klosterhuus, den 3die August 1651, indviet til et Begravelsescapel,
som det endnu er. Ogsaa denne Kirke brændte 1728, og hedder det,
at Sangværket var af Organisten blevet stillet saaledes, at det, medens
Luerne omspændte Kirken og Taarnet, spillede den Psalme: »Vreden
din afvend, Herre Gud, af Naade.« Kirken blev dog snart istandsat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
