- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Første Bind:I /
14

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

toriet, Rappertmager-Værksted, samt Søtøimesterens
Contoirer og Sø-Artilleriskolen. Paa Christiansholm findes
endvidere en Mastekran, der jevnlig benyttes af Handelsskibe.

Stadens Befæstning dannes af en vidtløftig Jordvold, der med i
Alt 25 Bastioner indeslutter Kjøbenhavns og Christianshavns
Fæstning, omgiven af en Fæstningsgrav samt flere mindre Udenværker paa
det udenfor liggende Glacis Volden er, som en Følge af Byens
Udvidelse paa forskjellige Kanter, især fra Begyndelsen indtil den sidste
Halvdeel af det 17de Aarhundrede bleven betydeligt forøget og forbedret,
og er forøvrigt ved Havnen, der gaaer igjennem Byen, deelt i to
sammenhængende Voldlinier. Kjøbenhavns Vold mod Sjællandssiden
bestaaer af 13 Bastioner fra Ryssensteens Bastion ved Kallebodstrand
til Grønlands Bastion ved Øster-Port paa Byens Nordside; og
Christianshavns Vold mod Amagersiden har 12 Bastioner fra Kallebod-
Bastion ved Kallebodstrand til Bastionen Qvintus ved Sundet. Paa
begge Sider af Kallebodstrand ved det søndre Indløb til Havnen ere
opførte to murede Udenværker, Ryssensteens og Kallebod-Kikro eller
Kikkurv (i daglig Tale forvansket til »Kjøkkenkurv«); ligesom der ved
Havnens nordre Indløb fra Sundet er anlagt et muret Udenværk ved
Toldboden ligeoverfor Batteriet Sextus paa Nyholms Nordpunkt ved
Sundet. Nord for Byen imellem Kjøbenhavns Vold og Sundet er Castellet
Frederikshavn anlagt som en særskilt Fæstning, der i Forbindelse
med Søbatteriet Trekroner danner et fast Værn for den ydre
Havn. Castellet, som indeholder foruden Kirken, Commandantbolig og
nogle Magasinbygninger, 6 sammenhængende Rækker af lave Kaserne-
bygninger for Garnisonens Mandskab, er omgivet af en Jordvold med
5 Bastioner samt Fæstningsgrav, og har mod Landsiden desuden en
bedækket Vei med en Grav, der ved en smal Esplanade adskilles fra
Byen, og paa Nordsiden omgives af et Glacis med Udenværker; mod
Søsiden gaaer ogsaa en lav Yder-Vold, »Lange-Linie« kaldet, langs med
Sundet. Fra Castellet føre to Porte ud igjennem Volden, hvoraf den ene,
Sjællandsporten; vender mod Esplanaden ind til Byen, og den anden,
Norgesporten, mod Nord ud til Landet; ad »Lange-Linie,« som fra
Esplanaden gaaer Udenom Castellet nd til Landet, er Veien ikke aaben
for enhver Færdsel. Castellets Volde ere, ligesom Byens Volde,
beplantede med Linde- og Kastanie-Træer, der danne behagelige Spadseregange,
hvorfra man har en viid Udsigt, deels over Sundet med Sverrigs Kyst
i Baggrunden, deels over den nærmeste Omegn.

Stadens Udenbyes Grund udenfor Voldene og Fæstnings-Glaciet
indbefatter fire Forstæder, som danne Veien ud fra de fire Hovedporte,
hvortil efterhaanden adskillige mindre Tvær-Veie eller Side-Gader have
sluttet sig, og benævnes Broerne. Den hele udenbyes Grund (baade paa
Sjælland og Amager) er af mere end dobbelt saa stort Omfang som
den egentlige Stad tilligemed sine Fæstningsværker, og indeholder et
Areal af 2634 Tdr. Land, hvoraf Vester-Bro udgjør 426 Tdr., Nørre-
og Østerbro tilsammen 1955 Tdr. og Amager-Bro 253 Tdr. Land.
Indenfor de tre Forstæders Omraade paa Sjælland ligger imidlertid
en c. 4700 Alen lang og c. 300 Alen bred Ferskvandssø, afdeelt ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:08:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-2/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free