- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Første Bind:I /
9

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ninger og forbunden smed tolv tilstødende Gader. Førend Byens
Udvidelse paa denne Kant var den som en udenfor den gamle Øster-Port
beliggende Strækning under Navn af Hallandsaas en Markedsplads for
hallandske og skaanske Søfarende. Kong Christian den 5tes Rytter-Statue
(støbt i dobbelt Legemsstørrelse i Bly) er siden Aaret 1688 opstillet i dens
Midte. Statuen, som i lang Tid var omgivet af tre Rader Træer, der
borttoges i Aaret 1747, vil nu igjen blive indhegnet med Plantninger.
Frederikspladsen eller Amalienborg er omgiven af fire
symmetrisk byggede, kongelige Palaier, og er siden Aaret 1771 prydet med
en i Bronce støbt smagfuld Rytter-Statue af Kong Frederik den 5te, under
hvem den omliggende Deel af Byen væsentligst blev bebygget. St. Annæ
Plads (hvor fordum et St. Annæ Kapel laae) blev i Aaret 1850
planeret og i Midten beplantet med en Allee, som fører fra
Bredgaden ud til Havnen. Gammeltorv, som er det ældste i Byen,
er siden Ildebranden forbunden med Nytorv til een Plads, som næst
Kongens Nytorv er den største og smukkeste, hvortil otte Gader føre.
Her er Stadens Hoved-Axeltorv, hvor Landboerne forhandle alle Slags
Korn- og Fedevarer. Paa Gammeltorv findes et i 1609 indrettet
Vandspring, omgivet med et Jerngitterværk; paa Nytorv ligger
Raad- og Domhuset. Halmtorvet, tæt indenfor Vester-Port, er
Markedsplads for Handelen med Hø og Halm. Kultorvet, i
Nærheden af Nørre-Port, er Markedsplads for Handelen med Kul, Tørv og
Brænde. Graabrødretorv (hvor fordum et Graabrødre-Kloster laae)
er nu et Torv med 16 Slagterboutikker (paa denne Plads stod fra 1663
til 1841 en Skamstøtte for Corfits Ulfeld, hvis Gaard tidligere laae
her). Høibroplads, som indtil Branden 1795 optoges af et Par
smalle Stræder med Bygninger, er nu næsten forenet med Amagertorv,
hvor Hoved-Udsalgsstedet er af Have- og Grøiitsager. Slotspladsen
ligger paa Slotsholmen foran Christiansborg-Slot, i hvis Nærhed
Ministerialbygningerne og Børsen ere beliggende. Nicolaiplads, anlagt
paa den sløifede Grund af Nicolaikirke, hvis smukke Taarn endnu pryder
Pladsen. Her er anbragt 78 Slagterboutikker og 16 Grøntboder.

I Staden findes et Antal af 210 brolagte Gader og
Stræder, hvoraf 23 paa Christianshavn og 22 i Nyboder. Medens
den ældre og indre Deel af Byen endnu har flere krumme og smalle
Gader, bestaaer derimod den nyere og nordlige Deel af lige og brede
Gader. Grændsen mellem disse Dele af Byen dannes af
Gothersgaden, der fra Volden til Store-Kongensgade er 1240 Alen lang,
og med den i lige Flugt derfra løbende Strækning over Kongens
Nytorv, som er 265 Alen, samt med Nyhavns Byens Side, som er 695
Alen lang, i Alt udgjør fra Volden til Nyhavns Hoved en fortløbende
Gade af 2200 Alens Længde; i Byens nordlige Deel gaaer
Norgesgaden (eller Bredgaden) i en lige Linie af 1300 Alens Længde fra
Kongens Nytorv nd til Esplanaden ved Castellet. Paa
Christianshavn ere alle Gaderne anlagte i lige Retninger og have en ikke
ubetydelig Brede. I Nyboder ere Gaderne, der skifte Navne for hver
Overskæring af Tvergader, ligeledes meget brede og lige.

Antallet af Bygningerne i Staden indenfor Voldene er i de sidste
femten Aar steget ikke ubetydeligt, idet de fleste ubebyggede Pladser,
som tildeels siden Bombardementet 1807 henlaae ubenyttede, efterhaanden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:08:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-2/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free