Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—40—
græsk Tempel og en christelig Basilika« — været heldigere, navnlig
efterat den har optaget Thorvaldsens Mesterværker; det bliver af Alle
indrømmet, at det første Indtryk, som Beskueren modtager, er et mægtigt
og opløftende, medens det dog derhos ogsaa fremhæves, at dette
høie mægtige Rum med fine imponerende Billedstottertil en vis Grad
fornægter vort Begreb om en christelig Kirkes Charakteer-M
Alt forinden det paalagdes Hansen at restituere Hovedstadens første
Kirke, var det ham overdraget at opbygge et ganske nyt Naad- og Dom-
huus (l. S. 40, Afbildning paa Kjøbenhavns Byplan lll.), istedetfor
det i Jldebranden 1795 ødelagte. Den 28de September 1805 blev
Grundstenen lagt hertil, og 10 Aar efter stod Bygningen færdig med
en imponerende Entree-Colonnade af 6 joniske Søiler, der vækker «en
Forventning om· det bagved denne liggende Rum, hvori man fuldkom-
men skuffes med Hensyn saavel til Størrelse som til hensigtsmæssig
Anordning’k’k). Den hosliggende Fængselsbygning bærer i sit Ydre et
Udtryk af Alvor og massiv Styrke, der vel synes at passe til dens Be-
stemmelse.
Havde Hansen været mindre heldig i at give sin Kirkebygning den
til den religiøse Stemning svarende Charakteer, havde han i sit
Raadhuus offret altfor meget af det praktiske Formaal og i det Hele
’) ,,Dei er ikke den kirkelige Stiil, der ligefra Middelalderens gigantiste Caihe-
draler og deres med den høieste Forvovenhed og Sikkerhed opmurede gothisk
Taarnspiir indtil vore ligesaa beskedne som eiendommeligt-naiionale Landsby-
kirker har gjort os fortrolige med en Bygningsmaade, ved hvilken vi hverken
spørge, hvorfra den er udgaaet, eller hvilken Tidsalder den tilhører; thi vi
føle os sra Barndommen af hjemme i dens Værk.« Molbech S. 8:3; jfr. ,,Die
Architectur und ihr Verhältniß zur heutigen Malerei und Skulptur« von
H. Hübsch—
M) Det er meget naturligt, at Molbech S. 78 til Bestrivelsen af denne Bygning
knytter den Bemærkning: ,,Man vil her og oftere i de Hansenske Værker komme
til klar Overbeviisning om, at enhver Bygning, i hvis hele Construction man
vil gjennemføre en for vore Tidsforhold fremmed Stiil, meer eller mindre
vil komme til at lide Under væsentlige og uundgaaelige Mangler; at opssre
en offentlig Bygning, hvis Hovedformaal, eller hvis herskende Jdee maa fore-
komme os at være den, at tilfredsstille Arehitektens individuelle
Tilbøielighed og Smag, kan ikke være nok for at opfylde Alt, hvad vi
fordre af en Bpgmester. — J nærværende Tilfælde, ligesom i Frue Kirkes
Forside og Peristpl, fremtræder Kunstnerens Hensigt, at ville reproducere en
reen antik Stiil i enkelte grandieuse Partier, som i og for sig selv vil kunne
indtage og nære den architektoniske Svnslpst og Skjønhedssands, men som
hverken kunne gjennemføres i fuldstændig Heelhed, eller indgaae en harmonisk
Forbindelse med Folkets ubevidste Smag og Følelse, der vil, at en Bognings
ydre og indre Charakteer fremfor Alt maa svare til dens Bestemmelse og
til en aandelig Harmoni.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
