Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—36 —·
Det Thottfke Palais (tidligere tilhørende Greverne af Danneskiold-
Samsø) ligeledes afbildet paa Plan lsl., bærer Præg af en Overgangs-
stiil mellem den italienske Renaissance og Rococoen. Da Alt til den Tid
eoneentrerede sig i Hovedstaden og omkring Hoffet, var det kun enkelt-
viis at der paa Landet opstod Herregaarde i denne Stiil. Derhen
høre dog Ledreborg (l. S. 184, 1 Pl.) og Lerchenborg (l. S. 2ö9,
1 Pl.). Den Lichteubergske Gaard i Horsens (afbildet paa Byens
Plan) giver Exempel paa en Adelsgaard fra den Tid i en Provindsby.
Der kunde foruden disse fremstilles en heel Række af adelige Hoteller
og andre udmærkede Huusbygninger fra Christian den Sjettes og Frederik
den Femtes Tid, som mere eller mindre dele Fortrin og Mangler ved
denne Periodes herskende Bygningssmag. Sammentagnedanne de med
Christian den Sjettes grandipse og med yppig Pragt udstyrede Christians-
borg og samme Konges ikke mindre pragtfulde Hirschholm en architec-
tonisk Periode, der egentlig er den sidste, som fremtræder
i Danmark med en afgiort og bestemt Charakteer.
J det Tidsrum af noget over to Aarhundreder, i hvilket Renais-
sancen først kun sporviis viste sig, derefter fremtraadte som herskende
Stiil, paatrykt en enkelt Mands Eiendommelighed, pludselig gik over
til en heel ny Genre, der i Slutningen af Perioden antog en ydre
Forziringsmaade, som truede med at blive det Hovedsagelige, havde
for borgerlige Bygninger, tildeels vel ogsaa for Herregaarde, giort sig
en egen Stiil gjældende ved Anvendelsen af Vindingsvcerk Denne
Stiil, som man med et moderne Navn har kaldet Consolstiil, havde sine
Forbilleder i Nordtydskland,» fornemmelig i Harzegnen. Det Eiendomme-
ligste ved Stilen er, hvad man ogsaa har søgt at udtrykke i det nys-
opfundne Navn, at de enkelte Stokværk ikke ere anbragte lodrette over
hverandre, men at ethvert øvre springer frem over det nedre. Paa
de fremspringende Bjælkehoveder, over Portene og Dyrene samt flere
Steder anbragtes Snitværk. Eiendommelig for den Tids Kjøbstad-
iDanmark, der hverken sattedes Evne, Sands eller Smag for Opforelsen
af private Huusbpgninger, som i architectonisk Betydning og Værdighed, og i
en til Bygningens hele Charakteer svarende sioratet Stiil endnu i vore Dage
prise Bpgmesterens Konsi. Hans Navn er maaskee for længe siden glemtz
men saalænge hans Værk faaer Lov at staae urørt, Vil det vidne om hans
rigtige Blik for det Ædle og Passende i en Palaisbpgning, uden at lade
sig sorvilde as Tidens Svaghed eller Unaturlighed. Man vil endnu den Dag
i Dag kunne gaae lige fra det nye Christiansborg til det henved 100 Aar
gamle Schimmelmanske Hotel, uden i dette at savne noget i den mindre og
mindre pragtfulde Bygnings Charakteer og Anordning, og uden at stødes ved
en os nu ganske fremmed Stiil i Architectnren«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
