Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—29—
Renaissancens Indvirkninger. Jmod Slutningen af sin Regjering byg-
gede Kongen af hngne Steen det stolte Kronborgss (l. S. 73, Spl.
S. 48, 2 Pl.), under en stedse stigende Indflydelse af Datidens Smag,
saavel iTaarn- som i Gavlformer. Det er ved denne Tid og med
saadanne Forbilleder at Jørgen Rosenkrands opførte Nosenholm (ll.
S. 565, 1 Pl.) og Skafspgaard (ll. S. 516), Mette Rosenkrands
Balle (l. S. 417, 1 Pl.), Eiler Grubbe Lystrup (l. S. 440, 1 Pl.),
Eske Brok Gammel Estrup (ll. S. 502, 1 Pl.), Thomas Fasti Kat-
holm (ll. S. 437, 1 Pl.), Ludvig Munk Norlnnd (ll. S- 255- 1Pl—),
Jngeborg Skeel Voergaard (ll. S. 56, 1 Pl.), Christen Skeel Ulstruv
(ll. S. 377, 1 Pl.), Knnd Brahe Engelsholm (ll. S. 897, 1 Pl.)
og Henrik Lykke Kokkedal (ll. S. 89, 1 Pl.). Af disse anseelige og forholds-
viis charakteristiske Gaardeindeholde Bilagene til nærværende Skrift
Afbildninger, medens foruden disse et endnu større Antal Herregaarde
fra denne Tid findes afbildede efter F. Richard’s Tegninger i det først
af Professor T. Becker og senere af Cand. mag. C. E. Secher ud-
givne fortjenftfulde Skrift »Prospecter af danske Herregaarde.« Det
staaer til at antage, at det ogsaa er omtrent i det 16de Aarhundredes
sidste Decenninm, at Enkedronning Sophia af Mecklenborg lod ombygge
Nykjobing Slot (l. S. d76, 1 Pl.). Om den ældre Deel af
Jcegerspriis Slot, dengang Abrahamstrup (l. S. 124) skal henforcs
til denne Periode eller til den foregaaende er vistnok tvivlsomt.
Det var dog først Frederik den Andens og Dronning Sophias livs-
kraftige og ridderligeSøn, Kong Christian den Fjerde, hvem en gavmild
Natur havde skjænket Sands ogsaa for architectonisk Skjønhed, at det
blev givet ikke alene at gjennemføre en bestemtere Form for de talrige
Bygninger, han med praktisk Sands og ofte under egen Ledelse opførte,
men ogsaa at lade denne Form blive optaget saavel af Landets pragt-
elskende Adel, som af dens formuende Borgerstand. Man har kaldet
denne Stiil efter de benyttede Forbilleder den nederlandskeNenaissance").
dpl) »Paa en Odde, der skyder ud i Øresund, kom Kronborg til at staae som
Sundets Vogter istedetfor det gamle brostfaldne Krogen. Et uhyre Klippe-
stykke paa Lappen blev ifølge et Vccddemaal af Kongen med nogle Adelsmcend,
hvori han var den vindende Part, slæbt afsted ligeud til Pynten og tjente
til at bryde Bølgerne og styrke Grunden. Og nu steeg Slottet med sine
høie Taarne og Tinder og den inderste kassematterede Vold ligesom frem af
Havet, et Sindbillede paa Danmarks Høihed, en stolt og mægtig Borg i den
yndigste Egn, vidt synlig for de Søfarende, der beseile Kattegat og Oresund.«
(,,Danmark under Adelsvaelden« S. 113).
M) Kaldes ogsaa med Hensyn til det Meget. der var bibeholdt af Gothikem den
gothiske Renaissance.
— «4-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
