Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—22·—
holm Viser dog Bygningen i en i flere Henseender forandret Form
(l. S. 361); ligeledes gjengive Skildringerne af Vrahctrolleborg,
tidligere Holmekloster (l. S. 753), og af Dronninglund, tidligere
Hundslund Kloster (ll. S. 61), kun saare lidet af de gamle Kloster-
bygninger. Paa forskjellige Vyplaner findes endvidere mindre Afbild-
ninger af Klosterbygttinger: Sorg Klostcr ester Resen paa Sorø By-
plan (l. S. 289), Maribo Kloster efter Resen paa Maribo Bhplan
(l. S. 795), samt endvidere Helligaands Klofter i Aalborg, nu
Hospital (ll. S. 168), Frue Kloster i Randers, (l. S. 407), Sorte-
brodre-Kloster i Ribe, nu Hospital (ll. S. 926), hvilke ere afbildede
paa Planerne over de nævnte tre Byer.
Paa hosstaaende Blad er givet en Afbildning af en Abbedstol fra
Esrom Klofter. Hensigten hermed er exempelviis at vise Datidens An-
vendelse af Spidsbuen og den dermed forenede Verticalisme paa For-
ziringer i Træsnit.
Antallet af Slotte og Borge var ved den forrige Periodes Udgang
vistnok ikke stort, men deres Mængde voxede under den paafølgende
urolige Tilstand indtil Dronning Margretes Tid i en saadan Grad,
at de ulykkelige Bønder, der maatte afgive Arbeide til disse Anlæg, der-
ved sørtes end dybere ind iElendighed, ja endogsaa bevægedes til Op-
rørk). Den fornemste Kongeborg var vistnok Vordingborg (l.S-400,
1 Pl., afbildet paa Vordingborg Byplan). Gaasetaarnet og den Deel af
Ringmuren, der ligger ud mod Søen, skriver sig fra Valdemar Atter-
dag, medens en Deel af den østlige Ringmuur, maa antages at skrive sig
fra en fjernere Tid. Samtidig med at Vordingborg var de danske Kongers
fornemste Borg, havde de mægtige Erkebisper af Lund et anseeligt og stærkt
Fæste i det af Jacob Erlandsen opførte Hammershuus M) (l. S. 542-
2 Planer). Det mindre Slot Gurre eller Gurrehuus (l. S. 80, 1 Pl.), som
Valdemar Atterdag opførte, havde, efter hvad man af Ruinerne kan slutte,
et stort fiirkantet«Midttaarn, hvilket igjen omgaves af Mure, der sor-
bandt 4 mindre fiirkantede Hjørnetaarne. — J Midten af den søndre
Muur, ligesom og paa den nordre Muur, viser sig Spor af Port-
sle) J Valdemar Atterdags Historie siger saaledes Arrild Hvitfeldt, S. 519: »De
Juder ogsaa seindes, at hand med Tyranie regerede offuer de Sielandsfay
oc at mange as dennem under Steen oc Kalck oc saadan Borde forsniactides,
oc finge intet igjen, vilde heller do end see saadan Forsmcedelse paa dens Folck«.
M) Brunius anfører i sit nyeste foranciterede Skrift om Bornholm (S. 96 ff.,)
saa Vægtige Grunde for at Opforellen af Hammershuus maa henfores til
Jacob Erlandsen, at man ikke tør drage saadant længere i Tvivl. Om Slot-
tets Ruiner, saaledes som de fandtes i 1857, see Brunius S. l77—84.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
