Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—16—
tekturen, Spidsbuesiilem ogsaa kaldet den g othiske Stiilk), og det
navnlig i Modsætning til den romanske Stiil, gjorde det muligt at gjore
Hvælvingerne høiere; man stræber bestandig at give Bygningen et lettere
Udseende; mægtige Piller, der som oftest forenes som Bundter af smaa
Søiler, fortsættes i Krydshvælvingernes Linier; Murens Masse for-
svinder mere og mere; høie og brede Vinduer træde, og deti større
Antal, istedetfor de smaa rundbuede; spidsoplobende Hvælvinger blive en
væsentlig Deel as Bygningsformen ditii«). Den ældre Anordning as
Kirken vedbliver dog i sine Hovedpuncter at beholde fin Anvendelse,
ei heller træde de spidse Buer pludselig i udeeltBrugz en Overgangsstiil
med mindre spidse Buer, med vexlende runde og spidse Former-, findes
overalt, ogsaa her i Danmark. Spidsbuestilen, der i Mellem-Enropa
fremtræder med en stor Rigdom af Forziringer, med colossale Taarn-
bygninger, som oplobe i rigt prydede Spiir, med ziirligt udskaarne
Vinduer og talrige andre Udsmykninger, viser sig hos os kun i simplere
Former og sammenligningsviis i ringere Forhold end Rnndbnestilen.
Ogsaa de rigt udarbeidede Gavlformer, der især i Tydskland fandt megen
Anvendelse, saavel paa Kirker som paa Klostre og reent verdslige Byg-
ningerMW manglede næsten ganske her i Danmark, sjelden kom man
sc) En anseet dansk Forfatter kalder denne Bygningsmaade den tydske Stiil
cen Benævnelse, han dog senere igjen synes at have srafaldet), og angiver
dens Hovedopgave at være, saaledes at bedække Rum af en betydelig
Udstrækning i alle Retninger-, at det indvendigt blev saa frit og til-
gjængeligt som muligt for Lyset og ndvendigt ikke rodede Midlerne (Frederiks-
borg Slot af N. H. i Dansk Ugeskrift l. S. 160—61). Jfr. St. Knuds
Kirke betragtet som et Monument i Spidsbuestiil af N. Hoyen iCantor
Mummes Besirivelse af St. Knuds Kirke.
M) J Spidsbnestilens Bygninger oplosies den strenge Muuromslutning, som efter
alle tidligere Stiilarter i Bygningskonsten omgav det indre Rum. Istedetfor
Muur ordnede sig et Antal enkeltstaaendePiller, der, kun tildeels forenede ved
tynde Fyldinger, afgav Namme for store Vinduer. Samme System anvendtes
paa det indre Rums Overhvaelvingz ogsaa her lagdes tynde Kapper ind
mellem kraftige Ribbeic »J denne Stræben efter at opløse Masserne, at for-
andre Bygningens Eenhed til en Mængde fri og selvstændige Enkeltled, at
fornægte Horizontalismen, denne Architeeturens ufravigelige Grundbetingelse,
og fortrænge samme ved en til Yderlighed dreven Vertiealismus, ja, ligesom
til Trods mod Naturlovene, ved en til den yderste Spids dreven Caleul at
fremtrylle et som ved et Under opstigende Bygningsvcerk — i hele denne ube-
grændsede Aandeliggiorelse af Materien kommer Middelalderens naturfjendfke
Spiritualismus til architeetonisk Fremtræden« (»Gesehichte der Architeetur« von
Dr. W. Lübke, S. 378). Man seer let, at disse Linier betegne et Standpunet
af Gothiken, hvortil vore Kirkebygninger ingensinde have hævet sig.
MIk) See Essenvein «Norddeutschlands Backsteinbau im Mittelalter.« Skriftet, der
er ledsaget af Tegninger, findesidenkjøbenhavnskeJndustrisorenings Bibliothek-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
