Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—225——
pleien undergik i det 13de, 14de og 15de Aarhundrede. Geistlighedens
tiltagende Magt skaffede først dens Medlemmer personlig Uafhængighed
fra den verdslige Jurisdiction, som senere gik over paa dens Besiddelser,
af hvilke Birker dannedes med et eget Rettergangs-Thing. Ligeledes
oprettedes kongelige Birker paa Kronens Gods, og ved Salg, Mage-
skifte eller Panteforlehning af kongelige Birker, samt ved kongelige
Benaadninger, opstod igjen adelige Birker, der vedblev at bestaae indtil
de seneste Tider. (Jfr. iøvrigt Dr. G. L. Baden, Birkerettigheden
i sin»Grund, Fremgang og Følger, i »Ashandlinger i Fædrelandets
Kulturhistorie,« 2det Bind, Kbhvn. 1821).
Uddannelsen af Lehnsvcesenet i 13de Aarhundrede og Lehnsadelens
Overgang i 14de Aarhundrede til Arveadel bragte ved de givne For-
lehninger enstor Deel af Kronens Gods i Adelens Besiddelse eller
Besthrelse og bidrog derved ogsaa til at svække Herredsthingenes rets-
lige Betydning. Efterhaanden erholdt Adelen ved sin stigende Ind-
flydelse Bestyrelsen afRetspleien og den indre Forvaltning iOmkredsen
af de Godser, som vare den overladte, og de tidligere i hvert Herred
ansatte kongelige Fogder gik over til at blive Lehnsmcend paa et konge-
geligt Slot, hvorunder et eller flere Herreder henlagdes i alle admini-
strative Forhold, medens Herredsfogden nu kun var Lehnsmandens
private Fuldmægtig. Landet deeltes saaledes i et Antal Lehn (hvoraf
der i det 14de Aarhundrede skal have bestaaet c. 80), der vel vare
Lehnsmcendene overladte paa forskjellige Betingelser, men i det Hele
dannede de egentlige Overovrighedsdistrikter, der vedligeholdt sig lige
indtil Souverainitetens Tid.
Efter Enevoldsmagtens Indførelse ophørte Lehnsindretningen, og
ved en kongl. Ordre til Skatkamret af 19de Februar 1662 befaledes
at bruge i Expeditionerne herefter Amter istedetfor Lehn, ligesom
Lehnsmcendene skulde kaldes Befalingsmcend (Amtmcend); tillige bleve
særegne Amtstuer oprettede for Jndtcegternes Oppeborsel og Regn-
skabs Aflceggelse, hvis Embedsmaend benævnedes Amtsskrivere, senere
Amtsforvaltere (jfr. Kofod-Anchers Lehnsret i »Samlede Skrifter,«
3die Bind, S. 401). Af de da bestaaende 52 Lehn dannedes derefter
49 Amter, hvis Antal egentlig vedblev uforandret, skjøndt efterhaanden
flere lagdes sammen under een Amtmand, saa at der tilsidst kun fandtes
25 Amtmandsskaber. Da imidlertid ofte enkelte Dele af Amterne laae
spredte imellem hinanden og Omfanget og Udstrækningen af Amt-
mandsskaberne saaledes var meget uhensigtsmcessig, indførtes ved kgl.
Nesol. af 4de Septbr. 1793 og Rentekammer-Plakat af 21de Juni
1794 en nh Amtsinddeling i 18 Amter, med i det Hele taget nogen-
lunde vel arronderede Grændser, hvori der senere foretoges nogle mindre
15
gør-
TZEZNMILH DWWHMOS -
s -;- -—-. -———-— —
«"·’««-; ss
Y.
i
sk
3: !
tll l
«
ti’
Liv
l
:sl
se;
".-i
l tj) ’
Sk- —
— -HZW· —.
—- Fct·»c«———t ’
Det-«
;.-«. sex-;
Wksszx
.3»-x——-MT «
OHT III-· :
)
Ui;
k-
’i
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
