Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—215———
Om Sognefogdernes Lønning see Lov af 4de Marts 1857.
Sognefogden er hyppig tillige Lægdsmand, ligesom Lægdsind-
delingen i Reglen falder sammen med Sognet, men ligesom enkelte
meget store Sogne ere deelte i flere Sognefogeddistricter, saaledes er
stundom et Sogn deelt i flere Lægder, og stundom to Sogne forenede
til eet Lægd, som oftest uden at dette synes at hidrøre fra Sognenes
Størrelse, men snarere fra ældre Godssorhold. Efter Lægderne føres
Rullerne over det værnepligtige Mandskab, og Lægdsmanden udstæder
Følgesedler iil Flytninger samt varetager, under Herredsfogdens Tilsyn
som Lægdsforstander, de øvrige Forskrifter vedkommende Udstrivningen·
Oldermændene i Landsbyerne ere aarlig vexlende Formænd for
Bylaugene, og det paaligger dem navnlig at paasee Landsbygadernes
Reenligholdelse (Sneekastningsregl. 20de Decbr. 1799 § 9, Frd 31te
Januar 1794 § 4, Frd. 1ste Decbr. 1793 § 87).
7. Kjobstoederne.
De fleste as Kongerigets Kjøbstæder skylde deres Oprindelse enten
den.Havn, hvorved de ligge, og hvilken hyppig er anlagt paa det
inderste Punkt i en Fjord, hvor Skibsfarten fra Søen ophører og Op-
landets Producter ansamle sig, eller til Nærheden af et ældre større
Kloster eller en kongelig Borg. Den Handel og Haandværksdrist, som her
udviklede sig, og som sremmedes ved den lettere Retspleie, hvilken det
særlige Bything afgav, ved det engere Samliv og ved tildeels autono-
miske Foranstaltninger til fælles Beskyttelse og Opretholdelse af indre
Orden, beskyttedes senere ved kongelige Privilegier, ligesom Communernes
Velstand ofte forøgedes ved Gaver og andre Benaadninger as Kronen.
Navnlig ved Commerce-Anordningen af 16de April 1681 og Lovens
3—13——23 til 26 blev Handel og Haandværksdrift kun undtagelsesviis
tilladt paa Landet, og Bønderne forpligtede til at føre deres Varer til
Axeltorveti Kjøbstæderne, og ved Frd. 28de Januar 1682 blev al
borgerlig Næring bunden til Kjøbstædernes egentlige Begreb, hvis Grunde
og Pladser undtoges fra Hartkornsbeskatningen og sattes iGrundtaxt,
eftersom de ligge beleilig for Næring og Brug, hvorhos dog efter Frd.
18de Octbr. 1811 § 2 Haandværksdrift, men ei Handel eller Brænde-
viisbrænding, ligeledes er tilladt paa Kjøbstædernes Jorden
Derimod erlægges, som allerede oven anført, Bygningsafgist
af alle. Kjøbstadbygninger, og Provindskjøbstæderne danne en tvungen
Assuranceforening, ligesom Bygningsmaad en i samme, navnlig ved
Frd. 6te April 1832, er underkastet strengere Regler end paa Landet.
Efter Frd· 28de Januar 1682 og L. 3—4——2 er i de mindre Kjøb-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
