Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——l95—
heds Præst end Sognets, men de fornødne Anførsler om kirkelige Hand-
linger (cfr. navnlig Frd. 30te Mai 1828 og Lov 4de Marts 1857 om
Daaben) blive da at gjøre iSognets Kirkebøger og de kirkelige Afgifter,
navnlig Tienden, der at erlægge.
Under Catholicismen var Præsternes Antal større end nu, men
da Coelibatet ophævedes ved Reformationen, bleve til Geistlighedens
bedre Underholdning, navnlig ved de saakaldte Klemmebreve, flere nær-
liggende Landsogne hyppig forenede til eetPrcestekald, saaledes at de
derved overflødige Præstegaarde som oftest bevaredes som Annexgaarde,
af hvilke dog atter senere adskillige ere bortsolgte.
Efter Lovens 2—9 skulde Præsterne have Medhjelp ere blandt
Sognemændene til »christelig Skik og Myndighed at erholde,« men da
denne Jnstitution er geraadet i Forfald, er Oprettelsen af Menigheds-
raad ved Cultusministerens Circulaire af 24de Septbr. 1856 henstillet
til velvillig Samvirken af Præsten og Menighederne.
I hvert Herred efter den geistlige Inddeling, der ikke falder ganske
sammen med den verdslige Herredsinddeling og navnlig tillige omfatter
Kjøbstæderne, var efter Loven en Provst, der skulde være Superinten-
dentens Medhjelper og valgtes af denne i Forening med og blandt
Herredets Præster (see Lovens 2——16). Disse Herredsprovster afløstes
senere, navnlig til Fremme af Skolevæsenets forbedrede Indretning, af
Amtsprovster (Frd. af 5te Decbr. 1806), til hvis Lønuing Præste-
tienden af 19,000 Tdr. Hartkorn skulde henlægges, men da Sognegeist-
lighedens Kaar under de lave Kornpriser vare meget forringede, blev
det atter (ved allerh. Resol. af 17de Juli 1822) bestemt, at Amtsprov-
stierne ved indtrædende Vacance skulde nedlægges og for hver 2, 3 eller
4 Herreder beskikkes Districtsprovster, som skulle være ansatte i et af
de bedste og beqvemmest beliggende Præstekald i Districtet og foruden
dettes Jndtægter kun nyde 11,-c«, Td. Byg af hver Kirke i Districtet.
De catholske Bispestole bleve ved Reformationen nedlagte, og deres
betydelige Godser og væsentligste andre Jndtægter inddragne under
Kronen. Derimod beholdt Bispedømmerne, under Navn af Stifter,
· deres gamle Grændser, og i hvert ansattes en Superintendent, der,
efter Lovens 2—17, »ere de rette Bisper iKirkerne,« ligesom de
snart atter erholdt den officielle Benævnelse af Biskop og som Lønning
anvistes enkelte Tiender, hvilke sidste dog senere, med Undtagelse af
Aarhuus Biskops Tiender, ere inddragne under Statens Administration,
og Biskopperne tillagte en Pengeløn.
Forsaavidt de Biskoppen overdragne Forretninger fordre verdslig
Deeltagelse, blev denne efter Reformationen overdragen en kongelig
Lehnsmand i hvert Stift under Benævnelse Stiftslehnsmand, Stiftsbe-
13s«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
