Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"l
.: :
l
t. .
?
i
g··s
·"
s-
—156——
til det leverede Ovantum, eller ogsaa kunde Bønderne contrahere med
en Mand, som drev eller vilde drive Meieri, om daglig at levere ham
en vis Mængde Melk til en bestemt Priis, hvilket siges allerede at være
i Brug i nogle Egne af Aarhnus Amt. J Modsætning hertil ere flere
Beretninger af den Formening, at Fællesmeierier i de fleste Egne her
i Landet vanskelig ville lade sig realisere, fornemmelig af den Grund,
at Bonden ikke kan afsee Synderligt af Melken og Ballen iHuus-
holdningen. » —
Qvægets Fodring er, som allerede antydet, iAlmindelighed
ingenlunde saa god her i Landet, som den burde være, og navnlig
gjelder dette om de frugtbare Egne, hvor Kornavl er Hovedsagen, og
hvor de høie Kornpriser afholder Landmanden fra at give sit Qvæg
Kjærnefoder, medens paa den anden Side Dyrkningen af Fodervcexter
endnu spiller en underordnet Rolle. Det Almindelige bliver saaledes
paa Øerne og i de nordlige og østlige Egne af Jylland at vinterfodre
Qvæget med Hø og Halm, som mange Steder ikke engang bliver skaaret
tilHakkelsez og hvor det skorter paa Hø, eller hvor der holdes et ufor-
holdsmæssig stort Antal Kreaturer, bliver Ovæget som oftest udmagret,
og den bedste Græsningstid gaaer hen, inden det atter kommer til
Kræfter. Kun i Nødstilfælde, naar der kan befrygtes Mangel paa
Melk tilHnusholdningem anvendes lidt Korn, og da gjerne det sletteste.
Dog gjøre de større Meierier samt Melkehandlerne omkring Hovedstaden
en Undtagelse herfra. J sidstnævnte Egn pleier saaledes selv Huus-
manden at give sin Ko Kjærnefoder. I Præstø Amt, hvor Meieri-
væsenet, som bemærket, er i ret god Opkomst blandtBonderne, anvendes
ligeledes af Mange Korn til Ovægfoder. Paa enkelte Steder, t. Ex.
i Frederiksborg Amt, gives ogsaa ituskaarne Kartofler paa Hakkelse.
Paa mange større Gaarde i Sorø Amt, som ikke have meget stor Hø-
bjergning, anvendes forskjellige Slags Roer og enkelte Steder tillige et
Slags stor Grønkaal. Paa Bornholm bestaaer den almindelige Vinter-
fodring hos Bønderne af Byg, Ærtehalm og lidt slet høstet Hø. J
Aalborg og Hjørring Amter er Høbjergningen i« Reglen fortrinlig og
fuldkommen tilstrækkelig, men det er i disse som i flere Egne af Landet
en almindelig Feil at holde for mange Kreaturer· Fra «Aarhuus Amt
anføres som Tegn paa en større Omhu for Ovæget, at dette nu ind-
tages tidligere paa Stald og kommer sildigere paa Græs, men iøvrigt
fodres her som oftest kun med Halm og Hø. J de vestlige Egne af
Jylland er derimod Kjærnefodring: Byg og Havre med HØ eller Halm
og Ho at ansee som det Almindelige baade med Hensyn til Malke- og
Fedeqvæg, og navnlig anvende mange af de større Gaarde Størstedelen
af den indavlede Sæd til deres Studebesætning; men da Kornet
. .-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
