Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—lZU—
5. Om Omsorgen for Saaesæden og Dyrkningen af
hidtil mindre almindelige Sædarter og Handelsplanter
(t. Ex. Raps og Hør.)
Vel er Omsorgen for Saaesæd en endnu ingenlunde faa stor og
i den Grad almindelig her i Landet, som det var at ønske; dog vidne
saagodtfom alle Jndberetninger fra Kongerigets forskjellige Amter om,
at der i den Henseende er gjort ikke ringe Fremskridt i det sidste Decen-
niu1n, idet den stigende Kultur, Jordens høiere Priis og fornemmelig
de strenge Fordringer, som i Udlandet og navnlig paa det engelske
Marked gjøres til Kornet, have havt til Følge, at man ikke blot
anvender mere Flid paa Kornets Rensning og Behandling, men ogsaa
lægger mere Vægt paa en bedre og renere Udsæd. Saaledes frem-
hæves den tiltagende og omhyggeligere Brug af gode Rensemaskiner,
som nu findes i alle Landets Egne, selv hos mange mindre Jordbrugere,
medens Besidderne af de større Gaarde ikke sjelden, endog uden Godt-
gjørelse, udlaane deres ·Maskiner til Dem, som ikke have Evne til at
anskaffe sig saadanne. Ligeledes finde nu hyppigere Jndkjøb Sted af
reent og vægtigt Sædekorn fra Udlandet eller de bedre Egne i Ind-
landets t. Ex. af Provstirug, Chevalierbyg, forskjellige Arter af Hvede
fra England og Skotland. Der vexles oftere Sæd mellem Landmændene
indbyrdes, og en flittigere Fornhelse finder Sted af de Sædarter, som
lettest udarte. I enkelte Beretninger bliver det derhos udhævet, at ikke
Faa ved Forsøg prøve at udfinde den for deres Jord tjenligste Art af
de enkelte Kornsorter, ligesom det heller ikke er usædvanligt, medens
Kornet endnu staaer paa Marken, at udsøge sig de Steder, hvorfra man-·
vil tage sin Saaesæd. Til at vække denne større Interesse for Saae-
sæden have landoekonomiske Selskaber, Landboforeninger og større Land-
mandsforsamlinger virket ikke Lidet paa forskjellig Maade. Jndsigts-
fulde Landmænd have gjort Forsøg i det Større med gode fremmede
Sædarter, som kunde antages at passe for vor Jordbnnd og vore klima-
tiske Forhold, og bestræbt sig for at udbrede disse blandt deres Stands-
fæller. Endvidere have enkelte Handelshuse forstaaet paa den rette
»Maade at forene deres egen Interesse med det Almindeliges, ved af
egen Drift at lade komme fortrinlig Saaesæd fra Udlandet, og opmuntre
. til at anvende denne.
Men om det end heraf er umiskjendeligt, at der nu i det Hele
taget hersker en større Omhu for et fornuftigt Valg og en hensigts-
mæssig Behandling af Saaesæden, saa er det paa den anden Side ikke
mindre tydeligt, at det dog ikke er Tilfældet i samme Grad overalt i
Landet eller blandt alle Klasser as Jordbrugere. Det er i denne som
i saa mange andre Henseender som oftest de større Grundbesiddere, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
