Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—Z7—
Antallet var saaledes overalt forøget fra den første Periode til den
følgende3). At Forholdet i Hovedstaden Kjøbenhavn var saa overveiende
stærkt fremfor andetsteds i Landet stemmer iøvrigt med den fra andre !
Lande hentede Erfaring. Blandt de øvrige Kjøbstæder udvise Kjøbstæderne
i Holsteen det mindst gunstige Forhold, der danner ·en paafalde større II
Forskjel i Modsætning til Landdistricterne eud Tilfældet var for de to »
andre Landsdele. «;z
For Kongerigets Vedkommende var Forholdet i Aarene 1845——1849 I Tj
Gjennemsnit aarlig: 3
i Kjøbenhavn ......... 18,34 « i
i de øvrige Kjobstceder . . . . 12,72 iss
i Landdistricterne ....... 10,47 I«»
i hele Kongeriget ....... 11,47 zlcz
Medens Forholdet saaledes i det Hele omtrent var det samme i Ik)
3) J Stat. Tabv. ældre Række 10de Hefte Indl. S. Xxl er optaget efterfølgende ssss ·.
Betragtninger over den ovenomhandlede Deel as Sædelighedstilstanden: jlzs ;
»Det uheldige Phænomen, at de nægte Borns Antal i Danmark er saa sit s
stort og i Tiltagende, synes tildeels at kunne finde sin Forklaring i vore Love , .
og Indretninger. Straf for simpelt Leiermaal har saaledes ikke fundet Sted 371
siden l2ie Juni 1812, cja man kan gjerne sige siden Udstedelsen af Frdg. as i
23de Mai 1800, da de Leiermaalsboder, som bleve tilbage efter den sidstncevnte «
Forordnings Udstedelse, og som først bleve hævede ved Placat af 12te Juni 2»
1812, i Reglen aftingedes med 324 Skilling), og dette har vistnok meget bidraget k.
til at forøge de nægte Fødslers Antal, fornemmelig vel fordi Straffen ved- t;
ligeholdt Forestillingen om at Losagtighed er en sædelig Uorden og en Synd, »
men dog ogsaa tillige fordi Frygten for Straffen og den Beskæmmelse, som si
fulgte med samme virkede affkrækkende. Dette synes ogsaa at bestyrkes ved at ;·
det heromhandlede Forhold er meget gunstigere i Hertugdommerne, hvor Leiet-
alle de forskjelligeFolketoellinger har forholdsviis havt det mindste Antal nægte
Fødsler. Den særdeles Gunst, som vor Lovgivning viser Paternitetsklager,
bidrager vistnok ogsaa til at fremme Løsagtighed, istedetfor, som Hensigten »
vel er med samme, at kue den. J flere fremmede Stater, navnligen i Frank- sis
rig, Belgien, England, de preussiske Rhinprovindser, og en Deel af Storher- ;
tugdommet Hessen, ere Paternitetsklager enten ganske afskaffede eller dog ind- ksp
strænkede til saadanne Betingelser, at de yderst sjeldent finde Anvendelse, og i .-
disse Lande, ihvilke Leiermaalsstraf tillige er asfkaffet, har det just viist sig, at man «
ved at nægte det faldne Fruentimmer al tutelarisk Bestyttelse, skærper Qvinde-
kjønnets Sædelighedssands, eller i alt Fald bringer det til at vogte sig for
Besvangrelfe, og at der ved denne Strenghed vindes mere til Formindskelse
as Leiermaal end der tabes ved Leiermaalsstrasfens Ophævelse. Endelig kan
den aabne Adgang, som besvangrede Fruentimmer have til at faae Under-
støttelse af Fattigvæsenet, og endnu mere den, som de endogsaa uden Hensyn
maal endnu straffes, end i Kongeriget, og ved at RibeStift, der for en Deel ti
ligger indesluttet i Slesvig, og hvor den i det sidstnaevnte Hertugdomme hos z(
Almuen almindelige Forestillingsmaade kan antages at være herskende, ved ii,
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
