Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Og løgn maa det jo være, for det ved jo
alle, at kommandøren sin skule er den bedste i
byen, og den som segjer til borgerne: venstre
om, saa gjør de venstre om, og: høire om, saa
gjør de høire om, han kunde vel sagtens faa
skik paa slig en frikar eller Frimann, ka de’ no
e’ han heter, hvissom at det ikkje var løgn.»
Dermed gik hun hen og vasked sine hænder.
Kommandøren sa ingen ting. Han bare stod og
saa paa hende, der hun kneiste med kappen,
som om hun vilde sige: nu havde hun gjort sit,
nu fik han gjøre resten. Og han tænkte paa, at
det kanske var sandt, hvad folk mumled om, at
Anne Serinne var af høiere byrd end hun selv
vidste; hun havde ialfald et ædelt sind. Ellers
var det ikke saa greit, dette med Frimann. For
Frimann var en udmerket flink regnelærer, og
kommandørens skole var en handelsskole.
Men torsken gjorde stor lykke, da den kom
paa bordet, hvid og fast og kruset som den var
og akkurat passe saltet. Og da saa ryperne
kom, vidunderlig baset og brunet i rømme1 og
smør, slig som bare Anne Serinne kunde gjøre
det, da blev der ropt: «Anne Serinne frem!
Anne Serinne! Anne Serinne!» Og da døren
til kjøkkenet ikke vilde gaa op, reiste
kommandøren sig og gik ud og hented hende. Og han
1 Rømme: sur fløde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
