Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frem og tilbage i Braattene og sendte sine Oxebrøl
ud i Stormen, hvor de lød gjennem Drønet som
Nødsskrig fra et stort Dyr, som drukner.
Tollus og Martin havde stirret mod den kjære 0
lige fra det Øieblik, da Fyrtaarnet dukkede op over
de yderste Næs i Byfjorden, og eftersom Skibet
nærmede sig, drog de Kjendsel paa .Baaer og
Under-vandsskjær og nævnede dem halvhøitved Navn, og
da de begyndte paa den trange Indseiling mellem
Øerne, følte de en Slags Forundring over, at alt
var nøiagtig, som dengang de reiste.
De syntes, de havde været vække i en Evighed,
og naar de tænkte paa, hvorledes de selv var
forandret, og hvor anderledes de nu saa paa alle de
kjendte Steder, der var saa fulde af Minder, var det
somom de halvveis ventede at finde Spor efter den
lange Tid som var gaaet ogsaa i det kjære,
veir-bidte Ansigt, hvis mindste Træk de kjendte.
Men alt var som før.
Hvert Skjær var paa sin Plads, Øerne trak sig i
sidste Øieblik tilside og lod dem slippe frem, i en
lun Vig laa Erfuglen i Flok og fiskede; og den
iskolde Nordenstorm havde en saa hjemlig Smag —
den havde de ikke truffet Magen til hverken nord
eller sør.
Og jo nærmere Hjemmet de kom des stærkere
blev en Følelse af Sorg og Skam over at komme
som de nu kom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
