Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
«Rigtig, ja!" Alt dette fortalte du hende, du,
din lumpne, lavsjælede snakkemaskine! Men ikke
destomindre, da al den tidligere glade forhaabnings
fuldhet herunder litt efter litt forsvandt fra den
unge dames ansigt, da du saa paa, hvorledes hun
forlegen listet sit manuskript ind under sit sjal,
dette som hun saa taalmodig og hæderlig hadde
strævet med, og i det øieblik likesaa skamfuld
paa sit kjære aandsfosters vegne, som hun før
hadde følt sig stolt av det! da du saa paa,
hvorledes glæden døde ut og sluknet i hendes
øine for at gi plads for de blanke taarer istedet,
mens hun, som nylig var traadt saa tillidsfuldt
selvsikker ind til dig, nu snek sig krumrygget
mot . . . .»
«Vil du tie, vil du tie, din djævel! Gid din
skaanselsløse tunge maatte raatne i din mund! Har
ikke tankerne herpaa martret mig nok i forveien alt,
saa du ikke hadde behovet at komme her for at
minde mig om det igjen?»
Under disse selvbebreidelser, som i sin bitter
het føltes, som de vilde gnave hjertet ut av
livet paa mig, blir denne vesle satan ikke desto
mindre fremdeles sittende der og gni sig i hæn
derne og klukke av fryd og glise i selvbehagelig
foragt bort paa mig.
Saa tok han atter ordet, mens hver sætning fra
hans læber var en anklage og hver anklage ram
mende sand. Dertil var hans hele fremstilling ladd
med haan og sarkasmer, saa hvert av hans dræ
vende ord brændte som svovelsyre. Han begyndte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
