Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 76. Oasen Firan. Byen Farans Ruiner. Vadi Firan. Mislykket Jagt. Vadi Mokattab. Sinaitiske Indskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og svttiende Kapitel.
736
borer med sin Braad deres tynde Bark, og ud af de smaa huller
trcenger der frem en Draabe af en klar Vcedste, som falder ned i
5-anden, hvor de stivner til som smaa Aorn, der har en sod Smag
som honning. Dette ster rigeligst i April, Mai og Juni. Beduinerne
opsamler dem i stor Mcengde og kalder dem Manna. Mange har
troet, at den i Bibelen omtalte Manna ikke var noget andet end dette,
men den bibelske Beretning i 2 Moseb. viser dog, at disse to Ting
kun har Havnet fcelles, som sandsynligvis har gaaet over fra den ene
til den anden af dem.
Gasen Firan blev allerede i den gamle Airkes tidligste perioder
et yndlingssted for Eremiter. Gveralt i Bjerget ser man Huler, hvor
de har boet, den ene Hule over den anden lige op til Toppen. I
Gasens nedre Ende netop der, hvor vi havde slaaet 3eir, har der i
fordums Tid ligget en By, Faran, der omtales allerede i det 2det
Aarh. e. Ar. Den blev siden Scedet for en Biskop, samt i Aaret
for en egen Erkebiskop, som stod under patriarken i Jerusalem. Deraf,
ligesom af de vidstrakte Ruiner, kan man se, at Faran var en betydelig
By . I de ncermest folgende Aarhundreder blev den et Hovedscede for
forskjellige AMterier. Efterat Muhammed var bleven Herre over
sinai-Halvsen, ophorte Eremitlivet der; alt gik tilbage og af Faran
staar nu intet andet igsen end en Mcengde Ruiner. Se Billedet nceste
Side.
Villedet, som er staaret efter et Fotografi, viser, hvordan stedet
fortiden ser ud. Hist og her har Beduinerne indrettet sig tarvelige
Hytter i Ruinerne, men man ser dem ikke, for man kommer lige ind
paa dem. Merkelig nok traf vi en her boende Beduin, som kunde
lidt Engelsk. Han forte os omkring, bl. a. viste han os nogle Stene
med udmcerkede Skulpturer, levninger af en kristen Airke. Jeg spurgte
vor Schek, hvorfor man ikke forte saadanne Aunstvcerker til Aairo og
solgte dem til et Museum. „Nei," sagde han, „da vilde man anklage
mig for at have forssgt at scelge dem til Udlændinge, og saa vilde
man tage dem fra mig samt ovenikjsbet straffe mig med Boder og
Fcengsel."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
