Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge og Christian Fredrik. 145
mod Riget. Folket skulde repræsenteres af en Stænder-For
samling af i) Gejstlige, 2) Borgere 3) Bønder. Militære kunde
ikke have Stemme uden i Egenskab af Jordbrugere Bugge
var i denne Tid meget opsat paa Militær-Etaten medens
Kongens højeste Embedsmænd skulde have Sæde og Stemme
paa Rigsdagen uden at høre til nogen Stand. Stændernes
Samtykke krævedes til Skattepaalæg, og de skulde have fuld
Myndighed over Rigets Bank, men af den lovgivende Magt
var ikke meget tiltænkt dem. §36 gav dem nemlig kun
Ret til ved skriftlig Forestilling at ansøge Kongen om at
tåge under Overvejelse Forslag til Forbedringer i offentlige
Anliggender, som ved Stemmefierhed er erkjendte vel grundede.
Det hele Udkast er kuri paa 47 §§ og langt fra udtømmende.
Et Slags Religionsfrihed kunde Kongen efter § 9 indrømme,
men Dissentere maatte ikke have «offentlige Bedehuse eller
Kirker». Bugge var en af de faa Nordmænd, der havde havt
Anledning til at stifte Bekjendtskab med Dissentere i
Fredericia og han maa da have fundet, at de havde for
stor Frihed. 1 )
At Christian Fredrik gjerne vilde vinde Gejstligheden for
sig er vel sikkert nok, og det ses ogsaa, at han straks efter
Ejdsvoldsmødet 16de Febr. var beskjæftiget med Ordningen
af de kirkelige Forhold og det Kollegium, som skulde dannes.
Sommerhjelm bragte ham paa den Tanke at lægge Kirkens
og Skolens Sager under Konsistoriet ved Universitetet, men
dette maatte i saa Fald forstærkes, og Prindsen fik nu den
Tanke at gjøre Bugge til siimmns theologus og Bech til
Confessionarius og Medlem af Konsistoriet.’ 2 ) Bugge maa vel
sagtens have faat vide noget herom, og han har neppe været
glad over, at denne Plan strandede. Allerede før hans An
komst til Kristiania havde man faat andre Tanker, og 2den
Marts anordnedes en «Oplysningskomite» bestaaende af Biskop
v ) Udkastet, som har været ukjendt lige til de sidste Aar, findes trykt
i Yngv. Nilsens Bidrag til Norges Hist. 1814 I, 51 ff.
-) Chr. VIII Dagb. 19 / 2 18 14. S. 40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
