Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge og Christian Fredrik.
142
første, der maatte gjeres, og han maa have havt en stærk
Tro paa, at Nationens Kraft vilde vise sig mægtig til at
trodse Farerne, nåar den havde en Konge i sin Midte, der
kunde føre an og samle Folket om sig i Kjærlighed. Han
har visselig været indviet i alt, hvad der forhandledes mel
lem Prindsen og Carsten Anker og har uden Tvivl under
sine Sympathier for England delt Haabet om, at den nye
Throne her skulde finde Støtte, nåar den først var rejst.
Om Prindsens Arveret nærede han ikke Tvivl. At Bugge
ikke har havt sine egne Affærer fremme i de 10 Dage han
var i Kristiania, er rimeligt, men det synes dog, som om
andre Ting end Norges Redning har været paa Bane.
Biskopen har i sin frejdige Stemning allerede anset det nye
Kongedømme som en given Sag, og Antydninger til admini
strative Reformer er komne paa Bane. Her har da Kirkens
øverste Styrelse ligget den Mand paa Hjerte, som saa længe
havde ligget i Strid med den, han hidtil havde havt over
sig, og det kunde allerede betragtes som afgjort, at vi
skulde faa et «gejstligt Collegium». At Tanken om at gjøre
Bugge til Præsident i det gejstlige Collegium allerede nu
har været fremme hos Prindsen er vel ligesaa sikkert som,
at den stod klar for ham, da han havde antaget Regent
skabet. 1)
Bugges Ophold i Kristiania blev pludselig afbrudt.
Prindsen besluttede 26de Jan. at rejse til Trondhjem for at
vinde Tid, og allerede den følgende Dags Aften Kl. 8 drog
han afsted. Han blev paa Ejdsvold fra 28de til 31te, og
Bugge drog iforvejen til Trondhjem, hvor Prindsen holdt sit
Indtog ste Februar. Dagen efter prædikede Bugge i Dom
kirken om «det Haab, som Religionen skjænker os i bevæ
gede Tider som disse, om at alt sker til det bedste og til
Menneskenes Forbedring; lykkelige Tider vilde komme, og
vort Haab stod til en Fyrste, hvis Bestræbelser til Folkets
J) Christ. VIII Dagb. 19/2 18 14. S. 40
2) ibid. 26/ i 1814. S. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
