Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Schmidt.
253
erklærede, at «han altid har udmærket sig ved et alvorligt
Væsen» 1), er dette dog ikke til Hinder for, at han Aaret
efter fremtræder som Deltager i «Halfdans Klub» og sammen
med Assessor Stoltenberg gjør Optøjer paa et Bal. Direk
tionens Formand, Stiftamtmand Kaas, havde opslaaet en
Tavle med Paaskrift, at begge Qvadriller skulde være «egale»,
og denne blev forandret til: «at der skal være samme Egalité
som i Frankrig». Da dette blev karakteriseret som «Drenge
streger», lagde Schmidt sin Ungdommelighed for Dagen ved
at fordre Oprejsning, da dette var formeget for en Embeds
mand. Han fik den ikke 2). Det er karakteristisk for Tids
forholdene, at dette fortælles af Stiftamtmanden seiv uden
ringeste Hentydning til Mandens pastorale Stilling. Der har
neppe været en eneste, der har fundet noget besynderligt i,
at en af Byens Prester optraadte som Kavaller paa et offent
ligt Bal. Aaret efter fik han gjøre en Rejse til Nordtydsk
land som Stiftamtmand Fredrik Moltkes Ledsager og opholdt
sig paa denne 3 Maaneder i Gøttingen, hvor saa mange nor
diske Theologer dengang søgte hen. flan førte under dette
Ophold en Dagbog, der ikke er offentliggjort, hvori han gjør
nøjagtig Rede for sine Beskjæftigelser og de Studier, han i
den korte Tid drev med stor Iver. Saa meget kjender vi
dog til dens Indhold, at vi faar vide, at Schmidt ikke var
uden Sympati er for den franske Revolution, saa han endog
med Gru modtog Efterretningen om Robespjerres Undergang.
Hans ungdommelige Fordringsfuldhed fristede ham til Mis
tænksomhed mod den højere stillede, saa han ikke altid var
glad i Moltkes Selskab og endog tænkte paa at afbryde det.
Da Schmidt var i Gøttingen og Moltke midlertidig var skilt
fra ham, fik han et Brev fra denne, hvorom han skriver:
«Brevet var i en Tone, at det kan gjøre mig tvivlsom, om
jeg bør følge med ham. Han har ret følt sin Superioritet i
v) Erkl. af 26de Maj 1792.
-) L. Daae: Af J. Biilovs Fapirer 135, hvor S. kim nævnes som «en
Søn af Biskop Schmidt». Det kan antageiig ikke være nogen anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
